En havebog der bliver genudgivet, dén må være god. Er den så værd at tilegne sig? Læs med her, hvad vi synes.


FOTO: CLAUS DALBY & MARIANNE SCHULTZ, TEKST: MARIANNE

Så blev den udgivet igen – havebogen – som for mange har været, og stadig er – en decideret eye opener og havebibel. Det er én af de første havebøger fra forlægger, fotograf og forfatter Claus Dalbys hånd, og den blev udgivet første gang i 2004. Det er en bog, der både indeholder specifikke oplysninger om de enkelte vækster – for det meste blomstrende stauder, men der er også beskrivelser af de toårige og mange græsser og bladvækster. Og det er samtidigt en bog, hvor der fortælles med så smittende begejstring og vid, at den formår at gøre det, kun ganske få havebøger i det danske havebogslandskab kan. Nemlig at få læseren til at lægge den midlertidigt fra sig en sen, blæsende og regnfuld efterårseftermiddag, rejse sig, iføre sig waders og pandelygte for at gå ud i sin egen have i skumringen og med sammenknebne øjne gå rundt og forestille sig. Se drømmesyn, fantasere, visualisere, drøfte med sig selv og beslutte. “Nemlig, ja. Flytter jeg nu alle de blå samlet derover, og blander med de violette, og husker jeg med let hånd at strø valmuer, så er den ved at være der”.

Den levende have

“Forlade bogen”, skriver jeg her, men det er kun med den hensigt at komme indendørs igen og have te og tæppe indenfor rækkevidde, og igen glide ned i en nydelsesfuld og samtidig informationsmættet haverus med bogen foran sig.

LET OG TÆT
Det er ret godt gjort af sådan en slank bog! Bogen er også én af de få, der gentagne gange bliver taget frem af bogreolen. Og igen, år efter år, fordi der lige er noget, man skal have opfrisket. For hvad var det nu, han skrev om kæmpe skælhoved, planten, der lige har spiret i hundredevis i mit drivhus. Og hvad var det nu den hed, den der gammelrosa, matte enkeltblomstrende valmue? Du ved, sådan nogle ting. Ja, så er det  jo også om ikke at have alt for travlt, når man har bogen i hånden, for så kommer man igen til at falde over afsnittet med en glimrende og kort gennemgang af bunddække. Og det er også væsentligt lige at få med, for det er ét af de mange nye punkter, der står på min “gøre-livet-nemmere-og-smukkere-i-haven” liste, efter at jeg har lært bogen at kende.

Den levende have

Sådan er det med den bog. Der er endnu flere ting, der kan glæde – også flere, end jeg kan nå at nævne her. Et eksempel, som jeg mener er væsentligt for en brugsbog, vil jeg dog lige dvæle ved: At den er håndterbar, også som sengelæsning. Og det er den – meget modsat de fleste øvrige, og især seneste udgivelser fra Claus Dalbys hånd. Men omvendt, han har så meget på hjerte, så meget viden og så mange skønne kontakter til folk med vidunderlige haver, at jeg udmærket godt forstår dilemmaet. Formatet til gengæld, som de øvrige bøger også fastholder, så det ser pænt ud på hylderne, holder jeg meget af. Det gør, at der vitterligt er plads til både at nyde og nærstudere billederne, hvoraf langt de fleste også er af C.D. Rent tekstmæssigt er der desuden rigtigt godt samspil.

Men smart er det nu altså, at den ikke som Tor Nørretranders bog risikerer at få et øgenavn som “mærk smerten”, i stedet for originaltitlen “Mærk verden”, fordi man får den i hovedet med et brag, når man er faldet i søvn med samme. Denne bog er let – også nem at gå til, men tæt, med substans og fuld af viden og inspiration.

Den levende have

INFORMATION OG REVOLUTION
En anden formidabel ting, som jeg begejstres over, er at der ved hvert foto nøje er optegnet hvilke planter, der er på billedet. Selvfølgelig kan man nyde at se dejlige billeder af dejlige haver og planter, men sidder man og drømmer om også at eje sådan en havevejbred eller lige præcis den der knopurt, så er det intet mindre end service ud over det sædvanlige at skrive både dens danske og botaniske navn. Det giver nemlig en klar fornemmelse af, at det faktisk er meningen, at jeg som læser skal have muligheden for at finde den i katalogerne eller på nettet, og så skabe netop min egen have med de specifikke blomster, jeg ønsker. At Claus Dalby også giver tips om planteskoler, steder på nettet, giver baggrundsfortællinger om enkelte planters ophav og tilblivelse, det giver blot en ekstra dimension i haveglæden. En lille bitte ting, jeg – men det er nok også kun mig – ikke forstår, er at han siger, at han dyrker sin have “på slump”. I mine øjne er hans have en meget styret have, men det med at strø frø med skødesløs hånd, er selvfølgelig at lade naturen få et lille ord med på vejen. Og i sig selv var (og er) det jo lidt af en haverevolution i de “finere” havekredse eller – skulle vi bare sige blandt nogle haveejere – at give lidt los og indføre grøftekantsstemning.

Den levende have

TAK MED TAK PÅ
Sidst vil jeg nævne, at jeg også begejstres af at Claus fortæller om sine (få) fejlslag og om de ting, der sjældent står i havebøger. Fx at høstanemone breder sig gevaldigt ved udløbere, samt at den modsat andre planter skal flyttes tidligt på året og ikke sent. Og at en plante som kvan kan komme til at fylde op mod en kvadratmeter i et bed, og derfor – selvom den syner lille med sin førsteårsroset – alligevel skal have god plads. Tak med tak på. Det er sådanne ting, vi havefolk kan bruge. Og selvom jeg varslede, at det var det sidste jeg ville sige af gode ting om denne bog, så bliver jeg nødt til også lige at fremhæve noget, som “alle” måske ved, at manden er en yderst velbegavet og levende fortæller. Sådan noget glæder et levende og bankende havehjerte, og giver en lystfyldt trang til at leve med og i sin have i alle de dage, der nu er tildelt det.

Den levende have

Så til alle, der kender én med have, der skal have en gave, fx en nybegynder (selvom de mere garvede også vil have utroligt meget glæde af den): Den bringer både gavn og glæde! Længe!

Den levende have

FAKTA

TITEL: Den levende have
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby
NYUDGIVELSE:  2014
SIDER: 149
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis