Den ligner næsten et lille botanisk motiv, og så smager den så englene synger. Er du vild med svampe så se med her og få opskriften.


TEKST & FOTO: KARINA
Svampetærte
Det er jo sæson for svampe, så hvad er mere oplagt end at hylde dem med manér. I denne opskrift har svampene fået selskab af forårsløg og estragon, som ligger på en sprød bund af butterdej og blød mascarpone. Om du vælger at lave din butterdej fra bunden er helt op til dig. Jeg har valgt smutvejen og har købt min butterdej færdig.
Du skal bruge:
  • 1 rulle færdig butterdej
  • 1 dl mascarpone
  • 1 fed hvidløg
  • 3 – 4 forårsløg
  • Blandede svampe. f.eks shiitake og østershatte
  • Estragon – et par kviste
  • Salt og peber
Svampetærte
Sådan gør du:
  • Varm ovnen op til 200 grader
  • Find en bageform, som svarer til størrelsen på den udrullede dej og pensel den med olie
  • Læg dejen i bageformen og prik den efterfølgende med en gaffel for at undgå for megen hævning
  • Stil bunden i ovnen og tag den ud igen efter 5 minutter
  • Knus hvidløget og rør det op med mascarpone
  • Fordel blandingen jævnt ud over tærtebunden og drys med salt og peber
  • Skyl forårsløg, fjern trevlerne fra bunden
  • Fjern den sejeste del af forårsløgenes top og skær hele stykket op på langs.
  • Børst svampene fri for jord og skær et par stykker over på midten. Skær stokken af de resterende svampe
  • Fordel forårsløg, de flækkede svampe og toppe over mascarponen og pynt af med estragon
  • Stil tærten i ovnen og bag den i ca. 25 minutter, indtil bunden er bagt og mascarponen er gylden
Svampetærte
Tærten er nu færdig. Spis den som den er, som tilbehør til et stykke kød, eller med en salat som tilbehør.  



Læs også: 

HVORFOR ER LØG SÅ GODT?
Nej, vist lugter det ikke så godt; sådan lidt svedagtigt og skarpt i aromaen. Selvom løg måske ikke har det mest flatterende og sexede omdømme, er der nu alligevel en del gode grunde til at sætte tænderne i det.

PAK CHOI
Pak choi er en bladgrøntsag i kålfamilien, og minder både i smag og udseende lidt om sølvbeden – blot med en lettere bitter smag. Selvom den stammer fra Asien, kan den sagtens dyrkes herhjemme.

ARTISKOK – DELIKAT OG DEKADENT
Der er noget dekadent over artiskokkens delikate smag og lidt særprægede udseende. I dag kigger vi nærmere på den smukke delikatesse.