Mange – især mænd – vægrer sig lidt ved at spise blomster i maden. Men start med purløgets blomst, som står smukt i flor lige nu. Her er en nem og lækker tomatsalat, der med garanti bliver et hit.


TEKST: MARIANNE, FOTO: KARINA OG MARIANNE
De står strunke og fulde af dejlige lavendelblå blomster lige nu, purløgene. Måske har du nogle i dine prydbede, måske i køkkenhaven. Begge dele skal klippes ned inden længe, for stilkene bliver stive og uspiselige af at sætte blomst, og de afblomstrer alligevel om en uges tid eller så. Så du kan lige så godt få glæde af dem. Og der er ikke grænser for, hvad de kan anvendes til: Kartoffelsalat, hvor de tilføjer den milde løgsmag og et nydeligt pyntelag af små, lyslilla snefnug, der høfligt sidder fast i dressingen. Æggemaden får også et løft mod himmelrummet med et drys af de smukke, små blomster.
purløg

Nu skal de introduceres til den brede del af familien, inklusive spis-blomster-skeptikerne. Og det gør vi med et tilbehør af de kendte, bare på en helt ny måde, som formentlig går hen og bliver en klassiker på middagsbordet.

 

Du smækker den nemt sammen som følger:INGREDIENSER:
6 grønne og røde tomater
1 stort zittauerløg
En håndfuld brøndkarse
En håndfuld purløgsblomster
Evt. fintskivede, milde chili som pynt. Det giver ekstra smæk for skillingenSkyl 6 modne grønne og røde tomater og skær dem i skiver. Skær løget i skiver – bananløg er smarte, da de nærmest er skabt til at blive skåret i ringe. Så klipper du brøndkarsen korthåret, så den skyder igen, skyller den og fordeler med let hånd i salatskålen. Til sidst drysser du purløgsblomsterne på.

Læs også  purløg – de pureste løg, og i vores køkkenhave-e-magasin kan du læse om løg, som “fattigmandsløgene” – altså purløg er i familie med. De er så sunde,  så sunde allesammen. Skulle du blive helt hooked på at spice din salat op med blomster, så kør endelig på. Nedenfor finder du flere artikler om emnet, og vi anmelder løbende bøger og leverer opskrifter, hvori blomster indgår. 

Velbekomme! 

purløg

 

 
Læs også 

BLOMSTRENDE MAD
Ej kun til pynt, siger man og det gælder også blomster. Mange af dem vokser ret sandsynligt i din have. Hør her om en skøn, lille opskriftsbog om spiselige blomster. Du kan vinde bogen.

KARTOFFELSALAT MED APPELSIN
Kartoffelsalat er et rigtigt sommerhit. I denne opskrift har den klassiske salat fået selskab af appelsin, citron og andet godt.

VIOLHONNING TIL TEEN OG DIN SØDE TAND
Det er lige nu, at de små, blå violer hilser foråret velkommen. De står og smiler bly op til hele verden. Fasthold den vidunderlige duft i din honning – smagen forstærkes over tid. Læs her hvad du gør – det er “übernemt”!