Der bor en prinsesseromantiker i mangt en havekvinde. Måske også i en mand eller tre? Her har vi samlet lidt inspiration til beplantning af krukker. Du kan nappe alle de ideer du har lyst til – også selvom du måske ikke lige har en romantisk have.


TEKST: MARIANNE, FOTO: LENE, LONE, KARINA

Nogle gange har vi bare brug for lidt inspiration og gode idéer. Mærkeligt nok bliver man ofte “haveblind” på sine egne skønheder, eller også er det virkelig fordi ens krukker på et tidspunkt i løbet af sommeren bliver kedelige at se på, og man får lyst til at skifte arrangementet ud inden vi overgiver os til asters og lyng.

tvillingeblomst i krukke

Mange krukkebeplantninger får først rigtig personlighed og charme, når de “har sat sig” og er vokset til. Når de bliver lidt overhængende og voluminøse. Langt de fleste blomster søger opad med hovederne, og det gør at de får en overhængende og vandfaldsagtig facon. Her er tvillingeblomst ved at vokse ud over alle breder, og dette eksemplar leger også med farven i krukken. I øvrigt kan det være en god idé at plante lidt tættere end de skriver om i bøgerne, for så får dine krukker en ekstra “overflødighedshornsagtig” vækst.

hornvioler i krukke

Stedmoder og hornvioler får jo en “anden ungdom” ved at blive klippet ned. Det er der rigtig mange blomster – både sommerblomster og stauder (flerårige) – der gør. Denne farve har inspireret til at stille zink i nærheden.

minipetunia i krukke

Petunia fås efterhånden i mange forskellige slags – både hvad angår farve, størrelse, marmorering osv. Og det er faktisk en plante, der tåler usædvanlig meget varme uden at den “klapper sammen”, hvilket man også kan se på dens stigende popularitet. Her er det en minipetunia i en skøn, blålilla farve.

krukker

 

krukker

Og så skal vi lige have beton med, nu vi taler om krukkebeplantninger. Dette eksemplar er usandsynligt vellykket. Ikke så mange dikkedarer, men en rigtig praktisk form og størrelse. Her er det helichrysum petiolare og bacopa, der fletter sig ind i hinanden og farvemæssigt spiller op til både sten og whiskytøndens træ – og samtidig lyser de op mod den mørke baggrund.

krukker
trifolium, oxalis, lykkekløverSammenplantninger har i nogle år været lidt ude i kulden, men nu er det som om de vinder frem igen. Man skaber jo et lille minibed ved at sætte flere planter sammen, og så længe man tænker på plantens naturlige vækstform, højde og volumen, så er der rigtigt meget der kan lykkes.

To ens krukker med ens, enkle beplantninger er også fuldstændig indtagende. Der er jo et eller andet “Feng Shui” over det. Og når valget falder på disse trifolium (oxalis/lykkekløver), så har man både dramatisk bladvækst og bedårende blomsterrigdom. En enkelt fuchsia i meget blegrosa nuancer er også indtagende. Ved et nærkig på en blomst, vil man blive hensat til et dansebal i Skåne for et par hundrede år siden.

fuchsia i krukker

SIKRE HIT TIL DEN ROMANTISKE KRUKKEHAVE
Det er altid en smagssag, hvad man kan lide i krukker. Men nogle ting går man ALDRIG galt i byen med: 

  • Petunia, Million bells
  • Kløver, Trifolium
  • Helichrysum petiolare
  • Fuchsia i lyse nuancer
  • Hornvioler
  • Bacopa
  • Alunrod, Heuchera
  • Hosta
  • Tvillingeblomst, Diascia
 

Grønne vækster gør sig også altid. Mange vil synes det er kedeligt, men romantikken blomstrer på en eller anden måde tydeligere i selve haven, når krukkernes beplantning er rolig og afstemt.




Læs også:


DEN ROMANTISKE HAVE
Den romantiske have emmer af fred, romance og små delikate detaljer, der er med til at skabe stilen. Her råder ofte de rosa og hvide nuancer med et touch af fransk chabby chic.

HVILKEN FARVE ER DU TIL?
Hornvioler står lige nu i alle verdens farver på planteskolerne og venter på et nyt hjem. Hvilken farve tager du mon med hjem?

PRÆGTIGE PÆONER
Én af mine absolutte yndlingsblomster i juni måned er pæonen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er til det lyserøde, når det gælder pæoner. Må jeg præsentere jer for Sarah Bernhardt!