Drejeblomst er velvalgt til staudebedet i den lerholdige have – en fantastisk plante, der blomstrer helt ind i oktober.


TEKST & FOTO: LONE
DrejeblomstNår mange andre stauder er ved at takke af sidst i september og først i oktober, er drejeblomst standhaftig.
Stauden er den fineste plante med lyslilla/pink rørformede blomster for enden af slanke aks.
Navnet kommer af, at hver enkelt blomst kan drejes rundt om stænglen uden at falde af. Har du drejeblomst i haven, men ikke prøvet dette endnu, så tag dig tiden til at gøre forsøget. Det er ganske forunderligt.DREJEBLOMST

Physostegia virginiana
Planten åbner sine fine blomster nedefra og op, så mens rør strutter ud til alle sider i blomstens bund, ses øverst knopper som små perler. Blomstringen er dermed meget langstrakt, og nogle år kan man have glæde af drejeblomst fra start august til sidst i oktober. Havens bier er ganske begejstrede for planten.

Drejeblomst

Drejeblomstens anatomi minder om flere andre planter i haven, og den er da, som medlem af læbeblomstfamilien, også i familie med f.eks. salvie og lavendel.

DrejeblomstDrejeblomstens stængler med de fine lancetformede blade er stive og behøver ingen opbinding. Den bliver fra 50-70 cm høj, afhængig af, hvor god en placering, den har i haven. Den skal gerne stå hvor der er sol og en god fugtighedsbevarende jord – dvs. enten en lerholdig jord eller måske en skovbund. Den er kun krævende, hvis den er placeret på en sandet jord, hvor den vil have behov for både ekstra vand og gødning.
Drejeblomst
DrejeblomstPlanten formerer sig ved sideskud, og et par af mine kolleger i redaktionen finder, at den er en pestilens pga. dens ivrige evne til at formere sig. Jeg har nu aldrig oplevet den som en trussel, da den er let at begrænse i omfang ved blot at hive nogle af planterne op. Rødderne er ikke dybe.
DrejeblomstDrejeblomst findes også i en hvidblomstrende variant – den er bestemt også skøn.

FAKTA

NAVNPhysostegia virginiana
DANSK NAVN: Drejeblomst
LYSFORHOLD: Sol-halvskygge
HÅRDFØR: Ja
JORDBUND: God fugtighedsbevarende jord, gerne ler
VÆKST: Oprette stilke, vælter ikke
STØRRELSE: 50-70 cm
BLOMSTRING: August – primo oktober
ANVENDELSE: Staudebede. Også velegnet i buketter

Andre gode planter til efterårshaven:

høstanemoneHØSTANEMONE
Høstanemonen er en groglad og trofast staude i de danske haver. Der er lidt bedstemor og hygge over den, og det er svært at blive rigtigt træt af den. Men den kræver plads, gør den.

brombær

BROMBÆR – FRODIG BUSK MED RIV I
De er noget så vidunderlige at lave syltetøj af, men pokkers besværlige at have i en have. Vi kigger nærmere på brombærret.

GUL STRÅLESOLHAT 
Den gule solhat vinder mere og mere indpas i store haveanlæg – og ikke uden grund. Den er ganske enkelt en fantastisk sensommerstaude.