Vi skal se lidt nærmere på plantenavne, der henviser til en lighed med andre planter. Måske kender du planter med ord som salicifolia og jasminea?
TEKST: KARINA, FOTO: LONE
Vi har de seneste lørdage været omkring farver, former, blomster og dufte, og har lært hvordan de latinske navne giver mening. Hvad angår planters ligheder er der også dækkende navne at finde på listen. Fx fortæller navnet acerifolia, at løvet på den pågældende plante ligner et blad fra en løn. Acer er den latinske betegnelse for slægten og folia betyder blad.
Et tilsvarende eksempel kunne være pilebladet pære, Pyrus salicifolia som henviser til pilens løv.
Pilebladet pære, Pyrus salicifolia – med blade der ligner pil |
Også i navne som liliiflora og tulipifera er der “indbyggede” referencer. Måske behøver de ikke nogen oversættelse, og hvis, er de at finde herunder.
Acerifolia: Blade, der ligner løn
Affine: Knyttet til en anden plante
Jasminea: Ligner jasmin
Liliiflora: Liljeblomstrende
Platanoides: Platanlignende
Salicaria: Pilelignende
Pileurt, Persicaria Affine |
Tulipifera: Tulipanblomstrende
FLERE PLANTER MED NAVNE, DER HENVISER TIL LIGHED MED ANDRE PLANTER
Kugleahorn, Acer platanoides Globosum
Magnolie, Magnolia liliiflora
Platan, Platanus acerifolia
Tulipantræ, Liriodendron tulipifera
LATINOLØRDAG VII – FARVER
I syvende lektion kigger vi på farverne – dvs. navne der beskriver plantens farver. Mon ikke du kender planter med navne som purpurea og lutea.
LATINOLØRDAG VIII – DUFTE
I denne time koncentrerer vi os om dufte – dvs. om plantenavne, der beskriver plantens lugte/dufte. Måske kender du planter med navne som odorata og graveolens?
Tak for en endnu oplysende artikel. Og denne gang lidt kortere og mere læsevenlig 🙂