En tur i skoven er terapi for krop og sjæl, og som sidegevinst byder skoven også på skønne fund – måske til julens dekorationer. At ta’ en dag ud af kalenderen og lade den stå i naturens tegn, er en dag, som er givet godt ud.
TEKST & FOTO: KARINA
Vi har været i Hareskoven, nord for København, og indfanget nogle af skovens smukke motiver. Kom med og mærk roen.
Hareskoven er én af Danmarks største skove og består primært af bøg, men har også mindre områder med fyr.
Når nogle af de gamle træer falder eller fældes, får stammerne lov at ligge, hvilket betyder at skoven også har et rigt dyreliv.
Der er stor inspiration at hente, hvis man holder øjnene åbne. Der skal ikke meget mere end et par grene i den mudrede sti til, for at sætte tankerne i gang.
Dertil er der jo også alle de skønne fund, man kan gøre. En lille klump mos, et par kogler og skæve kviste. Materialer til en fin dekoration er der nok af.
Jeg er opvokset i et skovbryn, så mange af barndommens huler blev bygget i skoven. Væltede træer, træstubbe mv blev i fantasien til alfe og nissers boliger. Den tanke får jeg osse i dag når vi på vores skovture ser en flot frønnet træstub. Og jeg giver dig fuldstændig ret, det er skønt med skovens dybe stille ro. og en kop varmt eteller andet når man kommer hjem.
Mange hilsner Gunvor
Jeg er vokset op i et park-bryn, hvis det er et ord ? 🙂 så jeg har da også haft træer og "naturen" som den nærmeste nabo – en kunstig natur om man vil. Ville nu alligevel gerne lidt tættere på det "gud har skabt" – skoven eller havet f.eks – det ER bare noget andet. Om det er at tone op eller ned, ved jeg ikke, måske er jeg bare ved at være lidt storby-træt. Vil langt hellere være skovturstræt – og som du siger – at drikke et varm kop et-eller-andet når man kommer hjem. Måske kommer jeg tættere på en skønne dag 🙂
Det vil jeg håbe for dig . Det er balsam for sjælen at gå og sparke i store dynger af bøgeblade uden at skulle rive dem sammen , og gå og glo op i trætoppene, ( og være ved at skvatte) hi hi. jeg har kun i kortere perioder under uddannelse i min ungdom været væk fra land og fri natur, det var hårde tider.
Jeg har aldrig været i Hareskoven. Det lyder rigtig spændende det med at det forfalder naturligt, normalt bliver en skov jo tildels plejet. jeg har set mindre områder der får lov at passe sig selv, de ligner et helt fantasiland, med en masse mos groende op og rundt alle vegne. Og Vrangeskov ligger i nærheden af os, det er en skov med fredede træer der totalt er vredet i mærkelige faconer.
Det fugtige efterårsvejr har give svampene god vægst så der er mange til juledekorationer,. det er bare om at komme derud, haven kan godt putte sig selv en enklelt dag.
mange hilsner Gunvor
Gunvor
Er det i virkeligheden dét vi så godt kan lide, os der dyrker kulturhaven så hårdt? At sparke til noget. Om det er et bundt bøgeblade, kogler eller grene, dét, der bare ER og bliver, hvis ikke vi, eller vejret, gør noget ved det? Er det måske et form for oprør? Mod os selv?
Uanset hvad er jeg enig, naturen er balsam for sjælen – med eller uden oprør 😉