At et orangeri eller en havestue bærer præg af menneskelig leben, er efterhånden ikke sjældent. Det er blevet det nye rum, det skønne ekstra rum, hvor der både er plads til planter og deres ejere. Vi har besøgt et helt specielt orangeri, hvor indretningen oser af stemning og klassiske løsninger.


TEKST & FOTO: KARINA
Vi er jo nået dertil på sæsonen, hvor de dejlige glashuse, som står rundt omkring i haverne, kan udskyde efteråret – ja, bare en smule. Vi har fundet et sted, hvor der oser af dansk sommerstemning. Se med her.
Orangeri
Orangeriet, vi besøgte denne sommer, ligger ved det hyggelige B&B Villa Vendel i Løkken. Orangeriet, som blev opført sidste år, er bygget efter tegninger fra Anne Justs drivhus i Haven i Hune, blot med en lille forlængelse i enderne.
Orangeri

Orangeriet har to afdelinger, og farverne er holdt i afdæmpede og klassiske toner med et strejf af blåt, som giver stilen et hyggeligt og maritimt look.

Orangeri
I den ene ende er der en lille slængekrog, hvor der blandt andet står en skøn sofa med en klassisk, stribet polstring, og omkring her er der planter, krukker og en tallerkenrække med et dejligt udvalg af havebøger, lige til at læne sig tilbage og hygge sig med.
Orangeri
Blandt det skønne møblement finder vi zink- og lerbeholdere, som prydes af planter som nerie, pelargonie med mere – og så selvfølgelig også tomater, som mange ikke vil være foruden i et drivhus eller orangeri.
Orangeri
Et lille spisearrangement er der også blevet plads til, her i den anden ende af orangeriet. De helt enkle, sortmalede træborde er her sat sammen med flettede bambusstole piftet op med komfortable puder i hvide og grå tern.
Orangeri
Det skønne match af gamle møbler og tekstiler af forskellige mønstertyper bindes sammen i en rolig og afbalanceret farveholdning i den helt lyse ende. Møblerne er ligeledes forskellige, og fremstår både i natur, sort og hvidt – igen afdæmpet, men også med til at give indretningen et personligt og afslappet look.
Orangeri
Tæpper, små fund fra lopppemarkeder og fra naturen står som små organiserede udstillinger inde i et par sorte jernreoler. En meget fin måde at få plads til lidt leg og pynt, uden at rummet virker rodet.

Orangeri

 

Udenfor det smukke orangeri er der også små hyggelige indslag. Her bliver en gammel trækvogn brugt til opbevaring af puder.
Da orangeriet blev bygget, blev der også plads til et stort højbed. Den barske vestenvind og den sandede jord er svære betingelser for mange planter, men med højbedene synes det nu som om det er lykkedes.
Orangeri
På bagsiden af orangeriet har et lille udekøkken plads. Her kan gæsterne klargøre en lille frokost eller tænde op for grillen, når sulten efter aftensmad melder sig.
Et skønt orangeri og en skøn lille plet, der oser af sommerstemning. 
Læs også:

OPGRADERING AF UDEKØKKENET
For et par år siden byggede vi et udekøkken på vores overdækkede terrasse. Det har fungeret fint, men vi manglede lige prikken over i’et i form af et nyt bord til gasblusset. Det er nu blevet færdigt. Se her, hvordan det gik til.

HER ER MIT DRIVHUS
Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed, at den drøm skulle gå i opfyldelse.

VIS MIG DIT DRIVHUS
Nogle tæller ned til den nye James Bond film, og andre tæller ned til jul. Gæt hvad jeg har talt ned til længe!