ANNONCE

lørdag den 30. august 2014

HAVEN I HUNE - AUGUST

SERIE: HAVEN I HUNE

Der er stadig mange besøgende i haven i august måned, selv om dette års augustvejr nærmest lader de velkendte grønne paraplyer gå fra hånd til hånd blandt gæsterne.

TEKST: MARIANNE
FOTO: JEPPE URBAN & MARIANNE






Haven i HuneDenne måned har jeg set frem til. Min kalender viste "Overnatning i Hunes Havehotel midt i måneden", og det blev en rigtig god oplevelse til trods for, at regnen styrtede ned det meste af tiden. Så når jeg nu griber telefonen og snakker med Jeppe om denne måned, kan han kun glæde sig både over, at haven har mange besøgende - faktisk har der været overnattende gæster stort set hver eneste nat - og at nogen virkelig har hørt vores bønner om vand - og det både tit og i rigelige mængder. Derfor går de grønne paraplyer også på omgang blandt havens gæster. De findes heldigvis i et stort antal placeret både i atelieret, orangeriet, havehuset, drivhuset og i alle de andre huse.

Ud over de mange turister, der besøger stedet, fortæller Jeppe, kommer der hele grupper af besøgende fra Hedeselskabet og endda fra HAVEFOLKET. Det var hyggeligt at se hinanden i virkeligheden, heri kan jeg kun være enig. Nogle mennesker lærer man at kende face to face, andre via skrift, atter andre igen via lyd gennem mobilen. Det går op i en højere enhed, når venskaber dannes på flere tangenter. Og netop det sidste - et nyt havevenskab - blev også etableret i denne måned, fortæller Jeppe. For som han afslørede sidste gang, vi talte sammen, kom Ghita Nørby og Lars Hannibal og boede i haven i en uge, da de havde forskellige arrangementer i lokalområdet. Haven arrangerede også en oplæsning i atelieret, og det blev også en stor succes. Det er så en ekstra gevinst at man knytter gode havevenskabsbånd.

Haven i Hune
Der var også besøg af TV2 Nord, som kører tv-programmet Haven, som man heldigvis kan se på nettet, hvis man ikke lige bor i nord. Det måtte jeg gøre for at følge lidt med i, hvad andre siger om den have, vi har sat spot på. "Den oplevelse var morsom og gav perspektiv på at arbejde i haven," fortæller Jeppe. "Jo, for det er altid så sjovt at se, hvordan andre ser det, man går og kigger på hver dag. Hvad er det, de falder for og sådan, ik´," siger Jeppe. Det kan jeg godt genkende, skønt min egen oplevelse med tv ikke var nogen synderlig succes, i hvert fald ikke, hvad angår at få talt om have.

I havde jo også en Walking Dinner, husker jeg Jeppe på, hvortil han svarer, at han havde håbet, jeg ikke ville spørge til det. "Selvom gæsterne vist var rigtig glade, var det en meget stor mundfuld både at koordinere og få til at klappe. Det kommer nok til at vare lidt, før vi gentager den slags arrangementer," siger han stille. Ja, det er jo erfaringen, der skaber dygtighed, så jeg tænker, at der ikke er noget, der er galt, uden at det er godt for noget.

Haven i HunePå mit besøg deroppe regner det som sagt stort set hele tiden, og vi sidder i drivhuset og snakker med druer over hovederne og kringle og kaffe foran os. Ud gennem døren ser vi en enestående bleggul nøkkerose. Den kan jeg næsten ikke få øjnene fra.


OPGAVERNE I  HAVEN 
DENNE MÅNED
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

"Men opgaverne, Jeppe, hvad har I lavet heroppe?" Jeppe har lige akkurat sat en bakke med kringle og kopper foran tre besøgende og slår sig ned: "Ja, opgaverne er jo nogle helt andre end sidste måned. Selvom vi stadig sørger for at være til stede overfor gæsterne, så går vi fx nu og hælder vand fra nogle af krukkerne, afpudser planter - i hvert fald nogle af dem." Han dvæler lidt ved afpudsningen, der jo er en del af sensommerens gøremål og fortsætter: "Ved nogle planter lader vi frøstandene stå, fordi de er så flotte - og så samler vi de nedfaldne blade sammen, dem har vi jo så rigeligt af her!" Jeg forstår hans ironi og er klar over, at ryggen, ja hele kroppen, bliver brugt i alle tænkelige stillinger i havearbejdet. Højt til vejrs, strakt i alle tænkelige retninger - også nedad - mange gange. "Heldigvis har vi nogle medhjælpere, som også har øje for det med afpudsning, nedklipning og opbinding." Jeppe når at få lidt kaffe selv.

