“Endelig”, siger folk, “nu skinner solen”, og mange myldrer ud i de skarpe stråler og vil gerne have den brune lød på kroppen. Men jeg har det omvendt. Jeg higer efter skygge og finder velvære dér. Men jeg vil helst være i skyggen, når solen skinner. Så får man det bedste fra begge “verdener”.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Da jeg var ung, kunne jeg ikke få sol nok. Jeg solede mig i haven, når jeg læste til eksamen på maven på et tæppe med alle bøgerne, og så hovedet inde under en paraply, lagt hen over nakken. Jeg satte mig altid i solen, når jeg lugede, og trøstede mig med at jeg da trods alt blev brun på ryggen. Senere, som nyslået haveejer, brokkede jeg mig over naboernes høje træer, der tog aftensolen, så vi kunne sidde der i skygge allerede fra klokken 18.30. Surt show, syntes jeg dengang, selvom jeg faktisk blev ret dvask i solen og dårligt orkede at slæbe mig ind efter et glas vand. Tja, sådan er der så meget. Og måske er vi bare et ret solhungrende folk her i Norden. Det faktum, at her er vinteragtigt og mørkt med korte dage i op til et halvt år, gør vist, at solen, lyset og varme temperaturer er eftertragtelsesværdige, når de endelig er her. Jeg ved godt, man ikke må klage, når solen endelig skinner, og at jeg er blevet lidt underlig, ved jeg godt. Men at solen skinner fra en skyfri himmel er ikke altid ensbetydende med godt vejr for mig. Jo, hvis jeg kan finde et sted i skyggen og nyde det hele derfra – og det skal vi høre om nu.

Skygge

 

Jeg har nemlig fået det diametralt modsat af, hvordan jeg havde det som yngre, og det ved jeg at mange også oplever. Det behøver ikke handle om, hvorvidt vi er blevet syge eller gamle. Vi har det bare bedst i skyggen uden at det er alt for varmt.

Én ting er, at jeg lynhurtigt bliver utilpas ude i solen, både af varmen og af det kraftige lys. Jeg har forsøgt mig med en stråhat og solbriller, og det går også nogenlunde i et kvarter til en halv time, så må jeg gå ind og blive dér til det bliver aften og træerne skygger i haven, så jeg kan komme ud igen. En anden ting er, at jeg har opdaget, at jeg vegeterer langt bedre i skyggehaver. Og bevares, vi har da skygge i vores have, men ikke overvældende meget. Ikke skyggeagtigt, som jeg drømmer om. Det må der gøres noget ved!

Allerbedst har jeg det i de haver, hvor der er store træer, der skaber et parasollignende tag over hovedet på en, når man bevæger sig rundt derude. Det er villahaver på de der 6-800 m2 rigtigt gode til. Der bliver skabt sådan en omsluttethed, en huleagtig stemning, hvor man fornemmer haverummet meget bedre. Kan ligesom bedre se, hvad man ser. Farverne træder tydeligere frem. Kontrasterne ligeså. Alt bliver smukkere.

Skygge

FORSKELLIG SLAGS SKYGGE
Der findes velsagtens lige så mange slags skygge som der findes sne. Men vi har blot knap så mange ord for skygge, som grønlænderne har for sne, så jeg må forsøge mig ud i forklaringer i stedet for. Massiv skygge, det er ikke det jeg mener. Det er den slags en husmur ville lave, en parasol eller skyggen under en gammel eg. Men heller ikke meget let skygge med en hel masse flimmer, som birk ville lave. Selvom det er meget yndigt, så er det også ret let at blive let svimmel af, hvis man sidder der for længe. Den slags skygge jeg vil forklare, er den der rolige, stille vibrerende skygge med huller til himlen, og ikke alt for megen bevægelse i grene og bladhang. Nogen bevægelse – men kun lidt. Som æble, kirsebær, magnolie, hængepil, akacie. Det er dejlig skygge.

Skygge

Det er i øvrigt rigtigt sundt for én. Man får trænet øjnene i at fokusere på en helt anden måde, end når man fx ser på en skærm eller på tekst dagen lang med samme afstand til det, øjet hviler på og samme belysning. Man får også trænet sin balance, og sin fornemmelse for egen krop i verden, ved at se på en nuanceret mængde former og strukturer under træerne, hvor nogle af dem er belyst, andre står i let skygge eller tæt skygge. Måske er der områder i haven, hvor der er fuld belysning fra solen og åbent direkte op til himmelrummet.

OVENOVER OG NEDENUNDER
Og netop det, at udsynet til himmelrummet er delvist begrænset gør, at det bliver mere interessant end hvis det er fuldstændig blotlagt. Hvorfor? Aner det ikke. Måske er det lidt som at se en lille stribe med bart på et dameben i det forrige århundrede, hvor mænd dånede ved tanken om alt det, der var ovenover i det skjulte? Jo, jeg ved godt, det er en lidt outreret sammenligning. Lad os forlade damebenet og dvæle ved tanken om alt det, vi ikke kan se, fornemmelsen af, at der er noget, som er skjult, noget, som er større ovenover, uendeligt stort og uendeligt smukt. Dét er da til at dåne over. Især ikke at vide, hvad det er.

Skygge

Og alt det, man kan gøre nedenunder. Spise sammen, plukke kirsebær, ligge og slumre i en hængekøje, spille kroket, det er så herligt “lazy”. Dase på en madras med et magasin eller en bog, og så falde i staver over en bille, der marcherer målbevidst et sted hen, kun den ved. Måske bare sidde og kigge. Sidde og nyde. Sidde og være. Det er også godt.

SkyggeHar du gode skyggesteder i din have? Hvor er de, og hvordan er de skabt? Fortæl, hvis du da ellers kan løsrive dig fra dem.

 

Stolen er skabt af keramikeren Betty Engholm. 
Den samme som har lavet stolene bl.a i Haven i Hune.

Læs også:

EN LEVENDE PARASOL
En parasol kan være vederkvægende på varme, solrige sommerdage, både for mad og mennesker. Den fås også i en levende udgave, og giver et helt specielt lys, der er – ja, uforligneligt!

skyggeplanterSKYGGEHAVEN
Det er ikke alle, der har haver på solsiden. Eller altaner med sol i ret lang tid ad gangen, hvis overhovedet. I gårde og baghaver er der som regel også ret skyggefuldt. Lad os derfor finde de planter frem, der kan skabe frodighed i skyggen.

 

KAN DU LI’ HOSTABLOMSTER
Mange mennesker nyder hostaerne for deres blade. De er også helt forrygende dejlige, men hvad med blomsterne? Klipper du dem af? Jeg gør ikke.