ANNONCE

søndag den 9. november 2014

EN HAVEBOGREOL

HAVETANKER

De står der side om side, ryg ved ryg og gemmer på alverdens viden om, og holdninger til haver. De rummer drømme og skønne gengivelser af haver fra alle kroge af verden. Angriber opgaven fra vidt forskellige vinkler og med helt forskellig tilgang til det med have. Alligevel har de noget tilfælles.

TEKST & FOTO: MARIANNE




Er det rigtigt, at havefolk elsker havebøger - altså rigtige bøger, man kan holde i hånden? Den fornemmelse får man i hvert fald let, når I læsere fortæller, at I også gerne vil have magasinet i hænderne, frem for kun på skærmen. Det får mig til at fundere over om det er fordi, vi bruger vores hænder i haverne, at vi også helst vil have en rigtig bog frem for kun at "kigge" på en flad skærm med digitale data? Jeg vil helst ikke undvære den ene af delene, og heldigvis kan begge dele jo lade sig gøre.

Denne artikel handler om nogle af de havebøger, der står på min bogreol. Alle omhandler de aspekter af havelivet, men vælger at beskæftige sig med emnet fra vidt  forskellige vinkler og med vidt forskelligt formål. Nogle er ældgamle, andre spritnye, nogle aldrig læst, andre som gode gamle venner.

Jeg har vel været 14-15 år, da min mor en dag stod med to stk. af den samme bog fra bogklubben. På den måde havnede den ene af dem på min bogreol i ungpigeværelset med ryatæppe og sækkestol. Bogen var en kæmpe moppedreng, sort/hvide fotos over alt og mange, mange billedtekster og anvisninger. Der var minutiøse opskrifter på alt fra at lægge grusgange og bygge havedamme og stendiger, til stiklingeformering af rødder, podning og andre ret så havenørdede ting. Jeg sad sjovt nok og slugte det hele indtil jeg begyndte på det med drenge og ungdomsskole, og på den måde fik jeg lyst til at gå ud i mine forældres have og gå i gang med en stenhøj. Det var næsten som at lege i sandkasse, kan jeg huske, jeg gik og tænkte. Her var det bare med noget levende, noget, der kan stå og udvikle sig. Og så flirtede hobbyen med både farvesammensætninger og indretning, to interesser, jeg altid har haft.

I bogreolen

Det er sådan noget, havebøger skal kunne, synes jeg. Give én lyst til at gå i haven og bare gå i gang. Det er i hvert fald det, en stor del af dem, sætter sig for. At inspirere, og at overbevise om, at det hele ikke er så svært endda, og det bare er at give sig i kast med det og se, hvordan det hele går. Nogle havebøger, særligt dem som havnede på reolen allerede for år tilbage, giver desværre læseren et indtryk af, at det hele er meget, meget vanskeligt, at haveverdenen er lukket, og at man skal være absolut specialist, hvis man beskæftiger sig med have. Det er altså lidt synd, synes jeg, omend jeg sagtens kan forestille mig, hvordan man kommer til at havne i den grøft. Jo mere man ved om et emne, jo mere har man lyst til at grave sig ned i det. Det er jo et dilemma. Heldigvis findes der vel næsten en havebog til hver en målgruppe; fagnørder, specialister, den almindelige glade have- eller gårdejer, nybegynderen, børnene, æstetikeren eller hende, der går og drømmer om have, og indtil videre ejer en vindueskarm, en altankasse eller en baggård.

I bogreolen



Mangfoldigheden trives, og i min verden er det ikke enten/eller, men både/og. En god webside kan noget - bl.a. være medie for interaktivitet og strålende, levende billeder. Bøger kan noget andet - give anledning til fordybelse, ro og eftertænksomhed.  At sidde med en bog i hænderne, gør, at man får en såkaldt taktil oplevelse, man mærker tyngden, kan bladre frem og tilbage, lægge den fra sig, notere i marginen, sætte små sedler ind. Desuden kan man have dem alle stående i stuen som en del af interiøret, der på sin egen måde illustrerer, hvad slags menneske, man nu engang er. Eller i hvert fald, hvad der er ens interesse.

I bogreolen
Langt de fleste havebøger er som den gamle mobbedreng, jeg netop har omtalt. De skildrer, hvad vi gør med haven. Langt færre skildrer, hvad haven gør ved os. Dem - de sidstnævnte er jeg med tiden blevet gladere og gladere for. Dem med personlighed, med humor og med beretninger om, hvad man går og falder i staver over derude. Hvad man har gang i og hvilke reflektioner, det så giver. Om dette og hint. Men heller ikke her kan jeg undvære den ene slags frem for den anden. De kan noget helt exceptionelt hver især. Nogle gange - ja, faktisk oftere og oftere - er der et mix, altså både anvisninger til dette og hint, opskrifter og erindringer, digte og reflektioner. Er det gjort med både hjerne og hjerte, efterlader det mig med en helstøbt oplevelse af, at forfatteren har villet mig og andre havefolk det godt. Desværre sidder jeg af og til med fornemmelsen af, at der er nogle, der blot udgiver en bog for at ride med på en bølge. Her bliver der gentaget, hvad man kan læse i et af de gratis haveblade fra forrige år, blot tilsat nogle smarte billeder. Eller også er det konceptbøger, som man, hvis man har nogle år på bagen, ikke trækker ud af bogreolen igen efter at have sat dem derind.