Haven i Hune"Så er vi gået i gang med at klippe hækkenes kanter skarpe en gang til, og dem har vi også så rigeligt af, så der er altid noget at tage fat i. Når vi gør det igen, er det, fordi vi så ikke behøver at bruge tid på det til foråret, og fordi det gør, at haven bliver smukkere hele vinterhalvåret. Det er jo taks, de fleste af dem, og de tåler rigtig meget og står fint vintergrønne. Det kan vi godt lide." Jeppe kommer ind imellem kaffen og kringlen til at afsløre, at det tager en mand en hel dag at rive alle grusstierne i haven, og i overgangen mellem sensommer og efterår må der nok være en del, der skal rives.

Haven i Hune



Det er imidlertid ikke alle hække, der får med saksen. Denne skønne blodbøgehæk viser sig fra sin mest dragende side med sine friske skud, der lyser blodrødt - eller måske snarere en blanding af kobber og bronze - mod resten af hækken, der ofte bliver lidt mere grøn hen over sommeren, især i skygge.

Netop de mørke farver er der en del af. Vi rejser os og går en rundtur gennem haven sammen, og her kommer vi også forbi palethaven, som jeg ellers har haft det ret svært med, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har jo set den afbildet på utallige fotos og er klar over, hvad der er tanken med den. Her bagefter, hvor jeg ser den live, synes jeg, at det er tydeligt, at Annes ånd stadig lever. Her er sammenstillinger alle vegne, der, når de som her i denne artikel rives ud af deres sammenhæng, ser noget vovede ud i farvesammensætningerne, men når man oplever dem i virkeligheden, virker de som et samlet, balanceret hele, der er fyldt med drama, personlighed og noget, man vel i moderne mediesprog ville kalde X-faktor.

Haven i Hune

"Det er jo her," minder Jeppe mig om, "hvor Anne Just placerede alle de farvestrålende planter, som hun ellers ikke rigtigt fandt anvendelse til andre steder, så de fremstår som en malers palet." Jeg må være blevet forhekset i det øjeblik, jeg trådte ind i haven, for nu virker den magisk - på den fantastiske måde vel at mærke. En plante som paletblad, der ved gud ikke er blandt mine yndlinge (minder mig om usmagelige sammenplantninger fra tankstationerne) står nu pludselig med sine selvlysende limefarvede blondekanter og sit dybt brunt-bordeauxrøde blanke løv og gør sig usigeligt godt i den gamle terrakottakrukke. Og magien spiller mærkværdigt nok også ind, når mine øjne falder på de orange cosmos, der skødesløst læner sig ned over "de grimme" floks.

Haven i Hune

Jeppe smiler: "Det kalder Tina (fra Staudemarken, red.) og jeg dem, for de er bare så anderledes end de øvrige floks. Deres rigtige navn er: Phlox natural feelings." Jeg står som forstenet. Grimme? Det kan jeg altså ikke se. Jeg synes, de er ... og så er det, jeg fattes ord. Interessante? Spektakulære? Mmm. I hvert fald så vidunderlige, at jeg nok må se, om jeg kan finde dem og etablere dem i min egen have. Om det bliver i leg med orange cosmos, kan jeg imidlertid stadig godt være i tvivl om, men oplevelsen af at gå og undres over, hvordan ens havesmag kan ændres, fordi nogen, der virkelig har sans for tingene, sætter dem sammen på en anderledes og mere visuelt bevidst måde, føles stor.

Haven i Hune



Vi kommer forbi mange, mange, mange planter. Jeppe og jeg taler naturligvis kun om nogle af dem, for udvalget af sjældne arter er modsat proportionalt med mængden af dem, der topper lige nu, for der er rigtig mange, der enten lige har toppet eller lige er på vej til at toppe. Men oplevelsen af frodighed og skønhed, magi og underfundighed overvælder mig.


PLANTER
I AUGUST
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

"Vi har jo bedt dig om at udvælge nogle planter, som du gerne vil fremhæve hver måned. Hvilke skal vi så dvæle lidt ved?" spørger jeg. "Vi kan ikke komme udenom netop floks. De er så fantastiske, fordi de både dufter, og så er de runde. Anne lagde meget vægt på, at der skulle være nogle spir, noget rundt og så nogle skærme. Det er også det, Piet Oudolf siger, og det gør vi en del ud af i denne have. Desuden bærer de ligesom det hele igennem så sent på sæsonen. De kan ikke lide alt for meget regn i tilvækstperioden, og det fik de jo ikke, så nu, hvor de blomstrer, får de hverken meldug eller andet bras, og de klarer tørken fint.

