Lige nu bugner haven med blomster, og det er bare med at plukke løs. Husk, at for de fleste blomster gælder det, at jo mere du plukker, jo flere blomster kommer der.


TEKST: LENE, FOTO: MARIANNE & LENE
Jeg tror godt man kan sige, at sommeren er kommet for at blive, og tidligere end vi normalt forventer. Det betyder også, at der allerede nu er rigtigt meget at plukke af i haven. Ja, selv roserne er sprunget ud – i hvert fald 14 dage før normalt. Roserne har jeg dog ikke nænnet at klippe af endnu, men i stedet for er her en buket i nogle lidt mere “maskuline” farver.
Buketten består af:
Lodden Løvefod
Vortemælk
Akelejefrøstjerne
Katteurt
Geranium ‘Johnsons Blue’
Blade af sølvlys
Og de sidste blå, langløbne hornvioler, inden de blev klippet ned.
Du stikker det limegrønne fyld ned i vasen først, og så fordeles de blå blomster jævnt i buketten. Det kan ikke være nemmere!

Læs også:

DRAMATISKE VORTEMÆLK
Denne mørke vortemælk har på få år vundet mit hjerte. Den vajer selvsikkert i halvskyggen og lyser op med sine limegrønne blomster. Også efter blomstringen i maj og juni er den underskøn.
LODDEN LØVEFOD

Lodden løvefod er en rigtig eventyrblomst. Dens dunede blade og dens lette blomsterstande gør det til en af de mest skattede og nemme planter i din have.

BUKET MED LYSEGUL, HVID OG LIME
En sommerbuket af lysegule, hvide og limefarvede blomster. Så bliver der sommer og solskin på dit bord!