Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte med en grøn velkomst ved hoveddøren.


TEKST & FOTO: LENE

Græskarsæsonen står for døren, og nu også ved døren. Jeg er gået amok i den lokale plantage, og har indkøbt græskar i grøn, støvet grøn og de lyse farver, som jeg er helt vild med, og som jeg synes passer rigtig godt til den grønne beplantning i min gamle whiskytønde.

Dekorer med græskar
Beplantningen består i øjeblikket af pletter i luften, en lille efeu og tre forskellige farver husfred, samt vedbendtorskemund, der har kastet frø op i luften, og nu snor sig rundt om pletter i luften.

Dekorer med græskarJeg havde en krans af birkeris liggende, og heri stak jeg de skønne, grønne blomster af efeu. En nem og hurtig måde at dekorere sådan en krans på, og lige nu ser min efeuhæk vildt flot ud med disse blomster, hvor svirrefluerne summer, så det er en lyst.

Dekorer med græskar

Dekorer med græskar

Sammen med et par lanterner er der skabt et hyggeligt tableau ved hoveddøren, og når vi nærmer os Halloween bliver samlingen sikkert udvidet med et stort, udskåret orange græskar, der kan lyse op i skumringen sammen med lanternerne.

Dekorer med græskar