ANNONCE

tirsdag den 18. november 2014

STIKLINGER AF TRÆER OG BUSKE

HAVEBREVKASSEN

Kristian har skrevet til brevkassen for at få råd omkring stiklingeformering af træer og buske.

SVAR & FOTO: MARIANNE







Kristian spørger: 


Kan man tage stiklinger om foråret eller skal det gøres om efteråret? Jeg skal bruge nogle buske og træer. Kan I mon anbefale nogle?

Og kan grønne ting få kræft?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Kære Kristian,

Til det sidste først; kan "grønne ting" få kræft"? Med grønne ting gætter jeg på, at du mener vækster, altså levende planter og træer. Og ja, det kan de godt få. Det sker, hvis de bliver beskåret på et forkert tidspunkt eller bliver inficeret med svampesporer fx fra en beskæresaks, som har været i kontakt med sådanne. Her drejer det sig om at skære det syge ved bort og så pleje træet med ekstra omhu. 

Stiklinger af taks
Og så til det første - det om at tage stiklinger: Det er et lidt større emne, du spørger til her. Jeg får faktisk lyst til at lave nogle flere artikler om det at tage stikllinger. Indtil videre kan du læse dette, og ellers kan du gå efter følgende retningslinjer.

Urteagtige stiklinger tages bedst i sommerhalvåret, træagtige bedst i vinterhalvåret. Sørg for at rive stiklingen af oppefra og ned, så du får en "hæl" med. Helst fra hovedstammen, men afklip fra grene kan også slå rod, særligt, hvis du sørger for at nodierne (der hvor sidegrene har vokset) sættes under jorden. Tryk jorden hårdt til, så der er kontakt til væksten. Hvilke du skal vælge, vil jeg lade dig selv om. Du kan i princippet gøre det med alle træer, så bare du indstiller dig på at prøve dig frem og at der altid vil være nogle, der går til og er til at smide ud. Tag derfor altid tre-fem stiklinger af samme plante og sørg for at mærke dem med et navneskilt, så du husker, hvad det er, du har stukket.

Held og lykke med det, og hold endelig øje med kommende artikler om emnet. 

Grønne hilsner fra
Marianne
REDAKTIONEN


Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd i forbindelse med dagens brevkassespørgsmål, så er du som altid meget velkommen til at skrive med via brug af kommentarfeltet.

Vil du læse flere brevkassespørgsmål og -svar, kan du finde dem alle her.

2 kommentarer:

  1. Nedkrogning er en anden mulighed. det bruger jeg selv mere end alm stiklinger. Dels pga dovenskab dels syntes jeg jeg har større held med dem. jeg tager en gren der er så lang nede den kan nå jorden. Hvis ikke fyldes en potte i passende størrelse og sættes under, Jeg kraser lidt i barken under grenen-kvisten men ikke hele vejen rundt, så lægger jeg den over potten eller lidt ned i jorden med det krassede nederst og en sten over sig så den bliver liggende, . Sommetider lægger jeg en sten ekstra ved sidenaf så grenen bliver tvunget lidt opad. det gør jeg om foråret, og hvis det er en rimelig alm sommer dvs fugtig så er der som regel rødder på til efteråret. Ellers kommer de næste år. Fordelen er at man ikke skal huske at passe stiklingerne,vande holde øje med svamp osv. Naturen ordner det selv. De jeg har haft størst succes med er, div bærbuske, de fleste sirbuske, især kejserbusk og kornel er villig, buskbom, og sørme om hønsebenstræ lykkes 2 gange.
    For resten , skrev I ikke osse engang om at kunne bruge pileudtræk som roddannermiddel??
    mange hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, du har helt ret, Gunvor, der er mange veje til formering og nedkrogning er en af de relativt nemme. Tak for din beskrivelse. Kristian spørger til stiklinger, så det holdt jeg mig strikt til.

      Og pileudtræk som roddannermiddel? Jo da. Det skriver vi om her: http://www.havefolket.com/2014/01/pilens-helbredende-virkning.html Det er et gammelt gartnerråd, hvis oprindelse jeg desværre (stadig) ikke husker, men jeg kan fortælle, at jeg konstant har et bundt pilekviste stående i en spand vand, som jeg anvender til at vande med, når jeg stikker.

      Slet

ANNONCE