Jeg ville ønske, jeg kunne skrive en solstrålehistorie om min køkkenhave, men det går ikke så godt som jeg havde ønsket og håbet!
TEKST & FOTO: LENE
Sidste år havde jeg behersket succes med grøntsagerne i min køkkenhave. Frøene ville ikke rigtigt spire, og jeg mistænkte, at det måtte være jordens beskaffenhed, der gav dem dødsstødet. I år svor jeg at det skulle blive bedre. Men tiden gik med andet, og jeg kom sent i gang, hvilket naturligvis gør, at afgrøderne også kommer sent i gang. Men bedre sent end aldrig! Hørte I det, grøntsager! I skal gro! I foråret gjorde jeg ellers lidt for at ændre på jorden. Jeg tilførte jordforbedring i form af komposteret kogødning samt Champost, og regnede med at det kunne give lidt krudt til grøntsagerne – men ak, det hjalp intet.
Det er nu ikke jammer det hele. Mine kartofler af sorten Exquisa har det fortrinligt, og vi har allerede høstet en tredjedel af dem. Jeg har lige læst at denne sort er god at gemme, men sådan går det ikke her i huset. Nye kartofler fra egen have er en delikatesse, som vi vil nyde så længe det varer – og sammen med nykogte rødbeder bliver det ikke bedre, hvis de altså ville gro.
Løgene har det også godt, selv de står der sådan lidt ensomme. Jeg har sat 3 rækker, og imellem de to af rækkerne har jeg gensået spinat, da det første hold ikke kom op. Nu er der da kommet 2 spinatplanter op!
Når ret skal være ret, har min vilde rucola det også godt, selvom det irriterer mig vanvittigt at de går i blomst for et godt ord. Min selvsåede, bredbladede persille breder sig også vildt ud over bedet, og det skal den ikke høre et ondt ord for.
Det var succeserne. Og så kommer vi til mit ømme punkt; det der ikke vil lykkes. Her er mine gensåede rødbeder, fordi første hold heller ikke ville spire. Om det skyldes jorden eller det faktum at vores “dumme” katte har fundet ud af at grave på trods af nettet, skal jeg lade være usagt. Heldigvis kan de jo sagtens nå at blive høstklare endnu, så det vil jeg glæde mig til.
Det skulle også være så dejligt at hente sin egen salat i haven. Det synes de slimede dræberbæster altså desværre også, for i nattens mulm og mørke sidder de og mæsker sig i min hovedsalat. Jeg købte småplanter, og satte halvdelen i min mistbænk, hvor låget altid er åbent. Og det gik godt i lang tid, men nu har de fundet vej til spisekammeret. Jeg har også sat hovedsalat i højbedet ved siden af mine rødbeder, men her er de også begyndt at æde. Min drøm om hovedsalat af egen avl med mormordressing må vist forblive en drøm.
Da jeg fortalte Marianne om salaten, siger hun: ”Du kan da godt spise salaten alligevel, bare du smider det slimede ud og skyller den meget omhyggeligt”. “Hvad?” Siger jeg, “så er du altså ikke klar over, hvor sippet jeg er. Jeg kan da ikke spise noget som de ulækre dræbersnegle har sat deres klamme slimspor på. Nej du, selvom de måske kun har åndet på den, vil jeg ikke røre salaten med en ildtang! De kommer på komposten – så gør de da gavn alligevel. Ta´den!”.
Jeg har også sået pluksalat mellem løgene, både rød og grøn, men her har der været en hel hær på march af dræbersnegle, som har mejet de må spirer ned. Det er sket på bare én nat, og jeg bliver altså så ked af det!
Og så er det at du garanteret kommer til at tænke på, om jeg mon husker at gøde min jord. Nej, er svaret – det får jeg desværre ikke gjort. Jeg har endda lavet både brændenælde- og hønsegødning, så mon ikke jeg skal se og komme igang med det.
Jeg havde store forventninger til dette års køkkenhave, men det gik ikke som det skulle, og jeg har husket at lave sædskifte med afgrøderne. Jeg overvejer at så grøngødning, når mine få afgrøder er høstet – det er jo prima jordforbedring. Og så har jeg altså ikke helt mistet modet. Jeg prøver da bare igen, igen i næste sæson.
Jeg ved, jeg kan finde ud af det. I 2012 groede mine grøntsager som bare pokker.
Ja, det har sine udfordringer at dyrke køkkenhave… Jeg har også dyrket oceaner af salater til komposten gennem tiderne – har det som dig, når først sneglene har slimet den til så står jeg også af. Men øv hvor er det irriterende for dig og vil jeg ønske dig bedre held næste år;) Som du ved er jeg stået af den hest.
Jeg giver ikke op så let, for jeg drømmer stadigvæk om en bugnende og frodig køkkenhave 🙂
Godt at der trods alt er noget som er lykkes 🙂
Kan den komposterede kogødning være skyld i manglende spirring ? (Kan du ha lagt et så tykt lag på, så jorden blev for god til de små nye frø/spirrer – bare en tanke). Hos mig er der stor forskel på hvor godt eller mindre godt frøene spirrer, der er simpelthen pletter i køkkenhaven, hvor tingene spirrer mindre godt,men jeg har myrer mistænkt for at ødelægge noget af det.
