ANNONCE

onsdag den 26. november 2014

NÅR KONTRASTER MØDES

HAVEN I ÅRERNE 

"Vi er jo kun et par proletarer fra Lars Tyndskids mark, og som let kommer til at slippe en vind, når vi hoster."
Sådan lød ordene inden mit første møde med Tante Grøn og hendes syrenprins John. 

TEKST & FOTO: KARINA






Der findes mennesker, man bare svinger med ved første møde. Sådan var det også, da jeg mødte Tante Grøn og John, da jeg satte dem stævne i sommers i deres helt fantastiske have.


Det starter med et par mails forinden, og allerede dér bliver jeg klar over, at vi har mere end havepassionen tilfælles. Humor er der nemlig også masser af, og min lidt bissede facon er én af de ting vi joker med.




"Det kunne være så sjovt at møde dig, og især hvis du kommer på traktor med en smøg i munden. Du vil falde helt, helt naturligt ind i "gadebilledet" her, hvis du gør det. Måske du så bliver overhalet af Puch Maxi klubben som kører rundt med bajere i deres mejerikasser på bagperronen. Men så må du ikke banke dem, for de er både søde og rare."





Selvom det kunne have været en helt fantastisk historie, kører jeg nu ikke til Mors i traktor, og jeg banker heller ikke nogen på mit besøg. Det er der ikke tid til - se og hør blot hvorfor.


Med på turen er min mand, min søn og min svigermor. Alle tages vi imod med åbne arme, og snakken går straks på kryds og på tværs - helt som den gør med mennesker, man har kendt i flere år.


















Mens vi begiver os rundt i det blomstrende univers, går havesnakken - som kun lige afbrydes af de jubelhyl, jeg ikke kan holde igen med. Vi går gennem stisystemerne i det bakkede terræn, og jeg bemærker alle de stemningsskabende tableauer, som kræver en vis sans og dygtighed at få placeret. Den evne har Jytte og John. En anden evne er farverne, for også de er velkomponerede.





IKKE HELT UENS
Mangfoldigheden af blomstrende stauder er overdådig. Det er svært at sige, hvad det er der gør indtryk. Det er vel nok en blanding af det hele. Selvom min egen personlige have hverken er cottage eller lige så blomsterrig, kan jeg nemt beundre stilen, i hvert fald når den er gennemført. Det er den lige her!

At Jytte og John er fælles om haveinteressen mærker man tydeligt, for de er lige passionerede om at fortælle om haven. John, som viser mig rundt et stykke af tiden, fortæller blandt andet om duerne, der er så tamme, at han kan fodre dem med hånden. Egentlig har jeg lidt en skræk for fugle, men som jeg ser dem her, kan jeg godt forstå, at de har vundet indpas i haven. For ikke alene er de utroligt smukke, de har nemlig også et stille og roligt gemyt - som ligger langt fra den aggressive stil, jeg kender fra de københavnske byduer.




SLÅ RØVEN I SÆDET - ELLER I VEJRET 
Ingen have uden siddepladser - og dem er der selvfølgelig også op til flere af. Jeg tror sagtens, jeg kunne sidde der på bænken i flere timer og beundre denne genistreg, men som jeg jo ved det fra min egen have, er det sjældent noget en passioneret haveejer gør. En kropsstilling, som mange haveejere jo er fælles om, er at stå med enden i vejret og med snuden mod jorden.



Alligevel sker det at man kigger op. Det kan jeg se at Tante Grøn og John også gør i deres have, og motivet her bekræfter det. Selvom haven har op til flere hyggelige siddepladser, og farvesammensætningerne er til at falde på halen over, er noget af det, der også giver haven sin særlige charme, nemlig helhedsbilledet. Og selvom der hersker en form for anarkisme her i haven, er jeg sikker på, at elementerne ikke er placeret sådan helt tilfældigt, her er tænkt over sagerne.


HAVEPASSIONEN ER UNIVERSEL
Havepassionen er universel og alderen ingen barriere. Selv min søn på 5 kan være med, og skønt det er over et halvt år siden, vi besøgte haven, snakker han stadig om den. Han skal nemlig have en Tante Grøn-have, når han bliver stor - og er blevet gift med Emilia fra børnehaven. At haven har gjort indtryk kan jeg godt forstå, det gjorde den jo også på mig.










HVAD KAN MAN LÆRE?
Og hvad sker der så, når kontraster mødes? For mig sker der store sager. Lige så stædig som jeg måske kan være, så er turen rundt i haven her en øjenåbner. Jeg finder nemlig ud af, at jeg har en lille romantiker gemt i maven. Jeg tror at Tante Grøn fanger det ret hurtigt på mit besøg, men hun lover ikke at fortælle det til nogen, så jeg kan bevare mit barske image. Nu da hemmeligheden er afsløret, tør jeg godt fortælle, at mit hjerte er i fuld galop over blomsterhavet og havens viltre elegance.

