En dejlig dag i starten af august er der gang i de sentblomstrende stauder i Tivolis parterrehave. Vi aflagde haven en lille visit, og kameraet var med, så de skønne motiver kunne indfanges.
TEKST & FOTO: KARINA
Parterrehaven i Tivoli er oprindeligt tegnet af G.N. Brandt og blev til i 1943 i forbindelse med Tivolis 100 års jubilæum. Ud over Brandt var også Poul Henningsen med til at sætte sit præg på haven, blandt andet med sine smukke, hvide bænke og de 32 store springvandsfade, som pryder haverummet.
Oprindeligt var det Poul Henningsens idé at udføre springvandsfadene i beton. De skulle nedsænkes i havens bede, men på grund af krigen var det ikke muligt at skaffe beton i en ordentlig kvalitet. I stedet blev karrene udført i egetræ og formet som runde bassiner med en enkelt vandstråle i midten.
Inspirationen til parterrehaven kommer fra en have i Heidelberg i Tyskland. Rundt om haven slynger der sig en lav væg af mursten, som er med til at give haverummet en særlig atmosfære. Der er i alt 22 bede, og du føres rundt mellem dem på små stier af tegl.
I 2006 blev parterrehaven renoveret af havearkitekt Jane Schul. Ved renoveringen blev der blandt andet pustet nyt liv i beplantningen, som nu har fået et mere moderne udtryk.
Den nænsomt renoverede have har rigtig meget at byde på, lige fra layout og materialer til de smukke og inspirerende plantesammensætninger.
Vi nød turen og den særlige ro, der er at finde i det skønne haverum lige i hjertet af København.
HER ER VI
Parterrehaven, Tivoli
Vesterbrogade 3,
1630 København V
OM HAVEN
G.N. Brandt og Poul Henningsen samarbejdede om udformningen af Parterrehaven, der blev lavet i forbindelse med Tivolis 100 års jubilæum i 1943.
Parterrehaven blev renoveret i 2006 af landskabsarkitekt Jane Schul.
Tak for et fint kig ind i en rigtig smuk have.
Dejligt, dejligt – jeg elsker den lille plet midt i København
Fiine billeder Karina. Et dejligt gensyn.
Tak for et dejligt portræt. Parterrehaven er min absolutte favorit blandt Tivolis haver. Når jeg læser dit indlæg og ser dine billeder fornemmer jeg straks den stemning som er så speciel når man sidder der – synet af bedene, vandet der plasker i karrene og lydene i det fjerne – hvin og skrig fra det muntre hjørne, af storbyen og trafikken udenfor og selvfølgelig Rådhusurets slag hvert kvarter.
Renoveringen var virkelig tiltrængt, der var nogle år hvor det næsten gjorde ondt at se på det. Jeg har altid været vild med vandkarrene og lavede en kopi i beton for nogle år siden "lidt Tivoli har man jo lov at have":-)