ANNONCE

tirsdag den 8. juli 2014

HAR DU HØSTET?

I HAVEN

I disse dage står opiumkapsler flot i bedene efter juniblomstringen. Det er nu, hvor kapslerne gør sig klar til smide frø, at du skal være hurtig og snuppe dem ind.

TEKST & FOTO: LONE







Efter en skøn blomstring har opiumvalmuerne næsten alle blomstret af og kapslerne står tilbage. Vil du selv styre, hvor de dukker op næste år, er det lige nu du skal tage kapslerne til dig.

Høst af valmuefrø

Jeg går ud med saksen og så klipper jeg kapslerne af med ca. 20 cm stilk.

Høst af valmuefrø
Sætter dem i et glas i køkkenet med kapslerne opad, og så får de lov til at tørre der. Når jeg plukker mange - nogen gange 50 eller flere - så er det altså et skønt syn at have dem stående i køkkenet.

Høst af valmuefrø

Efterhånden som de begynder at lukke op for sluserne, lægger jeg dem over i en lille dåse med kapslen nedad. Der står de indtil alle har lukket op og sluppet frøene. Ryst dem lidt frem og tilbage en gang imellem, mens de har kapslerne nede i dåsen. Så lokker du alle frøene ud.

Når kapslerne er tomme, smider jeg dem ud, lukker til og gemmer dem sammen med alle andre frø til haven indtil marts - for der er det nemlig såtid.

Høst af valmuefrøTil opbevaring bruger jeg en gammel thedåse, der kan lukke tæt og holde frøene mørkt til næste års brug. Og så er den også lidt hyggelig at se på, når den står på havehylden hele efteråret og vinteren.

Høst af valmuefrø



Læs mere om valmuen. Også om hvordan du kan bruge frøene som birkes på dit rugbrød:

OPIUMVALMUER
Opiumvalmue er en skøn gæst i den tidlige sommer. Efter blomstringen efterlades smukke frøkapsler, og dermed sikres overlevelsen de næste mange år.

RUGBRØD MED HISTORIE
De gange jeg køber rugbrød kan tælles på én hånd, for vi er simpelthen blevet afhængige af hjemmebagt rugbrød. Der hører en historie med!

TID TIL AT SÅ VALMUER 
Så, nu er frosten gået af jorden, og vi kan glæde os over at kunne komme lidt mere i haven. Der kan stadig nå at komme frostnætter - ja, endog sne endnu - men det skal vi bare hilse velkommen. Det er kun godt, når du lige har sået valmuer. De kan nemlig lide at ligge og godte sig imellem plus og minus, inden de gør sig klar til at spire.

6 kommentarer:

  1. Tak for opskrift til at høste valmuer. Jeg har nemlig fået nogle kapsler fra min svigerinde. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre :-)

    SvarSlet
  2. Lige et spørgsmål - gælder det samme for staudevalmuerne?
    Synes nemlig deres frøstande ser anderledes ud - så er lidt i tvivl - ellers er de bare meget lang tid om at modne og blive klar til at sprede sig

    Mvh Helle Torning

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle
      Godt spørgsmål. Det har jeg ikke erfaring med.
      Marianne, har du prøvet at tage frø af staudevalmuen?

      Slet
    2. et pip, staudevalmuer er længere tid om at modne. De kan høstes når de er ved at skifte farve men inden de åbner sig. Den bedste metode jeg har prøvet, er at drysse frøene direkte fra planten i spirebakken, fugte lidt, og stille den et skyggested, beskyttet mod fugle. Så har jeg haft en rimelig god spireprocent året efter.
      At samle frø , mærke nye farver på planter, er da osse næsten det eneste man orker i denne varme, bortset fra at vande.
      mange hilsner Gunvor

      Slet
  3. Så fin artikkel! Jeg trodde frøene måtte modnes på planten, og at man hørte de var klar når de laget lyd ved å riste på frøkapselen! Nå skal jeg høste alle mine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej - jeg høster hvert år på denne måde og det fungerer i hvert fald super fint hos mig :-)

      Slet

ANNONCE