ANNONCE

tirsdag den 7. oktober 2014

FORMERING AF GERANIUM

HAVEBREVKASSEN

Formering af stauder er et ofte stillet spørgsmål i HAVEFOLKETs brevkasse. Her handler det om formering af storkenæb 'Rozanne'.

TEKST: MARIANNE
FOTO: LONE







Geranium Rozanne
Kære Havefolket

Kan det lade sig gøre for mig at formere geranium 'Rozanne'?

Venlig hilsen 
Tove, Skanderborg

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -


Svar fra Marianne, HAVEFOLKETs redaktion:

Kære Tove

Det korte svar er nej. Formentlig kan du dele planten, når den har en størrelse, som tillader det. Men ellers fortæller min research mig, at den skal købes. Den er formentlig den samme som Jolly Bee og findes under begge navne.

Formering af den sker, så vidt jeg kan se, efter meristemmetoden, som omtales her på Have-abcDet er en metode, som jeg desværre hverken kender til, eller ved, hvordan foregår. Men den skulle efter sigende være ret så vanskelig.

Det ville ellers være rigtig dejligt at få mange af den, for det er en af de geranier, der bare blomstrer og blomstrer - og det i den allersmukkeste blå.

Med venlig hilsen,
Marianne



Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

8 kommentarer:

  1. Hej Tove og Marianne,
    Det er rigtigt, at `Rozanne´ kan være ret vanskelig at dele. Særligt helt unge planter er helt umulige. Men venter man et år eller to efter plantning, graver hele planten op og holder tungen helt lige i munden for at skære planten præcist midtover, kan det faktisk godt lade sig gøre. Men man skal ikke dele planterne i mere end højst to eller fire dele - mere vil den ikke være med til.
    Håber, at I kan bruge mit råd. Det virker for mig :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, som sagt, deling bør kunne lade sig gøre, når planten har vokset sig til en rimelig størrelse. Tak for dit tip, Mathias

      Slet
  2. Marianne med bloggen Blomsterne, dyrene og alt det der, har lavet to planter til mig af Rozanne, hvordan hun gør, ved jeg ikke, men I kan jo spørge hende.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var du da heldig, Lisbeth. Det er nok fordi du er så gavmild!

      Slet
  3. Meristemformering har jeg set i England. Der var det specielle jordbærsorter man lavede og det lignede ikke gartneriarbejde, men nærmere et laboratorium, for under sterile forhold blev tynde skiver med en celleskive af roden puttet i reagensglas under sterile forhold og der blev tilsat et vækstmedium, der skulle få cellerne til at dele sig. Det foregik under store lupper og med kitler og hatte og handsker og sko og reagensglassene blev sat i små huse med bestemt temperatur og mørke. Det var meget specielt og spændende at se.
    Jeg håber at min Rozanne kan deles efter næste år for den er utroligt fin og smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det anede mig, at det foregik sådan, som du så malende beskriver det, Karin. Og kompliceret lyder det da. Så hellere støtte de trængte planteskoler eller vente på at ens egne er til at gå til med en spade eller rosensaks.

      Slet
  4. Jeg har haft helt til at dele mine planter et par gange, hvor de alligevel skulle flyttes. At tungen skal holdes lige i munden, når man gør det, vidste jeg ikke, så mine har bare fået et hak med spaden, og det har de ikke taget skade af :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan er det sjovt nok med meget gartnerarbejde. Vi gør det bare, og så virker det. (Ja, eller også gør det ikke, og så prøver vi på en anden måde). Den indstilling tror jeg man kan komme ret langt med i mange af livets forhold. Tak fordi du deler din erfaring med os

      Slet

ANNONCE