ANNONCE

mandag den 3. november 2014

BARNDOM GENNEM NÆSEN

TEMA: HAVEN I ÅRERNE 

Valmuer og kornblomst. Æbler og andemad. Når dufte som disse rammer mine næsebor, sætter barndomsminderne ind.  

TEKST & FOTOS: KARINA 





"Hva' sku det være? 
Jo tak, en død pik med dej". 

Mens den 8-årige skinkekaptajn langer en træpind over disken, tæller kunden sine småsten sammen for at se, om der også skulle blive finanser til en chokoladebajer.

Skinkekaptajnen er mig, og meget socialrealistisk. Jeg smiler tilbage til John Arne, min tandløse lillebror, der lever sig ind i rollen - faktisk så meget, at han ikke ser det som et stort problem at gumle på den tørre pind - det er jo en hotdog!





VALMUER OG KORNBLOMST 
Vi leger pølsevogn hos mormor og morfar. De har boet mange steder, men det sted jeg husker mest tydeligt, er landejendommen på Djursland. Jeg husker vores pølsevogn og købmand - altså børnenes. Alle erhvervene, hvad end vi fandt på, lå i den gamle hestestald, som mormor og morfar ikke skulle bruge til noget. Den fik vi børnebørn lov til at benytte som legehus.

Udenfor legehuset var et stykke jord på godt 300 m2. Jorden var, som hestestalden, også i vores varetægt, og til dette hørte selvfølgelig også en masse pasningsopgaver. Det var i hvert fald hvad vi bildte os selv ind. Hvad havearbejdet gik ud på, var jo for mig først og fremmest at anlægge, det var allerede dér i mit blod. At dirigere mine yngre fætre og kusiner ud i alskens arbejde var også min "hårde tjans". Jeg var jo lederen, jeg var jo ældst, så nemt var det!


Jeg husker, som nogle af opgaverne, det lange græs, der jo på ingen vis kunne stå så vildt - eftersom haven jo skulle kultiveres og forfines. Græsslåmaskinen måtte vi ikke få lov til at bruge, den var for kostbar, men af håndredskaber var der rigeligt. Dem måtte vi gerne bruge. Tror jeg nok. Jeg husker håndleen som ét af de redskaber, vi brugte flittigt. Tror ikke helt at vi kunne finde ud af det, men vi prøvede. Husker, at det lange græs rent faktisk forsvandt. Om det var min morfar, der i de sene aftentimer havde givet arealet en tur med maskinen i forbarmelse, ved jeg ikke. Måske.

I det lange græs, og i kanterne, voksede kornblomster og valmuer. Min mormor elskede markblomster, så det gjorde jeg selvfølgelig også. Af samme grund prøvede vi at omplante dem, vist ikke rigtigt med held. Af markens planter tog jeg især kornblomsten til mig. Duften minder om parfumeduften Fenjal. Måske noget andet. Jeg ved det ikke. Duften er i hvert fald frisk og tydelig - også i erindringen. Det er mormor og morfars duft.



ÆBLER, ANDEMAD OG TERPENTIN
"Den som fisen lugte kan, det er fisens ejermand". Hos bedstemor og bedstefar ved jeg ikke, hvem ejermanden var, men indenfor lugtede der i hvert fald altid lidt fesent. Bedstemor og bedstefar havde en have, som både var til nytte og til pryd. Jeg husker bedst andedammen, som min bedstefar selv havde støbt. Bedstefar var fritidsjæger, så i andedammen flød der selvfølgelig et par lokkeænder rundt.

Lokkeænderne og dammen husker jeg som et enormt dragende element i mine bedsteforældres have. Faktisk lokkede den så meget, at jeg ikke kunne modstå fristelsen til at hoppe i den, i min fine nye kjole, til min lillebrors barnedåb. Jeg kan ikke huske det, men jeg er ret sikker på, at jeg må have fået skældud for denne ugerning.

I bedstemors og bedstefars have husker jeg lugten af terpentinmaling. Dén, min fætter og jeg malede skuret med, også uden at få lov. Husker æbletræet ved skuret. Duften af æbler, andemad og terpentin er min bedstemor og bedstefars duft (selvom prutlugten er en god kandidat).