Det har også været meget tørt i år, 2012 var noget mere fugtig. Her vander jeg rigtig meget, for at mine grønsager ikke skal tørre ud.
Det er simpelthen så ærgerligt med de skide dræbersnegle, som ødelægger din salat, forstår fuldt ud, du ikke har lyst til at sætte tænderne i det. Jeg havde samme problem med salaten i min gamle have – det endte på komposten, men her har jeg heldigvis ikke set så meget som skyggen af de slimede bæster (endnu), så vi kan nyde frisk salat hver dag.
Hej Vivi,
Det kan godt være du har en pointe med den komposterede kogødning, men jeg synes nu ikke at det var så tykt et lag jeg kom på, og det blev også blandet godt rundt. Jeg er da glad for at høre at du også har bare pletter (nej selvfølgelig ikke glad på den måde, men over at jeg ikke er den eneste).
Glæd dig over, at du ikke har nogle dræbersnegle i din have. De har Fanden skabt!
Tjaeeee – her er der heller ikke lutter glæde i køkkenhaven – men salaten gror – vi såede den i mistbænken hvor vi havde fjernet l jord temmelig langt ned og fyldt to sække champost i – så skulle der i det mindste ikke være nogen overvintrende dyr, der kunne spise de små spirer – og det er også gået godt indtil nu….. heldigvis har vi ikke dræbersnegle endnu, men de små agersnegle-bæster er nu også ret sultne når de først finder vej. De andre problemer – pyt med dem – vi prøver da bare igen til næste år 🙂
Det er da bare nemlig det, vi gør 🙂 Vi opgiver ikke så let.
Jeg har også sået to gange med nogen af mine grøntsager i år, jeg mistænker også myrene for at have været på spild.
De dræbersnegle de er godt nok en udfordring, vi har i år valgt at lave en ring af med gift rundt om køkkenhaven, ja det er rigtig godt træls når alt andet ellers er økologisk, men jeg vil heller ikke dele salat med de bæster. Det har virket rigtig godt og vi har nøsten ingen snegle haft, men vi går alligevel altid en aftensrunde.
Jeg har lige lavet indløg på bloggen med.billeder fra min køkkenhave, du kan j kigge derover hvis du har lyst.
Jeg har faktisk også en del myrer i det ene højbed. De kan jo underminere et bed på et splitsekund, og måske har de luftet jorden så meget, at de små frø ikke har kunnet få fat?
Jeg har kigget på din køkkenhave, og den ser godt nok mere tjekket ud end min 🙂
Jeg kan anbefale et sneglehegn, hvis man vil have bladgrønsagerne i fred. Det er ikke så kønt, men det virker. Mit er ikke kommet op endnu, men det gør det, når anden runde skal sås efter ferien. Jeg har netop fundet de to første, fede, slimede bæster under et af de få raddichio hoveder, rådyret ikke har gumlet i. Mvh Lotte
Vi går faktisk og overvejer, om vi skal have sat sneglehegn rundt om hele haven. Vi har nemlig naboer til to sider, som begge har ret vilde og upassede haver op til vores matrikel, men det vil jo komme til at koste en formue, så måske skal vi nøjes med hegnet rundt om højbedene.
Jeg bekæmper dræbersnegle med hyggelige allierede! Solsorteparret, som blev beværtet med æbler vinteren igennem, har fået unger og de deltager alle i "sneglespisning" og de hyggelige pindsvin, som snorkede under en kvasbunke, mens sneen lå højt, gnasker også gerne snegle.
Men det er jo så et spørgsmål om, hvilken slags havemenneske man er! Jeg vil ikke lade mig irritere af snegle eller ukrudt, men kan sagtens leve med lidt uorden, så jeg gør hvad jeg kan, for at lade "naturen" tage mine kampe. Hygger om dem der spiser snegle, lefler for mariehønsene og planter noget der er stærkere end ukrudt…og mens solsorten synger drikker jeg en kold øl i skyggen og nyder mejsernes afkom, som får min have til at ligne en Disney film 🙂
Hej Birgitte,
Jeg får sådan nogle hyggelige billeder på min nethinde :). Gid jeg kunne tage det lige så afslappet som dig, men mit dræberinstinkt bliver altså i den grad vækket til live, når de slimede bæster invaderer min have 🙂
Jeg har sneglehegn rundt om min køkkenhave, selvfølgelig er det ikke en garanti for, at der ikke vil være en snegl i haven, for der vil jo altid være nogen i det område, man indhegner. Men ved flittig indsamlig hjælper det. Og så skal man være mere omhyggelig, end jeg har været, med at sørge for at der ikke gror noget langs hegnet, sneglene kan klatre op ad og så komme over hegnet. Dog kan jeg stadig ikke så noget direkte, det bliver ædt, meget af det faktisk af de små agersnegle, så alt forsås i bakker og potter og plantes ud, når de er store nok. Hvis du kun vil sætte hegn omkring højbedene, så sørg endelig for at bedet slutter helt ved jorden, for ellers kommer sneglene bare ind nedenfra. Sneglehegn kan købes noget billigere i Tyskland, vi har købt hos http://www.irka-schneckenzaun.de – i princippet har jeg ikke noget mod sneglene, kun når de æder min salat og alle mulige andre grønsager. Min have har også rodede hjørner, der må de godt opholde sig, men de bliver jo ikke der, de bæster.
Hilsen Helle