Haven i Hune

Jeg ved godt, at det kan være en god idé at klippe ca. 1/3 ned for at strække blomstringen, men jeg synes, at planten bliver så uformelig, derfor er det et af de fif, jeg ikke gør brug af. Nej, jeg overvejer at anvende det der Chelsea Chop, som Anne Just vist kaldte hestehalegrebet, så kan man vel se det for sig. Når du kommer hjem fra Chelsea Flower Show (hvis du altså gør det, red.), så er det på det tidspunkt, du skal klippe dem alle sammen ned, for at de ikke vælter og for at forsinke blomstringen lidt. Men heldigvis står de med så forskellige lysindfald, at deres blomstring alligevel strækkes fint her.

Den næste plante, jeg gerne vil fremhæve, er den hvide virginske ærenpris. Den er god, fordi den stritter og skaber liv, den skal ikke bindes op, og så er den smuk, selv når den er afblomstret. Den skaber lethed, og så er det i øvrigt et af spirene." Ja, det ses tydeligt, opdager jeg.

Haven i Hune

"Kvan er jo nærmest kendetegnende for haven her. Vi har både de hvide og de røde og det i flere forskellige sorter. Denne her er god til at skabe det naturlige look, og det kan vi ret godt lide heroppe. Du ser en 'gigas' på fotoet, men de, der har lidt mere hvide skærme, er vist en særlig Hune-variant, for jeg tror, de har blandet sig med hinanden. Derfor fjerner jeg også en del af de rent grønne."

Haven i HuneLigularia (nøkketunge) er en plante, jeg er kommet til at opfordre Jeppe til at vælge som en plante, vi kan dvæle lidt ved. Den lyser vildt op i en regnvåd have, og når jeg tænker på vejret her i sensommeren 14, hvor byger går, fortryder hurtigt igen og så vender tilbage, så er det en plante, der er guld værd. Den kan i øvrigt godt lide regn, og du finder den naturligvis i den gule have.

Som en ekstra bonus og Jeppes sidste valg, lettere påvirket af mig, der faldt helt i svime over den på irisbakken, finder vi Sanguisorba (kvæsurt), der har det sjove navn lilac squirrel, det lilla egern. Den har Jeppe selv sået, og jeg synes, det er sådan et godt valg. Jeppe selv finder den både sjov og dekorativ. "Og det med vejr, vi har haft, er det jo nærmest et must, at den vælter og gør sig til, ikke?" Jo, det har han da så evigt ret i! Den fik jeg så desværre ikke fotograferet, men de taler også om den i det tv-program fra TV2 Nord, som du kan se her, hvis du nu er blevet nysgerrig.


MÅNEDENS 
DEKORATION
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  

Jeppe fortæller, at de netop har afholdt det sidste af sæsonens blomsterdekorationskurser, og at det som sædvanlig har været godt besøgt. "Vi er lige akkurat så mange, at det også er rigtigt hyggeligt. Vi har været flere tidligere, men dels skal vi jo kunne være her, og dels skal vi kunne nå at tale med hinanden, så nu er vi ca. 12."

Denne gang har vi blandet blomster fra haven med sensommerens bær og urter sammen med enkelte indkøbte liljer og roser. I buketten findes ellers mynte, rejnfan, floks, frøstande af jomfru i det grønne, umodne og modne bærranker af hyld og fontænegræs, Panicum elegans Frosted Explosion. 

Haven i HuneJeg kan godt se, hvad den græs skal i buketten, det er næsten, som om stjernestøv breder sig over det hele. Som en eksplosion.



JEPPES BOGREOL 
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Denne gang har Jeppe to havebøger, han vil anbefale. Den ene er helt og aldeles uundværlig, mener han, og det er Jane Schuls legendariske bog om, hvor man skal sætte hvilken plante. Hvilken Plante Hvor, som den så informativt hedder. Den er altså et must for alle, der gerne vil arbejde seriøst med deres have, stor eller lille. Den anden slår jeg også op i gang på gang, så den er med i must-have-bunken. Det er godt, at den er blevet nyudgivet, tænker jeg i mit stille sind og må hellere ile til med et link til vores anmeldelse af Claus Dalbys Den levende Have.


DEN KOMMENDE MÅNED
SEPTEMBER - OKTOBER
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

"Jeppe, hvad der sker i den kommende måned," spørger jeg så. "Har du lige så meget om ørerne dér?" "Ja, det kan man godt sige, men det bliver anderledes end de forrige måneder. Det bliver ikke med de gæster, der ellers betyder så meget for os, og som vi sætter en hel del tid og ressourcer af til. Der bliver i stedet for travlt med at dele stauder, grave op og gøre plads til nyt, og så har jeg naturligvis bestilt løg til foråret. Så er der jo altid resten af hækkene og alle vores forskellige buksbom-topiaries, der skal klippes færdigt. Vi har jo også et slags efterslæb fra de forrige år, som skal justeres. Fx har vi lige gravet en hel masse asters op for at gøre plads til nogle nye planer, som jeg ikke vil afsløre her."

