Det er lige nu, at de små, blå violer hilser foråret velkommen. De står og smiler bly op til hele verden. Fasthold den vidunderlige duft i din honning – smagen forstærkes over tid. Læs her hvad du gør – det er “übernemt”!


TEKST & FOTO: MARIANNE
Måske har du prøvet det – at stå i et område af en have, og så dufte den vidunderligste mildt krydrede, søde duft? Du ser dig omkring og undrer dig. Hvad er det dog? Og så får du øje på et blåt tæppe fuldt af de yndigste blå martsvioler. Selve blomsten er så yndig, at det vi skal til at lave nu, kræver at du kan nænne at plukke. Så der skal være mange violer, og det var der heldigvis op ad stenmuren i min mors have. Der blev høstet, blev der.

Normalt anbefaler jeg ikke at skylle urter, hvis de ellers har stået i fred for folk og fæ (og hunde), for det er jo vigtigt, at alle de æteriske olier bevares. Disse stod ud til en lille sti, så de kom under vandhanen, inden jeg brugte dem.

Violer kan jo bruges til meget vidunderligt, som alle mulige andre spiselige blomster kan – i salater, i bagværk, osv. Da jeg var barn, kan jeg huske, at min mor købte kandiserede violer i Brugsen og lagde ovenpå pund til pundkagen med glasur, som så også fik lidt af den violblå farve. Det var smukt, men i en barnemund var de mærkeligt hårde og underlige, så dem har jeg en eller anden aversion imod.

I honning derimod siver violsmagen nænsomt ud i honningen, særligt hvis du lige varmer den lidt op. Det er nemt, hvis du har en mikrobølgeovn. Så smider du en håndfuld violer derned og rører jævnligt rundt de næste par timer, hvis du stiller den i køleskabet. Jeg opbevarer violhonningen der for en sikkerheds skyld, men sukkeret i honningen konserverer jo i sig selv, så der burde ikke være nogen fare på færde.

 

I te smager det helt forrygende! I bagværk er det sikkert også fint, har endnu ikke prøvet. Om det stadig er underligt at have i munden? Næh, violerne bliver bløde i honningen, og de par stykker jeg spiste friske, var himmerige på tungen.

Violer genblomstrer, når du har knebet hovederne af, ligesom alle andre i violfamilien (stedmoder), men skynd dig – om føje tid er de 
borte!