HESTEBØNNEN

Hestebønnen er en urgammel sort, der bragte helse til befolkningen i Danmark længe før kartoflens indførelse. Den er smuk, den smager lidt henad edamamebønner i frisk tilstand, og så kan den sås næsten hele året. Skal vi ikke kigge nærmere på den?

TEKST OG FOTO: MARIANNE

Det er blevet så populært at genoplive de “gamle sorter“ i køkkenhaverne. Og det er simpelthen sådan en dejlig “trend”, for der findes så uendeligt (næsten) mange andre sorter af grøntsager, bær og urter end lige dem, erhvervsgartnerierne har slået sig på – og supermarkedernes grøntafdelinger derfor udbyder. Det er kun tre-fire år siden, jeg selv faldt pladask for hestebønnen, og det var fordi jeg genså et program med Camilla Plum, der traskede rundt i gummistøvler og plantede hestebønner i det allertidligste forår.

Hestebønnen – eller den valske bønne, kan plantes/sås gennem hele året, blot du kan komme i jorden. Den er glimrende som naboplante mellem kartoffelrækkerne, og den er den eneste bønnesort, der kan spises rå. Dens topskud smager á la ærter og er delikate og smukke i en salat. De får nemt sorte bladlus i løbet af sommeren, men tager du topskuddene inden (altså uden lus), vil du sikkert undgå dem.

HESTEBØNNE
Vicia faba

Hestebønnen er af ærteblomstfamilien og smager á la edamamebønner – dvs. drønhamrende godt. Den kan tilberedes på samme måde; let blancheret og så afkølet og drysset med flagesalt og dryppet med lime eller citron. Den kan spises på mange andre måder, gemmes tørret til resten af sæsonen, og spises som tørrede bønner ellers bliver det – i et mangefold af retter. Hestebønnen er også den bønnesort, der har været dyrket længst i Norden og har gjort det ud for det samme som kartoflen gjorde, før den blev indført i ca. 1500.

Hestebønne trives i let, fugtig, kalkrig og også gerne leret jord, men er slet ikke kræsen. Den kan klare sig på selv de magreste jorder. Som andre bælgplanter binder den luftens kvælstof, og derfor er den en glimrende grøngødning, som du kan grave ned i din jord efter høst. Du kan også kyle den på komposten. Her vil den også gøre gavn, når du spreder den i efteråret eller det tidlige forår.

Hestebønner vokser hurtigt til, og kan dermed godt bruges som “levende hegn” til at adskille rum med i haven. For at få dem endnu mere op i højden, er de her plantet i kapilærkasser. De kan gensås et par gange om året, og i milde vintre kan du være heldig at de gror videre, når temperaturerne er til det. Camilla Plum foreslår at så dem allerede i februar/marts, og hun har gode erfaringer med at overvintre dem. De kan godt blive så langløbne, at de har brug for opbinding, men en snor rundt om “hele mulletjavsen” vil fint gøre det ud for opbinding.

I vores husstand spiser vi dem glade sammen med urtesmør. Når jeg klipper urter ned for at få dem revitaliseret, blander jeg dem som regel med smør og lægger et par ruller i fryseren. Det kan anvendes til utroligt meget, bl.a. kan du lægge en klat over dampede bønner, især hestebønner. Så du skal da lige have en opskrift på, hvordan du kan nyde denne herlige urt.

HESTEBØNNER I HERLIGE OMGIVELSER
2-3 dl hestebønner, koges i 10 minutter, skylles og damper let af.
En klat urtesmør
Flagesalt

Du kan sagtens høste af bønnerne, så du har frø til næste år. Det har jeg gjort gennem mange år nu.

Læs mere:

JORDSKOK – EN TROFAST KNOLD
En gang jordskok – altid jordskok! Men til gengæld har du også altid en delikatesse, du kan gå ud og hive op i den del af sæsonen, hvor der ellers er lidt pauvert i køkkenhaven. Du får med andre ord et livslangt forhold til en knold. Her får du lige nogle fif til, hvordan den skal tæmmes.