Jeg såede et frø, det vil sige jeg såede 10. De 8 spirede, 2 blev givet væk, og til min store glæde lever de resterende 6 agapanthus i bedste velgående – ja, faktisk ovenud godt!


TEKST & FOTO: LENE

Jeg ved ikke, hvor jeg har hørt det henne, og det er naturligvis en skrøne, men man siger, at hvis man får foræret frø, vil de ikke spire – de skal “stjæles”! Det var nu ikke den metode jeg brugte, for jeg fik frøene fra en venindes store plante. Alligevel er det lykkedes mig at frembringe 8 agapanthusplanter, hvoraf de 2 er foræret væk.

Frøene blev sået i marts 2012, og de spirede forholdsvis hurtigt. I vinteren 2012/13 stod de indendørs i en vindueskarm, hvor de fik en sjat vand engang imellem. Sidste vinter boede de frostfrit i en lille hule under havebordet i væksthuset, og blev ikke vandet. Da jeg fik gravet dem frem her i foråret så de stadigvæk fine ud, og i starten af maj kom de ud på terrassen.

Det er ikke unormalt at der kan gå 3-4 år fra såning til blomstring, og derfor er min overraskelse stor, da Marianne forleden dag opdager, at der er én eller flere knopper i fire af agapanthusplanterne. Jeg havde bestemt ikke regnet med, at de ville blomstre så hurtigt – så jublen var stor!

Agapanthus, skærmlilje

 

De får så en tiltrængt ompotning. Rødderne er nærmest vokset fast i potterne, så de er lidt svære at få ud, men det lykkes. Jeg får lige så forsigtigt nulret de fastgroede lecakugler væk, uden at beskadige rødderne.

Agapanthus, skærmlilje

De bliver plantet i lidt større potter, i en god pottemuld. Jeg mener det er agapanthus ‘Blue Ribbon’ jeg har sået, og nu kan jeg næsten ikke vente på at de blomstrer.

Agapanthus, skærmlilje

 

Egentlig undrer jeg mig over min store tålmodighed med disse agapanthus, for den plejer at kunne ligge på et meget lille sted Men de små agapanthus har åbenbart kaldt på mit yngelplejeinstinkt – og så er det jo skønt, når det lykkes!

Har du haft succes med at frembringe agapanthus fra frø, og hvor længe gik der, før de blomstrede?


Læs også

SÅ SELV DINE AGAPANTHUS
For mit indre blik ser jeg smukke krukker med fantastiske, blå agapanthus på rad og række. Hvilket smukt syn i min have!

VAGNS SENSOMMERHAVE I SKOVLY
Et sted mellem Ålbæk og Sindal i det nordenfjordske ligger der en have på omkring 20 tdr. land, som ejeren Vagn selv har lavet. Altså sådan HELT fra bunden af. Vil du med en tur hen over gårdspladsen og se et lille udpluk af haven? Gør dig rede til et sensommerflor!

 

 

BRUG AF PLANTEHOTELLER

Om jeg fatter det! At ikke enhver planteskole med bare et lille bitte indblik i den moderne (travle) haveejers behov for opbevaring – særligt i vintermånederne – har en service til opbevaring af frostfølsomme planter.