“Mikrofonen er min ven”, sagde forfatteren Dan Turèll på en plade, jeg lytter til igen og igen. Og det kan man jo godt forstå, selvom det mest var på papiret, han skrev. Men det er mit indtryk, at sådan har mange af os det med vores have. Den er der for os, ligegyldigt hvornår. Den forventer ikke noget af os, den tilgiver os, skulle vi lige have andre prioriteter for en tid. Men så overrasker den os til gengæld og hitter på alle mulige idéer, vi slet ikke selv ville have fundet på.
MÅNEDENS LEDER: MARIANNE
Selvom man går og synes, at haven er ens egen, så kender smådyr, kravl, fugle, orme, lus, mider, høns, pindsvin, mosegrise og hvad der nu bebor haven, jo ikke til matrikelnumre og grundskyld. Og det er jo netop det, der ind imellem kan give grå hår og gøre, at man rækker ud efter løsninger, der kræver gentagelse og tålmodighed. For vi elsker haverne og vi vil også gerne have noget at skulle have sagt.
Selvfølgelig er der sikkert også andre “sager”, der ligger vores hjerte nær; familien, jobbet, verdenssituationen, klimaet, men haven, den lever og ånder i os. Ja, jeg er lige ved at sige: Vi lever og ånder gennem den, eller med den. For den. Haven ruller i vores årer.
Når nu vi siger “haven”, så ved vi godt, at det jo er en meget stor paraply af et begreb, der dækker alt muligt, men i hvert fald de stykker jord – eller arealer – hvor der kan gro noget, og som vi tilegner os som vores, som noget, vi kan være med til at styre, dyrke.
HVOR KOMMER DIN HAVEPASSION FRA?
Men hvor kommer al den passion fra? Drømmen om at så, plante, trimme, dyrke, høste, plukke, nyde? Det kunne vi godt tænke os at vide. For lige så forskellige de er – haverne – lige så forskellige er nok vores alle sammens små beretninger om, hvorfor det lige er haven, der er blevet vores passion. Hvad var det for små frø, der blev lagt i os en gang, som nu gror i vores fritid. Måske også som vores job? Nogen har spist jordbær med fløde i morfars have, og med bare tæer og med sand på ryggen fra sommerens mange badeture i havet. Andre husker hængekøjen og den absolutte fred og idyl, som råder derude. Eller kartoflerne, som skulle op og æblerne, der skulle ned i tide, og som vi hjalp med til og nød så meget desto mere. Eller alle blomsterbuketterne og legene under buskene.
Her på kanten til at julen tager over i vores sind, vil vi derfor rette fokus lidt indad. Finde alle de små fortællinger frem. Alle erindringerne, alle tankerne, alt det, der gør, at vi i dag kan kalde os for havefolk. Vi har blandet en lille godtepose af fortællinger og inspiration, og så vil vi også give dig mulighed for selv at komme til orde. Det kan du gøre på din blog, hvis du har en – eller du kan lægge et link i kommentarerne, hvis du allerede har skrevet om det. På den måde kan alle vores læsere også få en god historie fra din blog. Har du ingen, kan du også blot læse med her og evt. skrive i kommentarerne nedenfor. Eller du kan skrive til os på Facebook, og der kan du også lægge et foto ved.
Vi har som vanligt samlet en håndfuld eller ti artikler, som man ellers kan finde i vores arkiv. Mange af dem er det, vi kalder “HAVETANKER”, dvs. små tekster og pragtfulde fotos, som fortæller noget om, hvorfor haven er vores passion, og om, hvad det er ved den, vi bare elsker så højt. Hvad den gør ved os. Du finder også nedenfor inspirationsartikler, som måske får dig i tanker om, hvorfor haven er netop din passion. At gemme det i sit hjerte er en kilde til glæde, der ikke udtørrer.
Vi håber på at se og høre fra dig.
Rigtig god fornøjelse.
Og velkommen indenfor til temaet!
