ANNONCE

søndag den 17. august 2014

HAVEARKITEKTENS BEDSTE GRÆSSER

TEMA: GRÆSSER

Harelort rullet ind i kokos, og løsslupne flamingoer. Lyder det lidt kryptisk, så læs videre her. Vi har nemlig spurgt havearkitekt Kjeld Slot om, hvilke græsser der står på hans top 10 -  og selvfølgelig er det med hans egne morsomme og eftertænksomme betragtninger. 

INTRO: HAVEFOLKET
TEKST & FOTO: KJELD SLOT 




Mit første egentlige bekendtskab med prydgræsser til haven var i 2006, da jeg begyndte at tilplante staudebedene i Ellipsehaverne. Specielt den amerikanske landskabsarkitekt James van Swedens generøse anvendelse i store landskabelige flader tiltalte mig. Og jo mere jeg læste om dem i faglitteraturen des mere forvirret blev jeg. Måske fordi jeg er et praktisk anlagt væsen, der nok finder det interessant at læse om hvad andre mener - ja, faglitteratur om havebrug er mit foretrukne læsestof - men for at få en førstehåndsviden om en plantegruppe er det nødvendigt, at man selv får det mellem hænderne. Jeg anskaffede derfor 16 forskellige arter, cirka fem af hver og plantede dem ind i de lange bede, sammen med de mange nye naturnære stauder, jeg havde anskaffet, enten ved at så dem selv eller ved indkøb. Allerede året efter blev der indkøbt flere af de græstyper, der havde det tætteste slægtsskab med dem vi finder i naturen, da de tiltalte mig mest.

Bag hækken i den hvide have står 8 store grupper af Miscanthus sinensis 'Morning Light'

Deschampsia cespitosa 'Bronzeschleier' lægger sig med sine stråfarvede blomsterstande
 som en tågedis i bedene i den gule have, 'Det gyldne snit'

Min konklusion er nu blevet den, at prydgræsser hører til den meget nemme plantegruppe, så længe man går langt udenom de få invasive arter, der af vanvare bliver solgt i nogle plantecentre, og hvor viden om prydgræsser er en mangelvare. Men græsser kan anvendes i hober og store flader og i flere gentagne grupper, der understøtter andre plantegrupper og de tilfører en have:

Pauser
Bevægelse
Luftighed
Elegance og sensualitet
Højde
Slør og transparente virkninger
Farver
Insekter og duften af land og hø

Eneste advarsel: Prydgræsser dur efter min mening ikke som solitære planter, hvor de får karakter af undslupne fanger eller løsgående flamingoer. Prydgræsser fungerer bedst i selskab med mange. Og så trives de bedst i lidt blæst for, som mange ved: Modvind styrker karakteren.


Sandrørhvene, Calamgrostis acutiflora 'Overdam'. I bunden perlekurv, Anaphalis
triplinervis og karryplanten, Helicrysum itali.


Calamagrostis x acutiflora 'Karl Foerster'

I mit arbejde som have- og landskabsarkitekt er det blevet helt naturligt at introducere plantegruppen for mine kunder, og jeg har da heller ikke endnu oplevet at græsserne er blevet fravalgt eller gravet op efter få sæsoner. Tværtimod oplever jeg for det meste, at prydgræsserne bliver et glædeligt og fornøjeligt nyt bekendtskab for de fleste, der oplever at havesæsonen pludselig er blevet forlænget med flere måneder, langt ind i vinteren.


Langs facaden på sommerhuset står græsserne opmarcheret
 og blødgør overgang fra hus til have.


Læ på terrassen med græsser uden at det bliver kompakt og 
indelukket - her lugter af græs og sommer.


Pennisetum orientale 'Karley Rose' til højre er en af de tidligst blomstrende græsser
med stande der ligner bøjede flaskerensere.

Jeg stillede et enkelt krav fra starten i min have; at græsserne ikke måtte have for store blomster, da de så ville kollidere med det omgivende landskab, vi bor i, og som haven er en del af. Dernæst skulle det være rimelig pålidelige græsser, der ikke skulle nurses i al uendelighed. Efter 3 år stod jeg tilbage med nogle favoritter:

Sesleria nitida - en blågrå lav græs, der får cremehvide små blomster.

Sesleria heufleriana - lav græs og den første der blomstrer i april med små, sorte, aflange kugler, der godt kan minde lidt om harelort rullet i kokos og sat på tynde strikkepinde.

