Nogle gange savner man idéer til fyldet i buketterne. Man plukker og plukker – og hvad så? Der mangler noget. Her er nogle idéer, og faktisk kan det blive en ret smækker dekoration, hvis du sætter hele fejemøget sammen.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Der er jo vildt mange muligheder. Her fokuserer vi på 5 forslag ad gangen. Fem, fordi jeg netop havde fem små vaser (flasker fra sydens lande), og fordi jeg har lært, at man må prioritere. Det er af en eller anden grund gavnligt, når man vil illustrere noget. Det står allerede bag mit øre. Må huske, det står der!

Nå, til de mørke – såkaldte sorte – farver. De er så gode, både fordi de bare er vidunderligt dramatiske, og fordi de skaber kontrast til alt det grønne. De er gode som fyld både i lyse buketter med bleggul, fløde, lime  og hvid, men også med dyb bourgognerød eller fx de mange nuancer af blå. Alle de violette toner gør sig også godt, og så er der de gule, cyklamen og orange, som Frida Kahlo bare ville kaste sig frådende over, hvis hun altså havde kunnet kastet sig. Om ikke andet så i tankerne, ville hun have gjort det, det er jeg vis på.

DE MØRKE
Vi lægger ud med 5 forslag:

Fra venstre: To slags mørk alunrod, Heuchera, de er bare lækre, lækre. Den eneste udfordring i buketten eller din dekoration er, at deres blade skal vende den rigtige vej, men det kan fikses. Så er der spiraeabusken Diablo med det mørkerøde løv. Den er bare skøn, og tilmed kan man ikke se, at du har været ude og klippe af den. I midten: Mørkerød kvan, det engleskønne væsen af en plante. Denne hedder Vickards Mead. Ved siden af den røde engel står rød havemælde, som jo er en ældgammel køkkenurt, der er på vej ind på køkkenbordene igen. Endelig er der blade fra stauden sølvlys, som bare har noget af det allerskønneste løv. Jeg går rundt og kæler med det dagligt.

Du kan se det nærmere her:

Nu går vi over i den modsatte retning og vælger limefarvet løv. Det er også vildt raffineret i en buket eller dekoration. Det lyser op, det er friskt som en limefrugt, og det passer til ALT!

DE LIME

Ja, der er faktisk en plante, der er genganger, forstået på den måde, at der er to stk. buketfyld, der kommer fra samme plante. Det er fordi lodden løvefod bare er helt bedårende, ultra anvendelig og en hamrende god bunddække. Den vokser endda som fik den betaling for det, mangfoldiggør sig mere end villigt, og til og med har den en yderst graciøs vækst. I buketter opfører den sig også eksemplarisk. Den vender stort set altid rigtigt og den holder længe. Nr. tre er en knap udsprungen klatrehortensia, som er én af mine absolutte yndlinge. Naboen bliver desværre ved med at pille den ned fra vores fælles mur, men nu er han flyttet, så der er håb. Derfor klipper jeg lystigt af den gren, der er pillet af muren, og i buketter er den det rene eventyr med feer og alfer og sommerfugledryssende drømme. Den fjerde er en gammel kending, her er det blot de små skud fra unge planter. Det er hosta, en anden “must have” i både bede og buketter. De er limefarvede, den ene med gul kant og den anden med lysegrøn kant. Navnene fortaber sig desværre. Sidste gren i striben er bladet fra en stjerneskærm, endnu en helt fantastisk plante. Dens løv er det grønneste grønne, og har sådan en smuk form. Nærmest som løvefoden, blot ikke lodden og noget “fastere i kødet”. Blomsterne på den plante er et helt kapitel (eller artikel) for sig, så den gemmer vi lidt til et planteportræt.

Og HOV, der fik du lige en lille privat ting med. Jeg kunne ikke dy mig. Min yngste søn, Andreas, havde en lærer, der var barnebarn af C. F. Willumsen, og da de havde featureuge malede hvert barn et af Willumsens malerier. Det tog sådan set hele ugen, og de lærte teknikken med penselstrøgene, sådan som Willumsen selv gjorde det. Denne er – hvis ikke det giver sig selv – Edith, hans kone og billedet hedder “Bjergbestigersken”. Jeg viser det blot, fordi det simpelthen var det, der animerede mig til at vælge disse farver som buketfyld. Sådan kan du jo også gøre hjemme hos dig. Kig på din kunst på væggene, og lad dig inspirere.

Den sidste stribe er en god blanding. Bronze og limegrøn i forskellige nuancer. Nogle mere det ene end det andet. Og vice versa.

BLANDINGEN

Her kommer én af de allermest lækre planter, du kan have i dine bede. Vortemælk, den mørkerøde altså, er den, der er tale om her. De øvrige er også ekstremt lækre. Denne er hele foråret dyb brunrød, der hvor alt andet bare er lysegrønt. Og så, når det hele bliver farvet og kulørt, så bliver den limegrøn i blomstringen. Lige min stil. Omvendt og modsat. Haha. Dens sans for drama fornægter sig ikke, og den kan bruges i buketter året rundt – næsten. Så er der chokolademynte – eller “After Eight”-urten, som vitterligt smager af den lille firkantede chokolade i den brune “kuvert”. Den changerer også i brunlig og grøn. De lange “stikkejaverter” er friske grene fra kaprifolie. Ja, yndlingsplanter har jeg – indrømmet – mange af, men denne overgår alle, især blomsten og dens berusende duft ved aftentide. Men her taler vi altså om grenene, som er røde, og så de lysende, små blade. Hurra, andet kan jeg ikke finde på at sige. Og har du konstrueret buketter med sidefyld af lange, slyngende grene? Hvis ikke, så prøv det. Det virker. Ja, og så er det både elegant som en filmdiva og anderledes, så det hele ikke kommer til at ligne damebladene. Endelig er der som nr. fire to slags oxalis, den purpurmørkerøde og den grønne med den purpur aftegning midt i bladene. De er små og undseelige, men de er nuttede. Endelig er der en helt storartet fyldplante. Det er bronzefennikel, som kan blive mandshøj, hvis den trives godt. Det gør min, og selvom den smager godt til fisk, så er der alligevel grænser for, hvor meget fisk vi får med lakrids/anissmag, så i buketterne kommer den – jævnligt. Også uden andet end sig selv, så dekorativ er den.

Det var det. Tænker du “æhmmmm.. og hvilke buketter kan man så lave af disse skønne buket-fyld-planter?” Ja, enten kan du gøre som jeg, der tit gør en dyd ud af en nødvendighed, og så bare bruge dine fyldplanter som dagens dekoration i hjemmet. Eller også kan du sætte dig til at glæde dig. For det må blive cliffhangere – vi har jo hele sommeren til det. Så følg med her på “kanalen”. Vi ses!