Vi kigger på grønne åndehuller i byerne og skal på besøg i Landbohøjskolens have på Frederiksberg en dag i august. Det er en have, mange kender, og den er dagligt velbesøgt. Alligevel føler man straks, at ens vejrtrækning bliver lettere, at der er højere til “loftet” og at alt ånder fred og idyl.
TEKST OG FOTO: MARIANNE
Landbohøjskolens have er velbesøgt, men fordi den er relativt stor, føles den slet ikke overrendt. Der sidder folk her og der på bænke og græs og nyder både samvær og opholdet i haven.
Haven er spækket med specielle og sjældne vækster, og selvom det for en planteelsker er en særlig oplevelse, så behøver man absolut ikke være det for at nyde et ophold her. Småbørn, fædre med barnevogn, studerende, pensionister, folk, der lige kommer forbi og går igennem, faste besøgende. Alle sammen får deres helt specielle oplevelse.
Haven blev anlagt i 1853 på en bar mark udenfor København. Her skulle de studerende lære om alt det levende. Siden er verden og byerne vokset, og nu ligger den i hjertet af Frederiksberg, som jo er en selvstændig kommune, der ligger midt i København. Lidt som Vatikanet i Rom, dog helt uden sammenligning i øvrigt. Alle haverne under Landbohøjskolen anvendes i undervisningsøjemed, men er åbne for publikum også. Den er åben året rundt og smuk ligegyldigt, hvornår den besøges!
Studerende – måske fra Landbohøjskolen – finder det perfekte sted til et gruppemøde. De trækker papirer frem og smider sig på græsset. Man kunne frygte, at det ville forstyrre indtrykket, men det er som om intet kan være grimt eller skæmme i denne have, og når jeg står og betragter dem, virker de som en helt naturlig del af haven.
Jeg gik igennem haven her i december efter et indlæg fra Havefolket, blev overrasket og tænkte, at her skulle jeg da tilbage til flere gange i løbet af den kommende sæson. Da jeg kun bor omtrent 4 km derfra og har cykelrute på stisystem hele vejen er det jo en dejlig lille udflugt. Så tak fordi I gjorde mig opmærksom på, at haven eksisterede. Det var helt sikkert sådan et sted, jeg ville læse om i en guidebog og besøge, hvis jeg var ude at rejse. Nogen gange behøver man slet ikke at tage så langt – åbenbart!
Hilsen Pia
JA, det er jo en af de gode opdagelser – at tingene ligger "lige for næsen af en". Haven kaldtes i gamle dage "Landbohøjskolens have". Tror også den er formidabel om foråret – forresten!
Hej Marianne.Haven er også et af mine ynglingssteder………………besøger den jævnligt og nyder freden og alle de smukke vækster derinde.Tak for dejlige billeder Knus Jette
Selvtak!
Da jeg bor ude i det åbne land på nordfalster, er det kun sjældent, jeg kommer til Kbh/Frederiksberg. Mine svigerforældre boede på Frederiksberg, og vi kom selvfølgelig ofte der, da de levede, men i dag er Kbh ikke så attraktiv en by at komme til, det er håbløst med parkering, og alle steder er der nærmest kaos pga metrobyggeri mv.
Derfor nyder jeg i fulde drag dine fine beskrivelser af havesteder i hovedstaden og de dejlige fotos.
Og hvem ved, en dag står jeg måske selv i en af haverne!
Kh
Hanne
JA, der er jo lidt langt, kan jeg godt se. Men det håber jeg da, Hanne!