HØNSELORT OG MUG - PÅ DEN GODE MÅDE
Oldemor og oldefar boede i et rækkehus i Vorup, lige uden for Randers. Hver mandag cyklede min mor og jeg derud og besøgte dem. Selvom de var af en helt anden verden, og jeg forstod meget lidt om deres baggrund, havde jeg en respekt, som jeg aldrig har næret til andre. Min oldemor hed Petra og min oldefar hed Jørgen. Begge havde de været vidner til krigen - og jeg tror, at deres livsstil var ret mærket deraf. Der blev sparet hos Petra og Jørgen. Jeg husker, hvordan stuerne føltes iskolde, da de forsøgte at holde varmeregningen nede. Jeg husker bryggerset, der lugtede fælt af mug, da de ikke så en nødvendighed i at ofre penge til at isolere et rum, der ikke var til anden nytte end til opbevaring.

Haven bestod af en forhave, som var ganske præsentabel. Dertil var der baghaven, og det er dén, jeg husker bedst. I baghaven havde oldefar høns og duer. Jeg husker, at min far en gang om året blev kaldt derud, når han skulle hjælpe oldefar med at vride halsen om på duerne. De skulle ædes. Jeg tror ikke, at min far brød sig om det, men han gjorde det alligevel. Duften fra oldemor og oldefars have er ikke så planterelateret.




Duftene, jeg husker, er hønselort og mug, men det er gode lugte, ligesom prutterne, terpentinen og kornblomsterne. 

6 kommentarer:

  1. Mine barndomsdufte er fra kornmarkerne, det nyslåede hø og granplantagen vi legede gemmeleg i. Regn på en sommerdag og nyslået græs. Æblerne i plantagen på gården, hvor vi boede. Røgen fra brændeovnen på en kold vinterdag, hvor vi havde leget ude hele dagen og kom ind til varm te med mælk og sukker og en rugbrød med fedt og spegepølse, når mørket meldte sig. Tænker tit på, hvilke dufte mine egne børn mon tager med sig ind i voksenlivet som smukke minder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det samme har jeg tænkt med min 5-årige.
      Ligenu lugter det af skraldespanden der ikke er blevet båret ud - den lugt håber jeg ikke han tager med sig - hvor positiv han end gør lugten til når han er blevet til en voksen :-)))

      Slet
  2. Kære Krina.

    Det er vildt at tænke på, at duftminder bestående af prut, andemad og terpentin, kan forbindes med noget rart. Men hvis bare lugten forbindes med noget/nogen elsket, så kan selv en prut være den rene parfume i erindringen. Det er utroligt at tænke på, hvilket stærkt erindrings-sanseorgan næsen er. Lugtesansen er mindernes sans og de nerveceller, der sidder i næsen, er direkte forbundet med hjernebarken. Vi kan vist alle genkalde os lugten af gymnastiksalens omklædningsrum, selvom vi ikke har gået i skole siden i forrige århundrede.

    Jeg har også rigtig mange næseerindringer fra mine bedsteforældres hus og have. Min bedstemors lugt af kamfer (mod gigten) Duften af en dahlia, der blev plukket. Duften sidder i stilken. Lugten af hønsegård og halmballer, som blev omdannet til huler.

    Eller hvad mener du om duften af din nyfødte baby? Man bliver jo ren dyrisk urinstinkt og krybdyrhjernen tager fuldstændig over, så du nærmest får lyst til at slikke sin baby.

    Knus fra krybdyrhjernen og hendes kæmpetud

    SvarSlet
  3. Hej TG
    Det er sjovt for duftene fra vores eget hjem - altså hos mor og far, husker jeg ikke, men duftene fra alle "gamlingene" står knivskarpe i næsesporet.
    Det med baby-duften er en underlig sag. For det meste lugter de jo bare af gylp. Alligevel er der sjov undertone, som bare er svær at sætte ord på - duften der bare går dybt ind i på sanse-kontoen - og står der til evig tid.

    Knus tilbage

    SvarSlet
  4. Når jeg dufter til blomstrende floks, ryger jeg lige direkte tilbage til min mor og fars have, mit barndomshjem. Heldigvis har jeg selv mange af dem i min have idag., for jeg elsker bare den duft.
    En anden duft jeg husker er duften af nyvasket tøj. Min mor kom ind med favnen fuld af tøj der havde tørret udenfor, og så stak hun det helt op i hovedet på mig. Uhm, dufter det ikke skønt, sagde hun. Jeg synes nok hun var skør, men idag gør jeg det samme med mine unger :-)

    SvarSlet
  5. Det er da også bare en helt igennem fantastisk duft Ulla.
    Den er ubeskrivelig!

    SvarSlet

ANNONCE