Deschampsia cespitosa 'Goldschleier' - et mellemhøjt grønt og senere gult slør, der bliver helt stråfarvet.

Pennisetum alopo 'Hamelen' - aflange blomsterbørster, der stikker op i en mellemhøj tue.

Pennisetum a. 'Karley Rose' - små rosa-violette flaskerenserbørster, der kommer tidligt op i en mellemhøj tue.

Molinia arundinacea 'Transparent' - høje græsstrå der stikker op af en lav tue og som vajer i vinden og giver et smukt stålblåt slør man kan se igennem.

Molinia arundinacea 'Dauerstrahl - mellemhøje til høje græsstrå i en lav tue, der laver elegante buer med sine strå og vajer ud over plæner og andre planter fra august til den første sne.

Calamgrostis acutiflora 'Karl Foerster' og 'Overdam - er oprette, søjleformede græsser, der skal have blæst.

Calamagrostis brachytrica – diamantgræs og absolut grænsen for hvor store blomsterstandene må blive i min have. Den fanger morgendug i august og september.

Miscanthus sinensis 'Morning Light' - grøn og hvidstribet og 'Grasillimus' - elegant opret, ren grøn og med tynde strå. Begge er mindre elefantgræs og udmærker sig ved ikke at blomstre på vores breddegrad.


Molinia arundinacea 'Transparent' som slør over persicaria


I forgrunden Molinia arundinacea 'Dauerstrahl'



Calamgrostis brachytrica sammen med asters 'Little Carlow'



Miscanthus sinensis 'Grasillimus' bag ved bronzefennikel.


Se flere af Kjeld Slots mange haveprojekter på www.kjeldslot.dk 

9 kommentarer:

  1. Flot artikel til at blive klog af.

    SvarSlet
  2. Græsser er fantastiske - tak for denne interessante artikel.

    SvarSlet
  3. Ja, der kan ikke siges nok godt om græsser :)

    SvarSlet
  4. Morning Light er jeg klar til at forsøge mig med, flere kommer nok til efterhånden. Da jeg kan forstå, at det skal gøres, så det ser ud som om det er meningen (man skulle jo nødig have hverken politiet rendende efter løsslupne fanger eller ornitologer på udkig efter eksotiske arter) vil jeg begrænse mig i første omgang!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  5. Tusind tak for flot græs-information. Jeg spadserede rundt med en rød Pennisetum i min indkøbsvogn i meget lang tid, ved mit sidste besøg i Plantorama...... men jeg satte den til sidst tilbage, jeg var ikke sikker på at den var vinterhårdfør..... nu fortryder jeg :-)

    SvarSlet
  6. Harer lort rullet i kokos på pinde;-) dejlig artikel. Her holdes også af at gøre egne erfaringer, har et par vildarter fra engen sat med rod sidste år, har ikke slået navne op, men den ene er en høj strid og smuk grå en, som er plantet i det guleste sand, den havde svære vilkår, og troede næsten ikke den kom, men det gør den dog stadig lav, og ikke større omkreds end sidste år, er noget spændt på om den bliver som forventet, eller....

    SvarSlet
  7. Tak, Keld. Nu har jeg overgivet mig endeligt. Ikke at det skal fejres offentligt, men bare for at fortælle, at det bliver det indvendigt. Tak også Gud eller skaberen eller en-eller-anden for græsser. De er så kontrastfyldte og gør at alt andet træder i karakter. Uden dem, ville eventyret og det magiske ikke være så klart til stede.

    SvarSlet
  8. Hvis græsser er så nemme, hvorfor vil de så ikke trives i min have????? Nå, måske har de ikke læst på lektien. Faktisk har jeg to typer, en zittergræs der er helt flink til at selvså, den er bare ikke særlig pæn, efter den har blomstret og skal klippes ned, og så en ukendt nydelig grøn, men begge er ret lave , så de giver ikke det slørsyn der kan være så fint.
    Jeg har skam prøvet adskellige gange men de nye dyrt indkøbte dør altid i den første vinter. Så ikke flere købegræsser her.
    Jeg tør ikke læse artiklen igen, jeg får bare lyst til at prøve igen, uha uha.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  9. Tak for alle kommentarerne... glædes over at det har smittet lidt og ja;.- det er jo bare om at komme i gang med dem.

    sensommerhilsener til all
    Kjeld

    SvarSlet

ANNONCE