Det meste af foråret og sommeren gik med at bygge en ny terrasse i haven, og imens gik de øvrige haverum fri. Men ikke længere, for nu skal det være. Næste “levende billede” er forhaven.


TEKST & FOTO: KARINA

Den har ikke været helt på toppen – forhaven. I den ene ende, ved vores havelåge, sker der for lidt, og i den anden, ved vores største bed, sker der for meget. Der skal gøres noget, og det er nu – om ikke andet oppe bag pandebarken, og nu hvor sommeren går på hæld, er det jo oplagt at gøre status. Skal stykket med kirsebærlaurbær, som lige nu står ved havelågen, laves om til et staudebed, eller vil jeg komme til at savne det stedsegrønne gennem vinteren? Én ting ved jeg, og det er at jeg om sommeren vil have blomstrende frodighed og om vinteren et tegn på liv via stedsegrønne beplantninger, så hvad gør en klog? En klog gør status. Tænker tingene igennem, og tænker igen og igen for hver måned der kommer. I stedet for at lave for meget ravage, som jeg ellers plejer,  i stedet for at flå alting op og fare på planteskolen, har jeg besluttet at gøre som den kloge, den fornuftige. At give tid og lade gro.

Det er jo oplagt, at jeg laver det kedelige stykke ved havelågen om til noget, der delvis er stedsegrønt, og delvis med sommer- og sentblomstrende stauder.




I det store bed, hvorfra motivet her er taget, er der også tanker, der skal tænkes. Jeg ville jo egentlig have, ihvertfald til at starte med, at forhaven her skulle holdes i de blå, hvide og mørke toner, men som sensommeren indtræffer, føler jeg at jeg mangler lidt flere farver.

 

Jeg kunne nemt forestille mig, at den orange farve fx ville give lidt spræl, men er jeg egentlig klar til det, når der er andre farver i spil på paletten? Det er ikke fordi jeg ikke har haft heftige farver i haven før, så det er slet ikke det, men snarere tanken om at sætte farven i scene i min næsten rendyrkede og monokrome forhave.

På sin vis kan jeg jo godt lide at forhaven er holdt i stramme tøjler, hvad farvespektret angår, men skal jeg gøre det? Skal jeg invitere de orange tigerliljer ind i dette haverum, måske sammen med montbretia og alt andet fra den farvestrålende afdeling? Jeg forestiller mig, at den dejlige og vibrerende farve vil gå godt med alle de falmende græsser. Hvad siger I?

Tigerlilje
I baghaven har jeg i flere år haft tigerliljer, men med tiden, og efterhånden som bregnerne voksede sig større, forsvandt de, men jeg kan ikke helt undvære dem. I baghaven, hvor de ellers stod, er der ikke mulighed for at plante dem igen. Træerne har vokset sig store, og der bliver mere og mere skygge, så jeg skal finde et andet sted, hvis jeg vil have dem igen.

Jeg siger JA, men det gjorde jeg også sidste sæson, og ombestemte mig så alligevel.

DrejeblomstNu ved jeg, at det jo ikke er verdens undergang, hvis jeg gør et forsøg og prøver mig frem i det små. Planter kan jo flyttes.


Der skal tænkes, og der skal tænkes hårdt. Godt at vi går en tid i møde, hvor der er tid til den slags, og skønt at næste havesæson næsten allerede er skudt i gang derinde i den krøllede havehjerne.

 

PS: Jeg købte forresten orange tulipaner forleden, bare for at udfordre mig selv. Skal jeg lægge dem og sige farvel og tak til den sort/hvide have. Hvad synes du? 
 
 
Læs også: 
TULIPANER SØGER MAGE, DEL I

Hvilke tulipaner er dine favoritter? Mine er de helt mørke – distinkte, elegante og smukke. Og smukkere er de i godt selskab! Se her hvilke selskabsplanter og hvilke farvetoner, jeg har haft succes med.

TULIPANER SØGER MAGE, DEL II

Nogle er nærmest hvide som sne, mens andre er mere cremefarvede. I dag er det de hvide tulipaner, der søger livsledsager.

 

HAVERUM
Der er mange fordele ved at dele sin have op i flere rum. For det første kan man ikke kan se hele haven i ét kig – det pirrer nysgerrigheden og opdagelseslysten. Endvidere giver ruminddelingerne dig også mulighed for at lege med forskellige stilarter.