Motiverne suger sig fast, jeg lagrer dem og tager dem med mig. Tak til Tante Grøn og John, som har skabt dem.



Og tak for gæstfriheden og inspirationen. Og tak, fordi I ikke hostede :-)

32 kommentarer:

  1. Hej Karina
    Det var en dejlig tur i Tante Grøns have, tak fordi vi kom med. Smukke billeder du har taget, denne gang var der fokuseret på haven og blomsterne, det var dejligt, for det er det, jeg kigger efter :) Dejlig tekst også.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lisbeth.
      Haven er også bare SÅ smuk og fotogen :-)

      Slet
  2. Tak for turen rundt i denne smukke og vidunderlige have, paradiset på Mors. Har selv den store glæde at have lært Tante Grøn og Syrenprinsen at kende.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette
      Ja det burde faktisk være en menneskeret at have en Tante Grøn og en syrenprins i sit liv :-)

      Slet
  3. Hej Karina!
    Og sikke en vidunderlig tur jeg her kom med på i ord og billeder, sidder her med et stort smil og et varmt hjerte, tak for det! Utroligt gode billeder, elsker den "vilde/naturlige/romantiske" stemning du har fanget, er glad for at se helheden.
    Jeg VIL have planlagt et besøg, for at opleve det selv, hvis der fortsat vil være åben have dage.
    Hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også bare så solgt, både til haven og til menneskerne bag.
      Tænk at have sådan en skøn perle!

      Slet
  4. Nogle er lidt stramme i betrækket og andre har mere løse håndled, når det handler om at vælge havestil. Og det er jo lige netop det der er så fedt ved at møde interessefæller. At selv om vi har forskellige indgangsvinkler til emnet så kan vi sagtens begejstres over andre måder at gøre tingene på og endda også lige snuppe en ide eller 10. Der er ingen der siger man skal kopierer hele pakken, det ville faktisk være lidt småkedeligt, men at kunne juble og flytte sine grænser efter et havebesøg, - det er GULD!
    Det skader bestemt heller ikke at være på besøg hos et par som i den grad forstår at tage godt imod sine gæster. Havekærlighed på flere plan. :o)
    Tak for turen til tanten på øen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så ret Fru Friis!
      Kopi er kedeligt, men at snuppe et par idéer og gøre det til sit eget, er en anden sag.
      Om man er stram i betrækket eller mere "loose", så er det masser af inspiration at hente i Tante Grøn og Johns have.

      Slet
    2. Løse håndled???:o) :o) :o) <3 <3 <3

      Jetchen, jeg er fuldstændig enig i, at det er sundt at kunne flytte grænser og udvise tolerance. Både hvad forskellig havestil- og smag angår, men også på alle andre punkter. Jeg kan f.eks selv falde totalt i svime over en smuk stringent, minimalistisk og stram havestil. Stilen passer bare ikke til mig og den jeg er.

      Knus og haveswag

      Slet
  5. Tak for et lille genkig fra haven .
    sjove og ikke mindst søde have mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ege
      Det var så lidt
      God aften

      Slet
    2. Jeg har i øvrigt, Ege, også et godt øje til din have, så hvis lejligheden byder sig, en dag jeg er i jylland, så ville jeg ikke sige nej tak til at blive budt ind bag havelågen :-)

      Slet
    3. Je` vil med! Please??? Jeg har også et rigtig godt øje til den der fantastiske nordenfjordske drømmehave.

      Slet
    4. Århhh hvor ville det være hyggeligt. Måske Ege lukker op for havegæster til sommer?

      Slet
  6. Åhh...hvor skønne sommerbilleder fra en have, jeg virkelig, virkelig godt ville besøge. Faktisk er jeg for nogle år siden faret vild i Flade, ja - det var før jeg vidste noget om nogen tante, men var på udflugt til Mors. Alle veje synes at føre til Flade (jeg skulle til Nykøbing), men der var hverken bøller på Puck Maxi'er eller storrygende traktorkørende københavnere at spørge om vej. Så tæt på, og så ikke lige at have stået på tæer for at kigge over hækken for at få et glimt af herlighederne..ak!
    Jeg synes Tante Grøns havestil er bedårende og fantastisk, sikkert fordi den er så gennemført. Mere stramme former, som din have, er jeg også ret så begejstret for. Det hænger nok også sammen med, at det imponerer mig, at nogen er så konsekvent og ja, gennemførte omkring helheden.
    Nu må jeg tilbage til mit havemagasin - jeg glæder mig til at læse om haven i december!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia
      Hvordan kan man fare vildt i Flade, er mit første spørgsmål :-)))
      Jeg boede i Holland, en sommer, for en del år tilbage - og før jeg blev have-tosset - og finder sidenhen ud af at jeg har været i nærheden af diverse skønne haver - ja lidt ligesom du finder ud af at du har været i nærheden af TG og John's have, helt uden at ane det.

