ANNONCE

fredag den 5. september 2014

LUFTIGE BRONZEFENNIKEL

PLANTEPORTRÆT

Den kan spises, men det er ikke derfor den står i haven hos mig. Det er for dens prydværdi. Den minder om dild eller kongekommen, blot med et bronzeagtigt islæt, som klæder bedene og skaber lidt mystik. Desuden giver den glimrende samspil til dine øvrige abrikos, orange eller kobberfarvede elementer i haven. 

TEKST & FOTO: MARIANNE



Denne plantes indtog i min have er lidt morsom. Det begyndte med et interview med Helle Nørby, keramikeren, hvis lille gårdhave bare er utrolig indtagende. Midt i interviewet med hende faldt jeg nemlig over en luftig, stor, mørk plante, som vibrerende lænede sig hen over en bænk. Det så drømmedejligt ud. Dermed startede en ny begyndelse i min egen have med nogle små duske i mine såbakker. Det så lovende ud, og hvis jeg skal være helt ærlig - det var det også! Men - og her kommer en indrømmelse - det var i de år, hvor jeg endnu ikke havde tiltro til mine egne evner som gartner og plantefrembringer. Derfor indkøbte jeg til store havedag hos Camilla Plum en potte med vel nok 5-10 planter i, måske 15. De var sådan cirka 10 cm i højden , blev delt og nogle af dem blev foræret bort, andre sat i min urtegård. Resten gik vist til. Det var her den kom - indrømmelsen.

Bronzefennikel

Første år blev de højere end mig. De blomstrede ikke ret meget, men jeg var begejstret. Tænkte, at wauw, dem her skal jeg da have flyttet nogle af ud i bedene, men som med så mange andre ting er det ikke alle optegnelserne i havenotesbøgerne der får et tjekmærke. Langt fra faktisk. Derfor voksede de støt og roligt videre, og om vinteren visnede de ned. Jeg troede faktisk de var gået til, fordi hønsene var gået på rov en dag i det tidlige forår, hvor lågen til urtegården stod åben, men allerede en måned senere begyndte de små bronzefarvede, dildagtige blade at skyde fra rødderne. Hen over sommeren blev planterne - for jeg var kommet til at sætte flere i samme hul - mere end kraftige. For nu at sige det mildt. Jeg kunne hverken komme frem eller tilbage og klippede jævnligt af til buketter. Og høns. 

Bronzefennikel

Flyttes måtte de. De skulle ud og være smukke i mine bede, ikke fylde op, hvor der skulle stå urter. Og hermed begyndte et spektakel af en gravesession i min urtegård. Det skulle have været filmet for morskabens skyld, for det er meget, meget lange pælerødder, de kan byde på, når man kommer ned under jorden. Jeg slipper nok ikke for at have bronzefennikel i urtegården. Det var nemlig ikke alle rødderne jeg fik med, men nu er de flyttet og alle er glade.

Bronzefennikel

EN GOD KONTRAST I DINE BEDE
Denne noget lange intro til et planteportræt blot for at sige: Bronzefennikel er ganske uundværlig i en have! Men stil den dér, hvor du vil nyde den een gang for alle. Regn med, at selv en enkelt plante faktisk på få år bliver ca. 2 m høj og 80-100 cm i diameter. Selvfølgelig kan du altid udtynde den. Gør det da om foråret, for dér vil du, hvis du kan lide lakridssmag i din salat, sagtens høste af den til køkkenbordet. Selve bladskederne og noget af stænglerne kan også finthakkes og bruges i wokretter eller sauteres med andre grøntsager, og de smager umiskendeligt, men mildt af fennikel.

