En rigtig yndlingsret med sommerstemning er her i huset denne pastaret med blåmuslinger. Den er stærkt inspireret fra vores mange ferier i Italien og heldigvis super nem at lave, når man lige ved hvordan.


TEKST & FOTO: LONE
blåmuslinger, opskriftInspireret af den italienske yndlingsret “Spaghetti alle Vongole” har vi her i huset fremavlet en af vores yndlingsretter – nemlig linguine med blåmuslinger. Retten er også fantastisk med venusmulinger, som hører til den originale opskrift, men da blåmuslingerne er meget nemmere at fremskaffe og i øvrigt super lækker og billig spise, så er det blevet hofretten i stedet.

Får du “Spaghetti alle Vongole” i Italien er den ofte uden tomat, men den laves også med. Det er en smagssag. Jeg laver en tomatsauce i en gryde for sig, og så tilføjes der et par store skeer af den til sidst, når det hele blandes. Resten gemmes til en anden god dag, hvor vi bare skal have pasta med sugo.

INGREDIENSER

1 kg blåmuslinger

500 g pasta Linguine (De Cecco)

+

8 modne, velsmagende tomater
1 løg
1 spsk. sukker
Olie
Salt og peber

+

1/2 rød mediumstærk chilipeber
4 fed hvidløg
1 økologisk citron
1/2 bundt bredbladet persille
6 spsk olivenolie
75 g smør
1 dl hvidvin
Salt og sort, friskkværnet peber.
Som tidligere tillader jeg mig at anbefale præcis denne type pasta: De Cecco. Der er sikkert andre typer, der også fungerer, men dette er min klare favorit, og den fungerer perfekt til retten. Spaghettien fra De Cecco kan også anvendes (den er måske lettere at finde i detailhandlen).
sugo, opskriftSUGO

Først laver man tomatsaucen:

  • Skær løg og tomater i mindre stykker.
  • Varm løgene i olie i en gryde, til de tager en anelse farve.
  • Tilsæt tomater og lade det simre i mindst 2 timer, gerne længere.
  • Smag til med ca. 1 spsk sukker samt salt og peber.

Jeg tilsætter også en lille håndfuld basilikumblade, men det kan man fint undlade.

FORBEREDELSE AF  MUSLINGERNE



Når du har sat tomaterne over kog, skal der vaskes blåmuslinger:

  • Vask muslingerne og skrub dem grundigt – de skrubbes ganske enkelt mod hinanden, til de er rene.
  • Frasortér alle de åbne muslinger (prøv evt. om du kan få dem til at lukke ved et let bank mod køkkenbordet. Lukker de, er de i live, og kan bruges).
  • Læg muslingerne i en skål med vand og godt med salt.
  • Lad dem stå i mindst 2 timer og trække.

blåmuslinger, opskriftInden brug skal de skylles godt igennem igen, og er så er de klar.

FINALEN
Ca. 1/2 time før der skal spises, gør du følgende:

  • Fjern kernerne i chilipeberen og hak den fint.
  • Hak hvidløg fint.
  • Vask persille og hak det groft.
  • I en gryde varmes en god sjat olivenolie (ca. 3 spsk) samt halvdelen af smørret.
  • Når smørret er smeltet, tilsættes chili og hvidløg.
  • Lad det sautere, indtil det har taget en lille smule farve

Det er vigtigt at holde øje hele tiden her, for hvis det får for meget, er det forfra!

  • Når løg og chili har fået en anelse farve, tilsættes muslingerne og hvidvinen.
  • Læg låg på gryden og lad muslingerne dampe i 4-5 minutter, til de har åbnet sig.
  • Tag nu muslingerne op og damp væsken ind til der kun er ca. 2 dl tilbage.

Så skal der koges pasta:

  • Kog linguinen i letsaltet vand med en smule olie, indtil pastaen er al dente (ca. 9 minutter).
  • Hæld vandet fra din linguine og lad den blive i pastagryden (stor).
Mens væsken dampes ind og pastaen koger, tjekkes alle muslingerne en ekstra gang. Er der nogen, der stadigvæk er lukkede, skal de kasseres.

Til sidst skal det hele blandes:

  • Tilsæt først et par store skefulde sugo til saucen.
  • Tilsæt resten af smørret.
  • Tilsæt persille, 1 spsk citronsaft samt revet skal af en halv citron.
  • Smag til med salt og peber.
  • Put muslingerne tilbage i gryden og varm kort.
  • Hæld sauce m. muslinger over linguinen og lad det simre kort ved svag varme.
blåmuslinger, opskriftServer straks på et stort fad eller fordel i store dybe tallerkner. Tilbyd gerne godt italiensk brød til. Den smager også dejligt uden tomat, hvis du gerne vil lave en lidt enklere udgave, men denne er nu min favorit.

Velbekomme!




Læs også:


HOT STUFF
“I need some hot stuff, baby this evening. I need some hot stuff, baby tonight”. Ja, du behøver jo ikke at synge med hvis du ikke har lyst. Men hvis du læser med her kan jeg ikke love, at du ikke ændrer mening undervejs.

PERSILLE
Den har en fast plads i rigtig mange køkkenhaver på vores breddegrader, og det er slet ikke uden grund, for persille er en uundværlig del af det nordiske køkken.

Tomatsovs med rosmarin

PASTA MED TOMAT OG ROSMARIN
Pasta med sugo af rosmarin og massevis af tomater. Det er en rigtig sensommerspise – men den kan absolut også spises vinter, forår og efterår.