ANNONCE

onsdag den 14. maj 2014

DRINKSURTER TIL ALTANKASSSEN - MYNTE

KRYDDERURTER

Du behøver ikke ret meget plads for at være i stand til at dyrke urter til dine drinks.  Og hvad kan være skønnere end at komme hjem fra arbejde og gå ud på altanen (eller hen i vindueskarmen) og snuppe noget mynte til en Mojito. Og så kommer de jo igen og igen. Læs her hvor nemt det er! 

TEKST: MARIANNE 
FOTO: LONE & MARIANNE 



Mange drinks indeholder urter. Smoothies er en sag helt for sig, og dem kigger vi på en anden gang, men tænk lige på alle de drinks, der indeholder urter? Vi starter med at fortælle om én af urterne, nemlig mynte. Dem er der mange hundrede sorter af, og det er en fryd at dyrke dem, for de er nemme, de breder sig og de kommer igen og igen, blot de får lidt vand ind imellem. Desuden busker de sig pænt og bliver rigtigt frodige at se på, jo mere du klipper/nipper af dem.



MYNTE
Mynte kan bruges både i te (jeg nyder te af æblemynte hver eneste morgen), i tabouleh, til lam og til mange andre lækkerier fra køkkenregionerne. Og så selvfølgelig i drinks. Om det er til fest eller en stille time efter job - det afgør du.

Mynte er så nem, så nem at holde. Den er ikke udpræget en solkrævende plante, så du kan sagtens dyrke den i en altankasse eller potte på din nordvendte altan, eller på en altan, hvor der kun er sol i et par timer.

Opskriften er til én person. Sørg for at gange op, hvis du laver til mange.

MINT JULEP
2-3 cl Bourbon eller amerikansk whisky
1 stor tsk sukker eller en sukkerknald
2-3 mynteblade eller en stilk mynte
1 topskud mynte til pynt
Masser af knust is
Danskvand

Sådan gør du:
  • Læg de friske mynteblade og en sukkerknald i et longdrinkglas. Dvs. et højt, smalt glas.
  • Hæld en lille smule danskvand i og knus sukker og mynte med for eksempel en træske eller en morter i træ eller marmor. Helst ikke metal. Lad det lige stå lidt først, så opløses sukkeret nemmere.
  • Sukkeret skal være helt opløst, før man fylder glasset helt op med knuste isterninger og hælder Bourbon eller den amerikanske whisky (som er lidt sødere end den irske) over. 
  • Slut af med at fylde resten af glasset op med danskvand. Smag gerne til før du hælder, så styrer du selv styrken og smagen.
Som afslutning stikker du en myntekvist (topskuddet) i og serverer med det samme. Gæsterne må gerne sidde og vente - og glæde sig!

ÆBLEMYNTE
Du kan lave mange andre drinks med mynte - fx mojito - og den kan jo varieres på et utal af måder. Vi leverer drinksopskrifter løbende gennem sommeren!


2 kommentarer:

  1. Uhm...længes nu endnu mere efter lyse aftener på terrassen:0) - Og mynte er virkelig en sommerstjerne til både øje, gane og næse. Den kan ikke undværes..

    Mange havehilsner fra Katinka

    SvarSlet
  2. Mynte er er meget nyttig :-) og smuk plante. Jeg vidste godt at der fandtes mange sorter - men ikke at det var SÅ mange!

    SvarSlet

ANNONCE