ANNONCE

tirsdag den 6. maj 2014

KARTOFLER PÅ BORDET

BØGER

En kartoffel er ikke bare en kartoffel. Slet ikke ifølge Kille Enna, som står bag bogen "Kartofler på bordet". 

TEKST: KARINA
FOTO: KILLE ENNA







Mad er en nydelse. Men alt for ofte bliver nydelse og velsmag knyttet til et gastronomisk univers forbeholdt de få, der har penge til at opleve det. Og netop derfor er kartoflen interessant at arbejde med. Disse indledende ord fra bogen siger allerede en del. Kille Enna har tabt sit hjerte til kartoflen, og selv synger jeg gladeligt med i koret. Kartoflen er sexet. Måske en smule rå og klodset at se på, men ikke desto mindre så blid og så vidunderlig. Og så er den mangfoldig, både hvad angår smag, sort og anvendelse. Kartoflen er fantastisk og jeg kan nemt finde flere positive tillægsord. Derfor var min lykke også gjort, da jeg fandt ud af, at min yndlingsknold havde fået hovedrollen i sin helt egen bog.

FOTO: KILLE ENNA

























Ud over at Kille Enna indledningsvis fortæller om kartoflens mange udmærkelser, fortæller hun også om de mange sorter, som vi overser, grundet det kommercielle landbrug. Der er ganske enkelt gået convenience i forbrugernes efterspørgsel,  for ud over at kartoflerne selvfølgelig skal smage af noget, skal de også være praktiske at have med at gøre i køkkenet. Kartoflerne vi ser på hylderne i dag, de "nemme kartofler", er at foretrække - set fra landmandens side - hvor faktorer som afkast, resistens og udseende er vigtige.

FOTO: KILLE ENNA

























Kartoflen har gennem flere årtier haft stærk konkurrence af blandt andet pasta og ris, men nu skal den tilbage på bordet.

"Det er mit håb, at denne bog kan bidrage til, at vi for alvor genopdager kartoflen."

Citatet er fra bogen, og med de mange gode opskrifter og den grundige gennemgang af i alt 32 forskellige sorter, finder jeg Killes bidrag ret så overbevisende.

FOTOS: KILLE ENNA

























Alle de 80 opskrifter har jeg endnu ikke afprøvet, men en del er det blevet til. Kartoflen er de mange muligheders land, og variationen som spænder fra den ovnbagte, den moste, den braiserede eller blot den kogte, som alle er at finde i bogen, har ikke gjort min kærlighed til knolden mindre betydelig.



TITEL: Kartofler på bordet
FORFATTER: Kille Enna
FOTOS: Kille Enna
UDGIVELSE: 2011
SIDER: 176
SPROG: Dansk
FORLAG: Politikens Forlag

1 kommentar:

  1. jeg vidste ikke der var en "kartoffelbog" den skal på ønskelisten. Vores forbrug af kartofler er næsten 3.doblet efter vores unger er flyttet hjemmefra, de foretrak pasta. Men når de kommer hjem nu, vil de gerne have diverse spændene kartofler, de må ha ændret smagsløg eller osse er de blevet "rigtig" voksne. hi hi.
    Og de nye kartofler er liige kommet op, glæder mig, nye kartofler og dildsmør, mums.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE