Hvis du leder efter lidt læsestof, giver vi her 3 gode forslag til genlæsning af artikler her på HAVEFOLKET. I dag med fokus på køkkenhaven.


REDAKTIONEN

Det er faktisk ret svært at blive træt af at læse om – og beskæftige sig med – køkkenhaven, hvis man holder af at dyrke planter. Også selvom vi måske har valgt at købe os til det meste af det, man ellers kan dyrke der. Der er noget særegent frodigt, og noget dybt tilfredsstillende urmenneskeagtigt, over at have en køkkenhave. Og selvom du her i disse tre udvalgte artikler vil kunne se deciderede køkkenhaver, så kan du jo også godt dyrke dine grøntsager mellem dine stauder, i krukker eller kasser, hvis du har lyst – ja, selv i dit køkkenvindue. Her giver vi dig dels nogle idéer og dels nogle overvejelser om køkkenhaven og dens fortrinligheder. Bliver du helt hooked, kan du enten vælge at søge alle artikler der handler om køkkenhaven, fortsætte i vores e-magasin om køkkenhaven eller læse temaet om køkkenhaven.

God læselyst, mens vi er i haven.

karse

KNÆHØJ KARSE I KØKKENHAVEN
“Bred ymer” og “knæhøj karse”, det var noget jeg kan huske blev sagt med sådan et fedtmulegrin da jeg var barn. Det var ældre børn – eller måske rettere unge, blomsterbørn og hippier, der sagde sådan. Det var slang og betød et eller andet – ja, hvad egentlig. At noget var “fedt” eller “fjong” eller sådan noget.  Men ved du, at du sagtens kan dyrke almindelig karse i dit urtebed. Den smager fortrinligt som urt, lidt á la rucola, og så er den yndig i blomst!

DRÖMMER OM MIN KÖKSTRÄDGÅRD
Vi har kigget mod øst – til Sverige, hvor der findes mange skønne bloggere. Her skriver Charlotta fra Cesars Trädgårdsblogg om sin køkkenhave.
Læs mere >>

 

køkkenhave

BERETNING FRA EN KØKKENHAVE
En beretning fra min yndlingsperiode i køkkenhaven, mens alt er grønt, frodigt og endnu – næsten – uberørt. Udgangen af juni er min yndlingsperiode i køkkenhaven. Alt står grønt og frodigt og er stadigvæk intakt. Nu starter høsten og billedet pilles langsomt fra hinanden igen. Nyt skal tilføjes, farver skifter og nye afgrøder modnes. Men nu … lige nu er det første kuld – det der er planlagt over vinteren – og man kan se om planen er lykkedes – så langt, så godt!
Læs mere >>