Da jeg for godt 15 år siden arvede en masse planter til min nye have, fulgte der en blind passager med: En broget græs. Siden har jeg luget og luget for at komme af med den, men da jeg for 2 år siden anlagde et hvidt bed, fik den pludselig en perfekt plads i haven.


TEKST & FOTO: LONE

Som helt ung haveejer havde jeg det meget svært med de brogede blade. Ingen har haft plads i min have, og først de senere år er jeg begyndt at kunne se formålet med dem. Derfor var jeg heller ikke ovenud positiv stemt for denne brogede græs, der ved en fejl kom ind i haven. Men i forbindelse med etablering af en hvid have gav planten, der i andre dele af haven har forfulgt mig som ukrudt, pludselig mening.

Nogle planter kan bare ikke det hele – rigtig mange, faktisk – hvis du spørger mig. De kan være ualmindeligt uklædelige mange steder, men i de helt rette sammenhænge er de fantastiske. Som fx. denne græs.

Nu har den fundet den rette hylde her i haven, og det har været en øjenåbner for mig.

I forsommeren leger prydgræsset med digitalis ‘Camelot creme’, hvide allium, vortemælk, bronzefennikel m.fl. I sensommeren danner den blandt andet par med floks, indianermynte og sølvlys.

 

Både striberne på bladene og de fine aks passer nemlig perfekt ind mellem alle de hvide stauder. Og nu den sjovt nok en af de planter, jeg spejder efter hver morgen og også lige må omkring på min aftenhavevandring.
Navnet? Ja, jeg er ikke sikker, for den er jo importeret som blind passager. Men jeg tror, det er en Phalaris arundinacea ’Picta’.