ANNONCE

lørdag den 4. oktober 2014

EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN

TEMA: HØST

Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte med en grøn velkomst ved hoveddøren.

TEKST & FOTO: LENE






Græskarsæsonen står for døren, og nu også ved døren. Jeg er gået amok i den lokale plantage, og har indkøbt græskar i grøn, støvet grøn og de lyse farver, som jeg er helt vild med, og som jeg synes passer rigtig godt til den grønne beplantning i min gamle whiskytønde.

Dekorer med græskar
Beplantningen består i øjeblikket af pletter i luften, en lille efeu og tre forskellige farver husfred, samt vedbendtorskemund, der har kastet frø op i luften, og nu snor sig rundt om pletter i luften.

Dekorer med græskarJeg havde en krans af birkeris liggende, og heri stak jeg de skønne, grønne blomster af efeu. En nem og hurtig måde at dekorere sådan en krans på, og lige nu ser min efeuhæk vildt flot ud med disse blomster, hvor svirrefluerne summer, så det er en lyst.

Dekorer med græskar
Dekorer med græskar

Sammen med et par lanterner er der skabt et hyggeligt tableau ved hoveddøren, og når vi nærmer os Halloween bliver samlingen sikkert udvidet med et stort, udskåret orange græskar, der kan lyse op i skumringen sammen med lanternerne.

Dekorer med græskar

7 kommentarer:

  1. Det er så smukt og enkelt; Lene:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth, jeg er jo absolut også til det enkle. Det er mange gange det smukkeste!

      Slet
  2. Super fint..😀
    Jeg har selv lige sat lidt lyng ud på trappen...og får nu en lille pause. Måske jeg skal finde på noget med græskar også 😉
    Havehilsner susan

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan,
      Lyng er også fint, og man kan jo få så mange forskellige slags græskar, så du skulle nok kunne finde en farve, der passer til din lyng :)

      Slet
  3. Hvor ser det dejligt ud, rigtig fin velkomst. Jeg er også helt pjattet med de grønne, grålige og lyse græskar. Jeg har sået over 20 sorter af forskellige græskar i år, så der er virkelig efterstemning for alle græskarpengene i min have i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Jeg har også overvejet om jeg selv skulle så mine græskar, men de fylder jo meget i en almindelig have. Heldigvis er jeg så heldig at der ligger en frugtplantage næsten rundt om hjørnet, så der kan jeg gå amok :)

      Slet
  4. Det der matgrønne græskar er bare aldeles lækkert! Jeg fik en babyplante af dem, men den blev ædt på en nat af en sulten vinbjergsnegl. Så jeg giver den gas tl næste år med flere forskellige slags. HUSK at vi fortæller om, hvordan man sår dem i en af de kommende artikler!

    SvarSlet

ANNONCE