      Glæd dig endeligt til december her på Havefolket, det bliver SÅ godt - hvis jeg selv skal sige det ;-)

      Slet
    2. Fare vild i Flade er måske også overdrevet, men af en eller anden grund var det åbenbart svært at finde den rigtige retning ud af byen....
      Med "Haven i december" mente jeg en artikel i Havefolket jeg nu med glæde har læst, men jeg vil da også glæde mig til december på Havefolket;0)

      Slet
    3. Kære Pia.

      Ork, man kan endog fare vild i et supermarked. Ihvertfald hvis man har lige så lidt retnings- og stedsans, som jeg har.

      Jeg har med stor begejstring læst det trykte magasin fra HAVEFOLKET nu. Det magasin har bare SÅ meget magasin-swag og er s-m-u-r-t ind i lækkerhed, elegance og dygtighed. Flot flot flot!

      Slet
  7. Åh... et skønt gensyn med den søde Tante og hendes Syrenprins - som jeg også har hilst personligt på flere gange - sødere havemennesker skal man lede længe efter og haven er et unikum som man ikke kan få nok af at læse om og besøge.

    Du har lavet en utrolig dejlig reportage fra Flades skønne haveparadis. :)

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Ulla.
      Jeg har, altså mellem os sagt, været lidt I tvivl om den ærlige vinkel, så dejligt at du kan lide reportagen:-)
      God aften

      Slet
    2. Ja, du er bare noget af det sødeste på to ben, Ulla.

      Knus

      Slet
  8. aahh, et vidunderligt gensyn med en yndlingshave med yndlingshavemennesker,, Tak for rundturen, jeg vil gentage den liige om et øjeblik igen. De billeder skal nyydes.
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Guvnor.

      Du fortjener en medalje for trofasthed:o)

      Knus

      Slet
  9. Kæreste Krina.

    Sikke en umanerlig skøn og dejlig artikel, du har begået. Den er både Syrenprinsen og jeg meget m-e-g-e-t MEGET glade for. Der er særligt eet bestemt skudsmål, som jeg begærligt labber i mig: "Vilter elegance" .......I love it... på total overglad Ole Henriksen maner:o) Vilter elegance! Uhm, jeg smager lige på ordene een gang til:o)

    Dine billeder er taget fra en overraskende vinkel, og det gør motiverne nye og spændende for John og mig. På den tid af sommeren, hvor I besøgte os, hersker der vitterligt anarki i haven. Men som du selv skriver, så er det skødesløse og tilfældige udtryk meget gennemtænkt. Jeg har altid tilstræbt en stemning af blomsterjungle, men det er MIG, der fører macheten og naturen for ikke lov at tage over.

    Det er befriende at du "ser" og "læser" haven, selvom vores stil og smag ikke kan blive mere forskellig. Jeg husker endnu tydeligt, at jeg i min svarmail til dig skrev, at du ville hade vores have, da der ikke var een eneste lige streg eller linje i den. Alt er skævt!

    Tusind tak for alle dine gode ord. Det er et ualmindeligt kærligt og dejligt portræt du også har skrevet. Faktisk er det slet ikke til at forstå, at så varme og kærlige ord, kan komme fra en barsk ung kvinde, med en Grumpy Old Man sjæl:o) Jeg skal nok lade være med at fortælle nogen, at du er både sød, rar og superromantisk. Vi må værne om dit benhårde image, som broktøs:o) Your secret is safe with me.o) Jeg er glad for, at du ikke bad om en spand at kaste op i, da I var på havebesøg.

    Ham på 5 er simpelthen bare SÅ lækker!!!!!!! Hende Emilia fra børnehaven bliver en meget heldig kvinde en dag. Og jeg håber de to får verdens skønneste have. Tænk, at være en lillebitte dreng på 5 år og stå inde under en to meter høj sky af violfrøstjerner. Det må da føles forunderligt, hvis man som jeres lille steg, har et følsomt sind, der formår at tage oplevelsen helt ind under huden.

