Sambal oelek er simpelthen noget af det nemmeste i verden at lave. Kvit de færdiglavede og følg med her.


TEKST & FOTO: KARINA

Ingen falafel eller kebab uden sambal oelek – i hvert fald hvis I spørger mig. På pizzaen, i pastasovsen og i gryderetter gør et par skefulde også underværker. Har man mindre børn i familien, er det er god idé at stille den gode, lille sag på bordet, så man selv kan dosere smagsstyrken.

sambal oelek

Sambal oelek er uforskammet nem at lave.

Du skal bruge: 

  • 5 røde chili
  • 2 skefulde tørret chili
  • 1 knivspids stødt spidskommen
  • 1/2 tsk salt
  • Saften fra en halv citron
  • 1 tsk sukker
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 dl neutral olie, fx rapsolie

Sådan gør du:

  • Hak chilien i mindre stykker og pres saften fra en halv citron.
  • Smid chili i blenderen og tilsæt krydderier, citronsaft og sukker.
  • Blend sammen og tilsæt nu tomatpuré.
  • Blend igen og hæld olien i, indtil konsistensen er fast uden at være for flydende

 

sambal oelekHæld din sambal oelek på glas og opbevar den i køleskabet. For længere holdbarhed skylles glassene med Atamon forinden.