ANNONCE

fredag den 20. juni 2014

BARNSLEY HOUSE

HAVEREPORTAGE

Haven ved Barnsley House er skabt af Rosemary Verey, én af Englands førstedamer indenfor haveanlæg. Køkkenhaven er måske havens mest kendte element, men prydhaven er bestemt mindst ligeså interessant. 

TEKST & FOTOS: LONE 




Rosemary Verey begyndte sit redesign af haven ved Barnsley House sidst i 1950'erne og har siden designet et utal af haver i England. Desværre afgik hun ved døden i 2001, så der kommer ikke flere haveplaner fra hendes hånd, men hendes ånd lever videre gennem de smukke haver hun har skabt. Og så er hun forfatter til flere kendte havebøger som "Making of a garden" og "Rosemary Verey's Garden Plans", så det er ikke for sent at lære hendes havetanker at kende.

Sidstnævnte - "Rosemary Verey's Garden Plans" - var den bog, der for alvor gav mig sparket til at komme i gang med design med buksbomhække mv. i slutningen af 90'erne. Hun har på mange punkter været en stor inspirationskilde for min tilgang til haven. Ja, er det til stadighed via besøg i den skønne have ved Barnsley House.

Barnsley HouseDen dag i dag tiltrækker Rosemarys have nemlig fortsat gæster fra hele verden, og det er en sand fornøjelse at besøge haven og studere de mange elementer, der tilsammen skaber en gennemført og meget interessant have. Ikke mindst hele stemningen omkring de gamle bygninger, der nu huser hotel og restaurant.

Barnsley House

Topiaries og klippede mønstre af forskellige buksbom er ét af kendetegnene. Som herunder, hvor de danner mønstre foran terrassen, der løber i kanten af en stor del af den smukke sandstensbygning.

Barnsley House
Heldigvis er stedet videreført med en rigtig smagfuld stil i både indretning og vedligehold af haven. Det hele er virkelig gennemført, og her er en skøn harmoni og vedvarende respekt for det skabte.

Barnsley House


Barnsley House

Haven rummer blandt andet en sti af sandsten, der gennemskærer en veltrimmet græsplæne. Stien flankeres af disse elementer af taks, der giver forskellige oplevelser afhængigt af, hvorfra de betragtes.

Barnsley House

For fødderne af taksene vokser forskellige stauder, etårige og toårige i pastelfarver i en uhøjtidelig blanding. 


Barnsley House

Barnsley House
Herunder ses fx smukke himmelblå nigella.

Barnsley House

Bemærk også det sirligt klippede element i liguster, der er i kombination med en gammel stenbænk.

Barnsley House
Barnsley House

Rosemarys plantevalg er meget anvendelige og lette at gøre efter. Et af de gode elementer ved hendes bøger er netop den eksakte gengivelse af planteplaner med fine akvareller og plantenavne. Lige til at blive inspireret af - eller gøre efter.

Barnsley House
Haverne indholder mange klassiske elementer, som fx den formklippede "lime walk" - en passage indrammet af formklippede lindetræer, som man også ser det ved fx Hidcote Manor Garden eller ved Sissinghurst.

Barnsley House


Betragt hele sceneriet på afstand - smukt, ikke?

Barnsley HouseDet er sådan, at man i dag ikke kan gæste haven, hvis man ikke også gæster stedets hotel eller restaurant. Og bare det at træde indendørs er en oplevelse i sig selv.

Barnsley House

Barnsley HouseNærliggende er det at kombinere havebesøget med en velsmagende frokost med grønt fra haven eller en rigtig engelsk te med scones eller andet godt. Restauranten kan nemlig varmt anbefales en visit.


Barnsley House
HER ER VI
Barnsley House
Barnsley, Cirencester,
Gloucestershire, GL7 5EE

OM HAVENS SKABERE
I 1952 overtog arkitekturhistoriker David Verey og hans kone Rosemary Verey Barnsley HouseDe var begge passioneret engageret i have og brugte megen af deres tid på at transformere haven til det, den er i dag. Sideløbende har Rosemary hjulpet andre med havedesign pga. ren og skær lyst og engagement. En passion, der med tiden blev til et erhverv som autodidakt havearkitekt.



Læs også:


Tintinhull Garden
HAVERUM I TINTINHULL GARDEN 
Tag med en fantastisk have i England: "Tintinhull Garden", der er skabt af Phyllis Reiss - en dame med fokus på havens rumligheder fremfor pryd.



IRIS I IMPONERENDE MÆNGDER
Er du helt forgabt i iris, kan det være, du skulle overveje et bed kun med iris. Tag med til Wakehurst, og se hvor smukt det kan gøres.


ET FREDFYLDT GÅRDRUM
Tag med på havevandring i et smukt haverum med masser af sjæl ved den gamle hovedbygning hos Nymans i West Sussex, England.

2 kommentarer:

  1. http://thegardenerseye.blogspot.dk/2014/06/barnsley-being-barnsley.html

    1000- tak for jeres blog med bredde og vid og de forskellige indlæg; nogle giver guf andre giver gys!

    hilsener til jer alle fire.
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. hej kjeld
      - dejligt at høre fra dig, altid med holdning (var omkring dit link - og din diskussion).

      Ja, haven er jo faktisk forholdsvist ny, men jeg synes, den har mange lækre elementer og er inspirerende - for mig i hvert fald. At den vækker gys hos dig, overrasker egentlig ikke :-)

      Hvornår har du mon besøgt haven?

      Slet

ANNONCE