BronzefennikelHvis du har bronzefennikel i dine bede, har du én af de mest spektakulære planter hele sommeren, og den får til og med lækre skærme i en blanding af bronze og kobber, som lyser magisk i aftensolen. Det meget lette, trådtynde løv er eminent til at danne bevægelse og lethed i din have, og vil stå både til de dybt bordeauxrøde nuancer, de blåviolette og til Kenzofarverne, der heldigvis er på vej tilbage til haverne. Desuden spiller den eminent op til alle de rødbladede - såkaldt sorte planter og træer. Rent strukturmæssigt er den en formidabel kontrast til mere runde bladformer og visuelt bastante stauder som hosta og bronzeblad, og den noget mindre og sølvfarvede lammeøre. Sidstnævnte vil danne en meget fin kontrast.

BAR OM BENENE
Den har desværre en tendens til, med alderen, at blive rigtig kedelig at se på nede omkring anklerne (det er nu ikke kun fennikel, sådan kan vi andre også gå rundt og have det). Men altså, hen over sommeren visner den nedefra, men det kan du nemt råde bod på, hvis du placerer den i din beplantning med rimeligt høje stauder foran. Og hvad kunne det være for nogle? Floks, solbrud, solhat - der er rigtigt mange. Lad dig fx inspirere af Piet Oudolfs haveanlæg i Pensthorpe. Her kan du (foruden andre åndeløst lækre steppeplanter) se, hvordan bronzefennikel i dén grad har en wauw-effekt, som sagtens kan skaleres ned i parcelhusstørrelse og alligevel give en skøn virkning.

TUSINDVIS AF DIAMANTER
Når det har regnet, funkler tusinder af diamanter i deres løv, og du selv fyldes af glæde og energi til, hvad nu dagen og vejen byder dig. Det er altså en rigtig "boost-dit-humør-og-energiplante", som er værd at runde med kaffen i hånden før dagens pligter sætter ind.

Som sagt klipper jeg jævnligt af til buketter, og når vi ryger, damper eller steger fisk på grillen, kommer der nogle gange duske fra den med i staniolen. Spist bliver den ikke i min familie, men dens anisagtige (dvs. lakridslignende) smag er både spændende, trendy og god. Alt i alt en plante, du vil få svært ved at blive rigtigt træt af! Nogensinde.

Bronzefennikel

FAKTA

NAVN: Foeniculum vulgare 'Smokey'
DANSK NAVN: Bronzefennikel
LYSFORHOLD: Fuld sol
HÅRDFØRHED: Vinterhårdfør, men skal dækkes til eller plantes dybt
JORDBUND: Almindelig nærigsrig havejord
VÆKST: Buskformet, opret vækst, kan blive så stor at den skal have opbinding
STØRRELSE: 150-200 cm høj
BLOMSTRING: Juli-august/september
ANVENDELSE: Som prydbusk i haven, som krydderi, i buketter

3 kommentarer:

  1. Hvilken herlig beskrivelse af bronzefenniklens vej ind i Mariannes have. ;)
    Jeg har den også og nyder dens luftighed hele sommeren. Anser den faktisk som en græsart, så derfor smilede jeg også da du nævner Piet Oudolf. Min står lidt skyggefuldt mellem bregner og hosta og efter din beskrivelse, så skal den vist bare blive boende der. Ellers er de også flinke til at selvså sig, så skal man bringe den videre til plantevenner, må det være de små babyer man kaster sig over. Tak for et herligt indlæg. :)

    SvarSlet
  2. Et andet tip til at begrænse størrelsen lidt, er ved i foråret/forsommeren at grave den op og plante den igen.
    Så bliver den knap så stor, som ellers. Og vælter ikke. - er min erfaring :-)

    SvarSlet
  3. Skøn beskrivelse af fennikel. Jeg fik også en i foråret, dog ikke bronze, og jeg er begejstret, den er mere end 165 ;-) og brillere, står på et sted med gult sand, sol det meste af dagen og stortrives, og jeg ønsker mig flere! Og et ps er simpelthen vild med at hapse et tot og spise i forbifarten:-)

    SvarSlet

ANNONCE