EN HAVEBOGREOL
De står der side om side, ryg ved ryg og gemmer på alverdens viden, holdninger og drømme om haver. De rummer skønne gengivelser af haver fra alle kroge af verden, fra forskellige vinkler og med helt forskellig tilgang til det med have. De er vidt forskellige, men de har alligevel noget til fælles.
HAVEGLÆDE OG UKUELIGHED HOS BIRTHE OG SVEND
Min vej er ofte faldet forbi et nærliggende smukt fjordområde med en skøn engnatur, åbne vidder, højt til himlen og et fascinerende fugleliv. Et mageløst dejligt område og én af de prægtigste ruter her på øen Mors.Som det passionerede havemenneske jeg er, har det dog som forbipasserende været noget helt andet, der har fanget mit øje og pirret min fantasi.
Når jeg fortæller min mormor, at alle de planter hun havde i sin have, nu er blevet hypet og moderne, så ryster hun på hovedet og siger “Arrr nu ar du widst fjale”. Når jeg fortæller, at hendes kogekunst nu også er en ting vi “unge mennesker” har taget til os griner hun og siger: “Amen sårn ært med guer maj Karina”.
NÅR KONTRASTER MØDES
“Vi er jo kun et par proletarer fra Lars Tyndskids Mark, og som let kommer til at slippe en vind, når vi hoster”. Sådan lød ordene inden mit første møde med Tante Grøn og hendes syrenprins, John.
5 HURTIGE TIL NINA EWALD / HAVESNAK
Vi har stillet fem hurtige til haveskribent, Nina Ewald. Læs her om baggrunden for hendes havepassion, om inspirationskilderne og meget mere.
MIT VINTERREFUGIUM/ GÆSTEBLOGGER
Enhver virkelighed starter med en drøm. Glas har i mange år været det stof, mine hedeste drømme var gjort af. Jeg drømte om et væksthus, der kunne fungere som et slags psykisk åndehul.
HAVEN VED MONK’S HOUSE / BØGER
“Historien om haven ved Monk’s House” er en stemningsmættet bog om haven bag Virginia Woolf. Haven er over årtier komponeret af Virginia Woolfs meget havepassionerede livsledsager og ægtemand, Leonard Woolf.
SE UD / HAVETANKER
Haven er en altomfavnende del af oplevelsen, når jeg er hjemme – også selvom jeg er indenfor. Haven følger med i indelivet gennem alle husets vinduer – og jeg følger med hos den.
MIN HØJRE ARM FOR EN LANDEJENDOM / HAVETANKER
Fra den pulserende Istedgade til det mere rolige Vanløse udenfor København. Skal jeg rykke længere væk, så ryk mig helt ud på landet.
Jeg glæder mig til at læse om hvordan andre er blevet "bidt af haven" – og føjer et link til min egen lille beretning fra 2012
http://sussinghurst.blogspot.dk/2012/01/staudefeen-hvordan-man-er-blevet.html
Tak skal du have, Sussi! Det er helt igennem en skøn fortælling! Og så sker der altså et eller andet inde i en, når man ser på billeder fra en svunden barndom. Selvom det er dine, så giver det en masse minder tilbage til min egen. Fantastisk!
Det bliver sjovt at hører om hvordan andre er blevet smittet med havebacillen. Selv hører jeg til dem der er født med jord i hovedet og mudder mellem tæerne.
mange hilsner Gunvor
HAHA, Gunvor. Ja, det er godt formuleret. Den klub melder jeg mig ind i!
Vi håber også at det danske havefolk har lyst til at fortælle lidt om spiren til haveglæden. God regnvejrsmandag!
Ja, jeg tror du har ret Gunvor:o) Vi er vist bare født med jord i hovedet:o) Og nektar i blodet ikke mindst.
Kære Tante Grøn, jord i hovedet – det må da være den fedeste af slagsen! 😉
knus herfra
Eva
Kære Eva
Ja, den absolut fedeste jord der kan opdrives:o)