I dag skal vi kigge på lugte – dvs. navne, der beskriver plantens lugte/dufte. Måske kender du planter med navne som odorata og graveolens?


TEKST: KARINA, FOTO: LONE
Sidste latinolørdag, som handlede om farver, opdagede vi, at mange af ordene var lette at tolke. Også i dag har vi fundet et par lette ord til dig. Fx siger ordet aromatica (aromatisk) næsten sig selv, og måske genkender du også ordet odorata fra det engelske odor – på dansk duftende.

Martsviol, Viola odorata – duftende

Af ord, der henleder til en helt særlig duft, kan moscata (moskusduftende) eller Citriodora (med citronduft), ellers nævnes. Ordet Citriodora kender vi blandt andet fra planten citronverbena, Aloysia citriodora.

Snakker vi om lugte, som er mere ubehagelige, er graveolens et godt eksempel. Grave kommer af ordet gravis og betyder tung og -olens betyder lugtende – altså en tung/ubehagelig lugt.

Rude,  Ruta graveolens – med ubehagelig lugt

Også foetida hentyder til, at vi har med noget ildelugtende at gøre. Foetida betyder stinkende, og vi kender det fra planten stinkende nyserod, Helleborus foetidus.

EKSEMPLER


Aromatica: Aromatisk

Citriodora: Med citronduft

Foetida: Stinkende
Fragrantissima: Mest duftende

Graveolens: Med ubehagelig lugt

Odorata: Duftende
Odorantissima: Sødest duftende

Moscata: Moskusduftende

Suaveolens: Sødt duftende

EKSEMPLER PÅ PLANTER MED LUGTBESKRIVENDE NAVNE


Citronverbena, Aloysia citriodora
Citron katteurt, Nepeta cataria var. citriodora
Engletrompet, Brugmansia suaveolens 
Stinkende nyserod, Helleborus foetidus
Æblemynte, Mentha suaveolens

 

Har du læst de tidligere afsnit af HAVEFOLKETs latinolørdage? 
Ellers kan du stadigvæk nå at læse dem her:
LATINOLØRDAG V – BLADENE
I dag skal vi kigge på bladbeskrivelser – dvs. navne, der fortæller noget om planternes blade. Måske kender du planter med navne som angustifolia og mollis?
 
LATINOLØRDAG VI – BLOMSTERNE
I dag skal vi kigge på blomsterne – dvs. navne, der beskriver plantens blomster. Mon ikke du kender planter med navne som floribunda og triflora? 

LATINOLØRDAG VII – FARVER
I syvende lektion kigger vi på farverne – dvs. navne der beskriver plantens farver. Mon ikke du kender planter med navne som purpurea og lutea.