ANNONCE

mandag den 22. december 2014

DEKORATION MED HYACINTER OG MOS

DEKORATION

Hvis du har haft så travlt med juleforberedelserne, at du helt har glemt at tænke på blomsterne til julebordet, kan du redde situationen med lidt mos og nogle hyacinter.

TEKST & FOTO: LENE






hyacinterHvis det er første gang man skal holde jul for hele familien, er der næsten altid ét eller andet man glemmer i sine bestræbelser på at forberede den perfekte jul. Som én, der nu har lært altid at lave et hav af lister, undres jeg over at se folk gå rundt i supermarkedet den 23. december og købe and, flæskesteg, rødkål og andre julevarer. som om det først lige er gået op for dem, at det er jul om et splitsekund. Til gengæld kan jeg godt forstå, at man måske ikke får tænkt så meget over, at der skal blomster på bordet. Der har jeg selv været, men da julebordet jo bliver fyldt med god mad, behøver dekorationen slet ikke være så prangende. Mindre kan gøre det!

Her er der brugt 3 hvide hyacinter, og løgene er pakket ind i tillandsia mos, også kaldet islandsk mos. Jorden er ikke fjernet fra hyacinterne, men mosset er bare lagt udenom og fæstnet med en hårnål af ståltråd.

Hyacinterne har jeg sat i en sølvskål sammen med 3 store bloklys, og det er så det - hurtigt og nemt! Jeg vil foreslå dig at lægge enten plastik eller staniol i bunden af skålen. Både så du beskytter skålen, men også så du kan vande hyacinterne, hvis skålen skulle være utæt.

hyacinter




Du kan naturligvis pynte skålen meget mere med julekugler eller grankogler i kanten, men det er slet ikke nødvendigt, for at julestemningen skal indfinde sig.

2 kommentarer:

  1. Smukt bordpynt - jeg kan desværre ikke tåle duften fra Hyacint, så jeg må 'nøjes' med dem udenfor, men der er de så også :) Jeg har været så heldig at få fingrene i nogle perlehyacinter i stedet, det er lidt vel tidligt, men jeg elsker dem højt, så de kommer på bordet her. Tak til Havefolket for min kalender gave, jeg er så glad for mine wellies og vandkanden, det er så fint, glædelige jul til jer..

    SvarSlet
  2. Hyacinter - helst hvide - skal der altså til i julen og dine ser vel nok fine ud sammen med lysene.
    Julebordet her er også pyntet med hyacinter. Det er den ene gang om året, de musselmalede kaffekopper, der er alt for små til at drikke af fyldes med hvide hyacinter. Kuvertaskebægrene står i midten af en åkandefoldet serviet med fyrfadslys i på hver tallerken - sådan må man jo finde andre anvendelsesmuligheder, for hyacinter skal der til.
    Glædelig jul til jer alle - hilsen Pia

    SvarSlet

ANNONCE