ANNONCE

onsdag den 17. september 2014

ASTILBE

TEMA: SENSOMMERHAVEN

Astilbe findes i et hav af farver og kan anvendes i utallige sammenhænge i staudebedet. 
Den blomstrer fra juli til august, og er en rigtig fin plante til sensommerhaven. 

TEKST & FOTO: KARINA 





På dansk bærer den navnet pragtspir og på latin AstilbeDer findes forskellige arter, her er det Astilbe chinensis vi portrætterer. Af arten Astilbe chinensis findes en del forskellige sorter, som - afhængig af variant - bliver fra en halv til en hel meter høj. Ligeså findes Astilbe chinensis i forskellige farver, lige fra hvid og gul til rosa og rød.  

Astilbe
Astilbe vokser vildt ved moser, søbredder og vandløb - altså på fugtige områder. I haven skal planten derfor også stå fugtigt. Opfyldes dette, har vi fat i en rigtig nem og robust staude. 

PRAGTSPIR
Astilbe chinensis

Astible kan indpasses i mange plantesammenhænge og blomstrer fra juli til august. Blomsterne sidder op langs de lange spir, og bladene er fjersnitdelte. Selvom Astilbe gerne vil stå fugtigt, har den det bedst i sol til halvskygge i god og lun jord. Af jordforhold har den det fint i almindelig havejord og kan også klare sig i surbundsbedet.

Planten er fuldt hårdfør og har derfor ikke behov for vinterdække. På grund af de ret stive stængler, behøver planten heller ikke nogen form for opbinding.

Astilbe



Efter afblomstring står den skønne staude tilbage med kønne og skulpturelle spir, som klæder haven efteråret og vinteren igennem. 


FAKTA

NAVN: Astilbe chinensis
DANSK NAVN: Pragtspir
LYSFORHOLD: Sol, halvskygge
HÅRDFØRHED: Ja, staude
JORDBUND: Fugtig og lun jord
VÆKST: Opret
STØRRELSE: 50-100 cm
BLOMSTRING: Juli-august
ANVENDELSE: I staudebede


Læs også:

DA LINIERNE FORSVANDT
Så er vi der igen. På besøg i en have med linjer. Men denne dag - på kanten af sommeren - er det ikke de før så markante linjer, der dominerer. Det er et væld af sensommerfarver. Hvor tror du mon, du nu skal med på havebesøg?


PIET OUDOLFS "MILLENNIUM GARDEN"
Piet Oudolf har komponeret en drøm af et haveanlæg til naturreservatet Pensthorpe i Norfolk. Tag med en tur nord for London og drøm med.

DEN GRØNNE PARYKBUSK
Den mest almindelige parykbusk man ser i haverne er den røde, men den findes også i en grøn variant.




7 kommentarer:

  1. Ja, Astilben er en flott plante som vokser seg større uten å spre seg utover med frø. Nå har jeg delt mine og plantet en del av dem langs et gjerde for å bruke til snitt. Liker ikke alltid å klippe så mye til snitt i staudebedene, men nå får jeg rikelig å klippe utenom bedene. Ha en fin septemberkveld!
    Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
  2. Flere af mine kom ikke i blomst på grund af tørken :( enkelte har vist ikke overlevet.

    SvarSlet
  3. Med lidt hjælp fra vandkanden klare astilben sig også fint her på sandjorden - og som sidegevinst er frøstandene perfekkte som små juletræer i anderledes juledekorationer :-)

    SvarSlet
  4. Skøn plante, jeg har et par forskellige, men der er slidt en sti hen til dem hver især, af jeg har slæbt vandkander hele sommeren. Jeg ville så gerne beholde den, for de giver en skøn virkning med deres spir, men det vandbæreri , phuuu.
    Men måske skulle jeg reducere antallet?
    mange hilsner Gunvor
    ps Karina fik I min mail forleden? jeg havde lidt gok i forsendelsen.

    SvarSlet
  5. Det tjekker jeg lige Gunvor.

    SvarSlet
  6. Kan astilber skifte farve fra år til år?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Havemanden
      Det har jeg hverken oplevet eller hørt om, men naturen er jo lunefuld...

      Slet

ANNONCE