KRYDDERSNAPSE

Niels Stærup er vor tids Hans Lyngby Jepsen, kryddersnapsens ikoniske fader, hvis bog om urtebrændevin, bjæsk og bitter står på hver en snapsenørds reol. Niels er blot tilsat en god slat sans for, hvordan det moderne menneskes sindelag og praktiske hverdag er indrettet. Bogen her er derfor inddelt i “De hurtige – en dag til en uge”, “Tager lidt tid – to til seks måneder” og så selvfølgelig “Værd at vente på – over seks måneder”. Er det en baby, vi går og venter på her? Ja, på en måde. Det er naturligvis en god brændevin, men lagringstiderne er lokkende, og der bliver nurset og kælet for både smag og veltilpashed. Bogen henvender sig dermed både til nybegynderen, der ønsker betaling ved kasse ét i smag og oplevelse, og så til ham, der har skabene fulde af forskellige rariteter, og derfor også lige får lyst til at prøve denne her, så der er noget at byde kendervennerne på. En anden måde bogen er praktisk på, er at den er inddelt i sanketidspunkter.At Stærup har slået sig sammen med Carsten Kyster er smart. Både i den forstand, at mad generelt bare hitter for vildt i disse tider. Og også smart, fordi Kyster bare har en masse godt at byde på. Vi får bruschetta med waldorfsalat og frisk dyrekølle, gratinerede knivmuslinger med rugbrødskrumme, og desuden både tiltalende frokostretter og desserter, der ser ud, så mundvandet pibler. Til alle retterne foreslås der snapse, der passer til. Uha – det frister jo endnu mere.

EN LANG STREG
Niels Stærups genistreg er længere end det. Bogen er ualmindelig velskrevet, enkel og ligetil om et emne, der ellers godt kan virke lidt vanskeligt. Men som han så rigtigt siger i forordet: Prøv dig frem og smag til. Og smager det bittert, så sød det. Med sukker eller honning. Eller filtrer og stil flasken tilbage i skabet og vent. Det hjælper som hovedregel, er også min erfaring. Mangt en gang er jeg blevet virkelig positivt overrasket. Han benytter sig også af de metoder, der i min ellers begrænsede viden om emnet, virker bedst. Dels foreslår han vodka som alkoholbasis, dels er det tinkturer, han fremstiller, som skal fortyndes efter lagring og smag. God idé, da de jo ændrer sig løbende som tiden går.

MODERNITET
Endnu et par krøller på genistregen slår han, da han fornyr repertoiret med snapseopskrifter, som faktisk frister så meget, at jeg rejser mig op og går ned i køkkenskabene og trækker ingredienserne frem. Det er nemlig ikke kun de friske eller tørrede krydderurter, bær og rødder han foreslår som snapsedroger, men også ting fra køleskabet og kolonialhylderne. Hvad siger I fx til kantarelsnaps, snaps med enebær og lime, marehalm (det har jeg så ikke lige ved hånden) – og havtorn naturligvis, det må da prøves. Prøves må også snaps af valnøddeskaller, for af én eller anden grund lykkes det mig usigeligt sjældent at støve grønne valnødder op om sommeren, og selvom skallerne skal stå og trække i et år eller mere, er jeg rede. Bjerget af knækkede valnøddeskaller efter julens pejsehyggestunder plejer at havne i kurven med optændingsbrænde. Nu skal der alkohol på.

KULTURHISTORIE
En ting, jeg er særligt betaget af, er at han bringer en kort beretning om krydderiernes udbredelse, kulturhistorie og helbredende virkning. Man skulle så tro, at urtekendere ikke ville kunne finde noget nyt under solen, men det kan vi. At rabarberrod har været kinesernes foretrukne droge til opløsning af blodpropper og andre fortrædeligheder, anede jeg ikke, og der er meget mere guld at hente i de små noter under opskrifterne.

NYDELSE
Rent visuelt er bogen også æstetisk. Fotos ud til kant. De fleste af Kysters delikate retter er skudt oppefra, som moden dikterer. Det bliver helt skulpturelt at se på. Glassene nøje udvalgt, lyset blødt og grafikken smyger sig omkring én uden at larme, men skaber i stedet sammenhæng.Godt gjort.

LILLE KIKSER
Det må have været en ren fest at lave denne bog, tror jeg. Tænk at skulle indsamle, tilsmage og nyde alle de fantastiske snapse, og så hvad dertil hører. Måske den redaktionelle side af sagen har været med til festen, eller også er det bare mig, der ikke forstår at der ind imellem står “forår” oppe under fx valnødder, når de skal indsamles sidst i juli, og længere henne står “porse”, der  hvor der på resten af bogens sider står en årstidsbetegnelse. Men det er simpelthen sådan en lille ting, at det er til at leve med.

Denne bog er i første oplag, og hvis jeg fornemmer rigtigt, så bliver det med snapsefremstilling en hobby, rigtigt mange – når de når en vis alder og skelsår – kaster sig over. Sjovt nok mest mænd – jeg kan ikke finde ud af hvorfor. Men bogen burde have god mulighed for at blive trykt op i flere oplag, så det kan tilrettes. Skulle der opstå forvirring, er der bagest en sankeoversigt, som er meget nem at gå til. Det er lige før, jeg får lyst til at fotokopiere den og hænge den op i køkkenet. For nu skal der købes en beholdning af vodka, skal der, og det kan kun gå for langsomt.