Fra den eksotiske afdeling er bananplanten én af de smukkeste stauder, jeg kender. For mange kommer det som en overraskelse, men jo, den er god nok. Bananen er en staude.
TEKST & FOTO: KARINA
På latin kaldes bananplanten Musa og kan, afhængig af art, blive fra 2 til hele 9 meter høj. Ofte bliver bananplanten kaldt for en palme – givetvis på grund af den enorme højde, den kan opnå – men botanisk set er bananen altså en staude/urt – og verdens største af slagsen.
BANANPLANTE
Musa spp
Også bladene på planten er enorme. 3 meter i længden og 1/2 meter i bredden er slet ikke usædvanlige mål for et enkelt bananblad. Bladene vokser fra jorden, hvor de ligger overlappende på hinanden og danner et hult rør. Det hule rør, som kan forveksles med en stamme, kaldes meget betegnende for en pseudostamme. For enden af den falske stamme folder de store blade sig ud inde fra rørets midte. På “kronen” kan der sidde 10-30 blade ad gangen, hvoraf de yderste visner og erstattes af de nye fra midten. Dette sker over ca. en uges varighed.
Ligegyldigt om den spises som dessert eller som et eksotisk tilbehør til aftensmaden, er der op til flere fordele ved at sætte tænderne i bananen. Af gode sager indeholder frugten blandt andet tryptophan, som kroppen kan omdanne til det humørforbedrende stof serotonin. Derudover er bananen også god for hjertet pga, sit rige indhold af kalium, og for hjernen, pga. særlige vitaminer og mineraler. For knoglerne og for tarmsystemet har bananen også positiv indflydelse, og ligeså siges frugten også at kunne mindske tømmermænd og være en god støtte ved rygestop. Hvad end man måtte have af skavanker og uvaner, er bananen altså en god hjælp til øget sundhed.
Nu er det ikke alle bananplanter der kan klare vores nordeurpæiske klima, men har du lyst til at gøre et forsøg, skal du lede efter Musa basjoo, som siges at være den mest hårdføre. Selvom basjoo tåler en hel del frost, kan den dog ikke klare sig helt uden vinterdække – hvis den plantes på friland, vel at mærke. Så snart frosten rammer bladene vil de bukke under. De tåler nemlig ikke lige så megen kulde som selve roden. Når bladene har kapituleret er det dvaletid – og et fint signal til at gå ud og dække til om plantens rod. Dette kan gøres med forskellige isolerende materialer.
Du kan også have banan i krukke, men det kræver dog en beholder af en temmelig god størrelse. Taget den enorme vækst, som man er vidne til over en sæson, i betragtning, er der nu heller ikke så meget at sige til at planten vil have godt med plads – og dertil også godt med vand og næring. På varme sommerdage skal man være særlig flittig med vandkanden. En halv til en hel liter kan du godt regne med at den drikker hver dag, når hedebølgen er på sit højeste.
Endnu har jeg ikke hørt om frugtsætning på den hårdføre Musa basjoo her på dansk grund, men hvad gør det? Planten er ganske skøn i sig selv.
FAKTA
NAVN: Musa spp
DANSK NAVN: Bananplante
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Ikke hårdfør. Mest hårdfør i Danmark er Musa Basjoo
JORDBUND: Næringsrig
VÆKST: Opret med kronelignende bladstilling i toppen
STØRRELSE: 2 – 9 meter afhængig af art
ANVENDELSE: Anvendes både til nytte og pryd
Tak for en fin artikel, det er overraskende at læse, at bananen er en staude! jeg elsker bananer, altså de søde og spiser en hver dag, og det er da betryggende at få at vide, at det er godt for alverdens ting! dog er jeg ikke blevet fristet til at begynde dyrkning af bananplanten, selvom den er flot.
Kh
Hanne
Hej Hanne
Det var så lidt – og nej det er også lidt svært at tro at bananen er en staude. Den ufattelig vækst på så kort tid, det er altså også ret så imponerende!
Kunne ellers være fedt med at kunne høste bananer "i haven " 🙂
Ja det gad jeg også godt Tim 🙂
Jeg har en Basjoo i haven, men nu mest pga. bladende, som er vildt flotte.