    Mange tak til alle de HAVEFOLKETlæsere, som har lagt så søde kommentarer. Hver og een glæder og motiverer meget mere end I kan forestille jer. Og nu skal jeg hoste!

    Knus og stor tak

    SvarSlet
  10. Tusinde tak Jytte, hvor er jeg glad for at du kan lide den.

    "Have-swag" er da også bare et fedt ord, lige et ord for mig :-)

    God dag til dig og John

    SvarSlet
  11. "The garden-swag girl" kunne jo blive dit pseudonym??

    Også rigtig god dag til dig og dine

    Flere knus

    SvarSlet
  12. Hej Karina.Hviken skønt indlæg fra en vidunderlig have.....................som jeg besøgte sidste forår.
    Selvom der ar rigtig mange mennesker hos Tante Grøn...............ja !!! så tog hun sig tid til at en lille snak med os alle.Min søster og jeg nød besøget i fulde drag................og jeg håbe da på at gense både den skønne have og hilse på de sødeste værtsfolk igen.
    Kan godt li din indfaldsvinkel med vores forskeligheder med hensyn til havestil................som Fru Friis så god beskriver.
    Det er noget af det jeg nyder ved at blogge.
    Rigtig goddag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Jette
      Det er også netop det jeg nyder ved at haveverden.
      Selvom vi kan være meget forskellige, så er havepassionen et helt fantastisk bindemiddel mennesker imellem. Det ser man ikke mange andre steder.

      God weekend

      Slet
  13. Kære Tante Grøn
    Husk at hoste ned i ærmet så den hoste ikke smitter - på forhånd tak!
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia,

      Uha uha...jeg skal nok huske at hoste i ærmet. Den slags hoste er ikke nem, at begå sig med i de københavnske gader:o) :o) Man slipper heldigere afsted med hosten langt herude på landet:o)

      Slet
  14. Hej Karina, skæve vinkler og stram symmetri, hvad skal man vælge i haven, nogle kan lide det ene og nogen det andet. Begge dele er lige flot hver for sig.. Jeg elsker det vilde ( tæmmet ) look og fascineres i den grad over Tante Grøns have, alt det der er rystet ud af "de løse håndled", som Fru Friis siger ;-). Min mand er til det mere stramme look, så vi må bøje os mod hinanden og det kommer der en hel tredje stil ud af. Men for at vende tilbage til Tante Grøn OG syrenprinsen, ham må vi ikke glemme, så kan man mærke jeres sjæl langt ind under huden, når man besøger jeres have, også når man er sammen med jer mærkes det, her er ingen smalhals. Det at give noget til andre både bogstaveligt og i overført betydning, det skal man lede længe efter og der går ingen skår af jer af den grund. Mit næste blogindlæg vil omhandle Tante Grøn og Syrenprinsen, netop om det emne, nemlig ikke at være nærig men rig i overført forstand, det er det der giver livet mening :-). Kære Karina, tak for dit fine indlæg om haven og jeres altid utrættelige gode givende artikler, I hører blandt mine favoritter :-), kh Margit

    SvarSlet
  15. Kære Margit.

    Tusind tak for dine søde ord. Jeg sidder og drypper ud af øjnene, så det løber ned i min morgenkaffe. Men det er gode tårer. Hvor er det dog fantastisk søde ord, der er kommet ud af dit tastatur. Og ja, SYRENPRINSEN må vi aldrig glemme, for uden ham var mine hede havedrømme aldrig nogensinde blevet til virkelighed. Han er limen, der får mig og det hele til at hænge sammen.

    At du kan mærke vores sjæl i haven viser at du også er et sensitivt gemyt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bruger dirt-therapy, når livet langer lussinger ud. Det gør det f.eks lige nu, hvor min højt elskede lillesøster er alvorligt syg af cancer. Det der i min sorg og angst, har hjulpet mig allermest, har været at lægge narcisløgløg i tusindvis oppe på bakken. Jeg har lagt hvert eneste løg for hende og til hende. Løglægningen har givet mening, og har givet mig dagslys, motion og sorgbearbejdelse. Jeg nærer en dyb taknemlighed til min have, for alt hvad den giver mig og for alt, hvad den kan bruges til.

    Margit, både John og jeg er meget meget spændte på det blogindlæg, du har i støbeskeen:o) Endnu engang tusind tak for alle dine gode ord, som har givet mig den bedst tænkelige start på dagen.

    Ja, Havefolket gør et utrætteligt og dybt engageret kæmpearbejde. Hvor jeg dog glæder mig på deres vegne over den ekstremt flotte modtagelse, deres første trykte magasin har fået.

    Knus og de kærligste hilsner til dig

    SvarSlet

ANNONCE