Claus Dalby har netop introduceret en ny serie af bøger. Denne gang bliver bøgerne i et lidt andet format end de store bøger, han plejer at udgive.


TEKST: LENE, FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET

Tidligere i Claus Dalbys haveliv nænnede han ikke at klippe blomster til buketter, og han går stadigvæk forsigtigt til værks i egen have, og supplerer med blomster fra blomsterhandleren. Han frembringer nu de skønneste buketter og dekorationer i rå mængder. Vi er mange, der har haft stor fornøjelse af disse på hans blog Mit haveliv, og nu har han også udgivet en bog om buketter.

Den nye bog “Blomster i vaser og skåle” er udgivet i forbindelse med lanceringen af en vaseserie, der er blevet til i samarbejde med Holmegaard. Serien hedder Old English, og består af en vase i pokalform og en flad skål – også på fod. Begge typerne findes i 2 størrelser.

Blomster i vaser og skåle

Ideen til vaserne kommer fra en antik pokalformet vase, som Claus Dalby købte i England for mange år siden. I samarbejde med Holmegaard blev vasen forfinet, så den fik “Holmegaard-DNA”. Det fine ved denne vase er, at der er god plads til stænglerne, samtidig med at blomsterne står rigtig godt fast. Den flade skål, også på fod, ser fantastisk ud med forårsvækster, men den vil også være smuk med blomster, der flyder i vand.

I bogen viser Claus en række af årstidens buketter – alle fotograferet i de nye vaser – og jeg må sige, at de flotte buketter rigtigt kommer til deres ret i disse vaser.

Blomster i vaser og skåle

Til de over 40 buketter i denne bog er der brugt sommerblomster, stauder og masser af dahlia, mens enkelte blomster er fra blomsterhandleren. Der er navne på de fleste af blomsterne, og bogen er fyldt med inspiration til selv at gå i gang med at kreere. Måske får du ligefrem lyst til at lave en skærehave med nogle af de skønne sommerblomster, og at plante nogle af stauderne i din have, hvis du altså ikke har dem i forvejen.

Blomster i vaser og skåleHvis du før har haft svært ved at binde buketter i spiralform, viser Claus i starten af bogen, hvordan du gør det, og det er faktisk ikke så svært. Det er bare om at kaste sig ud i det!

Blomster i vaser og skåle

 

Om en måneds tid kommer de to næste bøger – to citatbøger med kloge ord, sagt af havefolk. Den første kommer til at hedde “Havepoesi”. Den næste har endnu ikke fået nogen titel. De små bøger koster 100 kr.



Blomster i vaser og skåle
TITEL: Blomster i vaser og skåle
FORFATTER: Claus Dalby
FOTOS: Claus Dalby, mfl.

UDGIVELSE: 2015
SIDER: 72
SPROG: Dansk
FORLAG: Forlaget Klematis