Det meste af foråret og sommeren gik med at bygge en ny terrasse i haven, og imens gik de øvrige haverum fri. Men ikke længere, for nu skal det være. Næste “levende billede” er forhaven.
TEKST & FOTO: KARINA
Den har ikke været helt på toppen – forhaven. I den ene ende, ved vores havelåge, sker der for lidt, og i den anden, ved vores største bed, sker der for meget. Der skal gøres noget, og det er nu – om ikke andet oppe bag pandebarken, og nu hvor sommeren går på hæld, er det jo oplagt at gøre status. Skal stykket med kirsebærlaurbær, som lige nu står ved havelågen, laves om til et staudebed, eller vil jeg komme til at savne det stedsegrønne gennem vinteren? Én ting ved jeg, og det er at jeg om sommeren vil have blomstrende frodighed og om vinteren et tegn på liv via stedsegrønne beplantninger, så hvad gør en klog? En klog gør status. Tænker tingene igennem, og tænker igen og igen for hver måned der kommer. I stedet for at lave for meget ravage, som jeg ellers plejer, i stedet for at flå alting op og fare på planteskolen, har jeg besluttet at gøre som den kloge, den fornuftige. At give tid og lade gro.
Det er jo oplagt, at jeg laver det kedelige stykke ved havelågen om til noget, der delvis er stedsegrønt, og delvis med sommer- og sentblomstrende stauder.
I det store bed, hvorfra motivet her er taget, er der også tanker, der skal tænkes. Jeg ville jo egentlig have, ihvertfald til at starte med, at forhaven her skulle holdes i de blå, hvide og mørke toner, men som sensommeren indtræffer, føler jeg at jeg mangler lidt flere farver.
På sin vis kan jeg jo godt lide at forhaven er holdt i stramme tøjler, hvad farvespektret angår, men skal jeg gøre det? Skal jeg invitere de orange tigerliljer ind i dette haverum, måske sammen med montbretia og alt andet fra den farvestrålende afdeling? Jeg forestiller mig, at den dejlige og vibrerende farve vil gå godt med alle de falmende græsser. Hvad siger I?
Jeg siger JA, men det gjorde jeg også sidste sæson, og ombestemte mig så alligevel.
Nu ved jeg, at det jo ikke er verdens undergang, hvis jeg gør et forsøg og prøver mig frem i det små. Planter kan jo flyttes.
Der skal tænkes, og der skal tænkes hårdt. Godt at vi går en tid i møde, hvor der er tid til den slags, og skønt at næste havesæson næsten allerede er skudt i gang derinde i den krøllede havehjerne.
Hvilke tulipaner er dine favoritter? Mine er de helt mørke – distinkte, elegante og smukke. Og smukkere er de i godt selskab! Se her hvilke selskabsplanter og hvilke farvetoner, jeg har haft succes med.
Nogle er nærmest hvide som sne, mens andre er mere cremefarvede. I dag er det de hvide tulipaner, der søger livsledsager.
HAVERUM
Der er mange fordele ved at dele sin have op i flere rum. For det første kan man ikke kan se hele haven i ét kig – det pirrer nysgerrigheden og opdagelseslysten. Endvidere giver ruminddelingerne dig også mulighed for at lege med forskellige stilarter.
Jeg er sikker på, at det ikke går helt galt for dig. Tulipaner liljer og montbresia i orange til det blå og lilla vil da se brandgodt ud, jeg er mere usikker på den hvide til det orange, om de hvide farver bliver for fesne.
Tulipanerne er da lette at forsøge sig med og en relativt billig fornøjelse, det er nok noget værre med liljer og montbresia. Hvad du end beslutter bliver det med garanti overbevisende, da du vist ikke gør noget halvt. Det kunne jeg nok lære en del af, da jeg også tænker og får ideer, men ikke lige graver alle bedene op og realiserer så særlig meget – her går det noget langsommere!
Spændende at følge beslutningen – hilsen Pia
Hej Pia
Jeg kan faktisk godt lide orange og hvid sammen, hvis det vel at mærke gøre "rigtigt".
Både tulipaner og liljer er en relativ billig fornøjelse, ja, og du har da helt ret i at det er et sted at starte.
I min baghave, som er sort, grøn orange har jeg et par orange dagliljer som efterhånden er blevet store, måske skulle jeg dele dem og flytte lidt til forhaven.
Måske, måske 🙂
Gøres rigtigt – skulle der stå 🙂
hæ hæ – blå og orange er en af planerne her i haven.
Synes også vores blå bed trænger til lidt fest, så der skal helt sikkert nogle montbretia til 🙂
Så dem en del steder i England og er faldet for dem fuldstændig.
Jeg havde dem et enkelt år i forhaven, altså montbretia, men de forsvandt (med min hjælp 🙂
Har altid været ret vild med dem, men nåede alligevel at se mig sur på dem – måske bare fordi de stod forkert.
Ved du hvad, måske prøver jeg igen 🙂
Har i øvrigt hørt at de skulle være en smule sarte, så det skal selvfølgeligt lige tænkes med i planen…
Mombretia sarte?? ikke dem jeg har,,, de groer i alt græs og skvalderkål. Det eneste de ikke er så glade for er for meget skygge. Og de overvintrer i fin stil kun med den sædvandelige bladdyne som hele haven får. Men det er osse den gamle småblomstrede type jeg har. Faktisk to, en ret lille rød og en lidt større orange. Jeg kan bedre lide dem end de store voldsomme "nymodens". De lyser så flot i sensommeren og pifter floks korrekte farver op på en rigtig fræk måde
mange hilsner Gunvor
Er det rigtigt? Så skal jeg da simpelthen bare igang med Montbretia-shopping 🙂
Hm, jeg er i gang med den store sensommer rokade, inklucive tynding af mombretia i "det varme rosenbed". Skal vi finde ud af en forsendelse ud af matriklen ???
hilsner Gunvor
Hej hov – den modtagelse er jeg helt klart også med på.
Måske vi kan lave en deler, Karina 🙂
Ingen grund til plantekamp. Der er flere blokke der er trængende til deling.
hilsen Gunvor
orange montbretia er mere end velkomne her.
Gunvor, du er en skat!
Orv ja Gunvor det siger jeg da helller ikke nej tak til.
Hvis du sender os en mail med din adresse, tænker jeg at vi sender dig en frankeret kasse, er det ikke sådan vi gør?
Du kan skrive til mig på karina.emilie(at)gmail.com, så tager jeg Lone med ind i korrespondance så vi kan aftale nærmere