Haven i Hune

Jeg smiler ved tanken. Ja, der er altid bevægelse og vedligeholdelse at tænke på. Det gælder vist alle forhold i livet, tror jeg. Men er det ikke svært at afgøre, hvad der skal blive, og hvad der ikke skal? "Næh, nogle gange må man bare tage fat", siger Jeppe og fortsætter: "Jeg har det lidt som Coco Chanel, der står og skal ud ad døren, kigger sig i spejlet og siger: Hvis du er i tvivl, så tag én ting væk. Men jeg har omskrevet det til havebrug: Hvis du er i tvivl, så grav op og sæt noget nyt. Det bliver altid bedre."

"Hold da helt op, manner," tænker jeg  med Huset på Christianshavn-jargon, "så må jeg ud med spaden." Og her slutter jeg fra Haven i Hune i sommermånederne - spaden kalder. I efteråret samler jeg september og oktober i én artikel. På gensyn til oktober i Haven i Hune.


Læs også:

ÅRETS GANG I HUNE - JULI 
Om det nu er debatten om, hvorvidt haven er i gang med en vitalisering, eller om den har tabt ånden, der gør, at besøgstallene er støt stigende, vides ikke. Men man kan roligt sige, at der er en levende have oppe i Hune. Hør her om livet i haven i den varmeste juli i mands minde.

BESØG HAVEN I HUNE
Lad os først slå det helt fast. Vi synes simpelthen, at du skal besøge den selv! Den skønne have i Hune. Men hvis du nu bare ikke kan, eller hvis du har brug for en appetitvækker, før du kommer af sted, så læs med her. Du får nu en reportage fra Haven i Hune - rum for rum.
THE GARDEN IN HUNE
Nu er der udgivet en ny bog om Haven i Hune, og vi har den til anmeldelse. Det er spændende, om den kan erstatte den, der allerede findes, eller om den supplerer, og om HAVEFOLKETs serie om Årets gang i Haven i Hune er omsonst. Kig os i kortene.




7 kommentarer:

  1. Det er næsten som at have været med. Tanker de fleste havefolk genkender. Jeg glæder mig til næste reportage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Ja - jeg glæder mig også til den næste reportage. Efteråret er så fuld af drama. Og man ved aldrig hvad der sker.

      Slet
  2. Så lækkert og helt personligt. DET er I altså knaldgode til. TAK for den. Både til Jeppe og Co. Og til dig Marianne. Lækre billeder - og spændende at se hvad der sker af nyt deroppe. Det er jo nærmest en cliffhanger ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, du er jo en Hune-kender og blandt venner (!) ;-) så jeg tager dine rosende ord til mig! Og samarbejdet med Jeppe kan jeg slet ikke finde ord for. Det kører bare der ud ad.

      Kram

      Slet
  3. Rigtig, rigtig skøn artikel. Og som du skriver, Marianne, får man helt lyst til at gå ud og grave en masse huller i bedene, for at fylde dem op med løg, stauder og nye, spændende buske. Jeg kan ikke helt nænne det endnu, men det er helt sikkert en beskæftigelse jeg vil bruge mange timer på her i efteråret.
    Den gule Ligularia kendte jeg ikke, og det er en stor fejl. Den må man da have!
    Glæder mig til næste kapitel, og håber på at I vil vise mere af det Jeppe går og dekorerer haven med. Hans kugler kan jeg huske var meget fantastiske!
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, gør man ikke. Jeg er også ved at komme op af starthullerne nu, for den sommerhede har ikke været god for min havearbejdsiver. Den gule ligularia - ja! Fantastisk - men lidt af en diva, - fylder MEGET og kræver ro omkring sig, når hun "taler". Hvis du forstår.

      Tak for de rosende ord! Det gør altid godt at få, men særligt nu!

      Slet
  4. Det er en rigtig dejlig beskrivelse af Hune haven. Har været deroppe i aften til et arrangement, det blev desværre tidligt mørk, så vi nåede ikke at se hele haven. Det er et par år siden jeg har besøgt den sidst og kan se den vokser helt fantastisk til. Jeg har besøgt haven flere gange siden Anne Just åbnede havelågen første gang 1996, hvor vi også selv startede med at ha` åben have. Det er lidt sjovt at tænke på- når man går rundt deroppe og ser de flotte georginer - om det er de knolde, som hun fik fra vores have for mange år siden.

    SvarSlet

ANNONCE