For sådan har jeg det også med havebøger. Nogle får æselører og er fast vinterbeskæftigelse, bliver læst om og om igen, bliver anvendt som opslagsværker, fordi vi ved, at lige nøjagtigt dér, er der beskrevet hvordan man gør, når man vil så kuldekimere, eller dér, der står noget om, hvad man gør med nematoder. Der er også alle fagbøgerne, de smalle, der udelukkende og hver især omhandler roser, klematis, pæoner, klatreplanter, kaktus osv. Eller de lidt bredere - om skærehaver og blomster, man selv kan dyrke, grøntsagsdyrkningen fra A-Z, Gør det selv i haven, drivhuse, krukkevækster og den slags. Et helt hjørne for sig selv, er de bøger, der først nu så småt er på vej ind i min samling, hvor jeg inspireres af mine kolleger her på redaktionen. Dem, der handler om indretning og design.

I bogreolen
I min reol står der også rigtigt mange bøger, der egentlig ikke er deciderede havebøger, men som omhandler emner, der lægger sig tæt op ad det med have. For at nævne i flæng: Bøger om lægeurter, krydderurter, madlavningens og køkkenets kulturhistorie, brændevinsbrygning, alle kogebøgerne, særligt dem med de grønne retter, bøger om danskernes huse, bøger om stilhed og om naturglæder, om kunsten at lave ingenting, om livsstil og om specielle haver og anlæg. Spektret er meget bredt - eller rettere: Det breder sig ud over andre fagområder, og fletter sig sammen med dem. Ganske ligesom rigtigt mange af de senere udgivelser af havebøger gør.

I min bogreol står også en hel del bøger, der omhandler permakultur og bæredygtigt havebrug. Den ældste jeg ejer, har jeg haft stående siden 1979. Egentlig er det jo bare bøger, der beskriver det at holde have på en sund og fornuftig måde, men også økologi og buzz-ordet "bæredygtighed" sælger fortrinligt for tiden. Jeg er glad aftager af de fleste. Imidlertid er jeg også typen, som frekventerer biblioteket mere end ofte. Jeg har så meget hviletid i mit liv, og jeg elsker blot at bladre i havebøger, indsuge en stemning, lukke øjnene og tage på fantasivandring i en have eller forestille mig et nyt haveprojekt.

I bogreolen 
Naturligvis er der havebøger, jeg endnu ikke har, og havebøger, som endnu ikke er skrevet. Det er faktisk skønt at tænke på. Nogle gange tænker jeg: Dette her emne - om haver - er altså komplet umuligt at udtømme. Der er så mange vinkler, så mange parametre og detaljer, helheder og kombinationer af begge dele, der er værd at reflektere over og fortælle om og afspejle, at ét enkelt liv med haven som passion slet ikke rækker.



5 kommentarer:

  1. Kære marianne, tak for et fint indlæg om dit forhold til havelitteraturen.
    Jeg nikker genkendende til meget af det, du omtaler og er helt enig med dig i, at både papirbøger og de digitale medier er til glæde og inspiration for den passionerede haveelsker.
    Du og dine kolleger i redaktionen er et godt eksempel på, at computeren kan noget, som papirbogen ikke kan: nemlig give feedback omgående. Og det er meget givende!

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne
      Hvor dejligt, at det er genkendeligt!

      Ja, det med feedbacken og "snakkene" herinde giver nemt én en fornemmelse af at være sammen med andre om glæden. Det er min fornemmelse at mange havefolk ikke nødvendigvis omgiver sig med andre med samme interesse i den nærmeste familie og vennekreds. Måske netop derfor er nettet en gave for os.

      Men "a little bit of each is heaven"! Dejlig søndag!

      Slet
  2. Stooop, hooolt, Freeze!!! For den bog har jeg også haft og jeg har ledt med lys og lygte efter den siden den druknede i min kælder for år tilbage. Jeg fik den gamle havebog med da jeg som 17-årig flyttede hjemmefra og jeg synes at det var en fantastisk bog:-) Men jeg kan ikke huske hvad den hedder, Marianne vil du hjælpe mig?
    Derudover tak for et godt indlæg. Fagbøger/hobbybøger vil jeg nødig undvære, men jeg køber heller ikke alt hvad der kommer på gaden, men er også flittig bruger af biblioteket:)
    De seneste år er jeg gået over til at købe gamle engelske og danske havebøger hos antikvaren - som du også nævner er meget jo skrevet før og der er noget helt særligt over de gamle bøger, hvoraf der også er skønne fortællinger om de store bl.a. Gertrude og Edwin, Vita og Muriel.
    Når det derimod handler om magasiner er jeg stor fan af de digitale - de er altid lige ved hånden og jeg kan læse dem på min iPhone, jeg har alle udgaver og årgange med mig i toget, i haven, i venteværelset o.l. MEN jeg vil godt erkende at jeg har sindsyg dårlig samvittighed over ikke at have bestilt jeres fysiske magasin. Jeg ville heller ikke have noget mod at betale lidt penge for det digitale;)

    SvarSlet
  3. Kære Lisbeth

    Bogen hedder "Billedhavebogen", sjovt nok. Er fra Lademann 1977 og med dansk redaktion ved Havekonsulent J. Sander Nielsen.

    Jeg sidder faktisk nu og tænker, at der med garanti bare ligger en hel masse guld gemt rundt omkring i bogladerne og antikvariaterne. Også selvom mange af bøgerne har den der "skal"- og "bør"-attitude. Den kan man jo bare læse udenom og alligevel blive klog på forskellige metodikker mv.

    Ahhhhhhhhh, elsker at være nørd. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marianne tusind tak for svaret. Jeg har nu fundet at Billedhavebogen findes i en ældre og tyndere udgave (1969) som er den der flyttede med mig i 1974. Men begge bøger findes til salg antikvarisk så heldigt for mig :o)
      Det er bestemt ikke alle gamle havebøger der er værd at skrive hjem om, men der findes nogle guldkorn og så er der dem man har af ren nostalgi - og "skal" og "bør" kan man sagtens læse udenom:o)

      Slet

ANNONCE