Når jeg fortæller min mormor, at alle de planter, hun havde i sin have, nu er blevet hypet og moderne, så ryster hun på hovedet og siger: “Arrr, nu ar du widst fjale”. Når jeg fortæller, at hendes kogekunst nu også er en ting, vi “unge mennesker” har taget til os griner hun og siger: “Amen sårn ært med guer maj Karina”.
TEKST: KARINA, FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET
Og ved Gud, hvor har hun ret. Sådan er det nemlig med god mad. Mad som er frembragt i kærlighed, fra hjertet og fra bunden, er for mig fin spise – også selvom det blot er en frikadelle eller en god omgang biksemad. I bogen Mormors Mad er der også tale om god mad. Maden, som vi alle kender, men som gennem et par årtier er blevet overhalet af det thailandske, det japanske, det indiske, det marrokanske – you name it-køkken. Sådan er det heldigvis ikke mere. Mormors gryder har fået sit comeback, og for opstandelsen skyldes en del af æren blandt andet Camilla Plum, som også står bag bogen her. Bogen Mormors Mad er tidligere udgivet under titlen Umoderne Mad – fortsat med de allerbedste retter, man kan tænke sig. Retterne er traditionelle, i ordets bedste forstand, og opskrifterne i udgaver, som vi kan forholde os til i dag. Men mad indsmurt i margarine skal du altså ikke være bange for at glide i. Margarinen er nemlig blevet skiftet ud med smør eller madolie, og så sniger der sig da også lidt nutidige ting ind, så som kokosmælk, tamari og rød peberpasta. Mormormaden har altså fået et let og moderne løft, og der er nok af retter at gå i krig med.
Af opskrifter støder vi både på den gode, gammeldags kyllingesteg, på den stegte rødspætte og på de benløse fugle. Wienerschnitzlen med dreng (dreng: ansjos, kapers og peberrod), kommer vi heller ikke udenom, og for de der tør gå linen ud, er der også blodpølse på menuen.
Tv: Kyllingesteg med skilt sauce / Mf: Stegt rødspætte / Th: Agurkesalat med dild |
Tv: Benløse fugle med hyldeblomst / Mf: Blodpølse med æblekompot / Th: Wienerschnitzel |
Omkring 250 opskrifter er der i bogen, så vi kommer godt rundt. Teksterne er lige på og uden dikkedarer – ja, som man måske også forventer det af fru Plum, der er kendt for at være godt skåret for tungebåndet. De smukke fotos er af Anne-Li Engström, og derudover er bogen også illustreret med de skønneste annoncer og udklip fra damemagasiner fra dengang, man satte en ære i at være husmor.
Da jeg var barn, fik vi blodpølse, når grisen var slagtet. I dag kunne jeg ikke tænke mig at spise det, men den gang var det ok, der var sirup på, dog ikke ahornsirup. Det bedste var den kolde mælk bagefter 🙂
Jeg har ikke spist blodpølse siden jeg var barn og dér elskede jeg det – nok mest pga. sukkeret, vil jeg tro 🙂
spændende bog 🙂 den kunne godt friste mig, men siderne med BLOD !!!!! blader jeg bare forbi, eller river ud og brænder siderne 😉
Der er masser af dejlige opskrifter. Jeg havde glemt en del af retterne, så det var også lidt en rejse tilbage til barndommen:-) Den kan varmt anbefales Tim
Nu kender jeg ikke denne her bog, men den er sikkert god, som de fleste af Camilla Plums bøger. Jeg synes bare, det er lidt trist, at det altid er hende, der får al opmærksomheden, for hendes tidligere partner udi madlavning, Nanna Simonsen har jo i flere år skrevet kogebøger om netop den slags mad, som det nu er blevet så moderne at lave igen. Det ville da være spændende at høre, hvad I tænkte om hendes bøger.