Karen Syberg står for mig som et stort haveikon, der bare kan det med at fortælle om, hvad haver gør ved os - frem for at fortælle om, hvad vi skal gøre ved dem. Alligevel lærer vi af hende. Inspireres - i ordets egentlige forstand. Læs her om hendes bog, der indeholder masser af sjæl og ånd.
TEKST: MARIANNE
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORLAGET

For mig er denne bog derfor ren havefilosofi. Jeg ved godt, at mange har det sådan, at filosofi er noget meget fint og svært noget, som kun er de færreste forundt at kunne udbrede sig om, men i mine øjne er de fleste mennesker født små filosoffer - især (faktisk) når de er små. Som voksne kommer al fornuften snigende. Med den, nogle gange indignationen, trangen til at tænke retlinet, organisere i kasser og glemme at stoppe op og nyde de helt enkle og alligevel helt store ting her i livet. Endsige reflektere over dem, (for)undres, dvæle og gentænke i nye sammenhænge og baner og vigtigst - formidle dem på en jordnær måde, hvor der samtidig er meget, meget højt til loftet.

Samtidig, mens man læser om hendes og hendes mands vidunderlige og begivenhedsrige liv på landet, så lærer man som sagt et og andet. Og inspireres. De bor nemlig i en skøn, gammel ejendom og har med den erhvervet sig en kæmpemæssig have, der på overtagelsestidspunktet for mere end 20 - eller er det 30? - år siden, var mere end misligholdt. Gennem årene har Karen og hendes mand sat skik på den og skabt et paradis på jord. Jeg håber inderligt at få lejlighed til at besøge den en dag!
Bogen er sparsomt illustreret, et foto til hver måned gennem året, som er kapitlernes inddeling, og det er via Karens betragtninger og beskrivelser, alle billederne opstår.
Der sker det, når man sidder med bogen - eller rettere, når man har lagt den fra sig - at ens egen bevidsthed skærpes, og når man så går ud i sin egen have, bliver verden simpelthen bare større. Pludselig lægger vi mærke til alt det, øjet jo ser, men nemt overser. Til droslerne i naboens buskads, til gråænderne i et flyvende V over hovederne på os, til den sidste roses sarte kronblade og vandspejlet på dammen, der henter himlen ned til os. Alle de små ting, der er så ufatteligt store i det samlede billede en gang, når vi skal herfra.
Bogen er spækket med de bedste af tidligere udgivne artikler fra bøgerne "Admiraler elsker sukkerpærer" og "Havetid" - begge elskede havebøger, men der er både foretaget en let redigering og tilføjet nye essays. De er alle nogle, der hører til i "læs langsomt og nyd" genren, og alle de billeder, vi ellers er vant til (og nyder) i havebøger, de kører på den indre skærm i stedet for, takket være Karens formidable formulerings- og formidlingsevne. Tak for en haveskribent af de sjældne.
FORFATTER: Karen Syberg
ILLUSTRATIONER/FOTOS: Karen Syberg og Poul Erik Munk Nielsen
UDGIVELSE: 2014
SIDER: 416
SPROG: Dansk
FORLAG: Lindhardt & Ringhof
Det var en rigtig flot anmeldelse. Du kan også bare noget med ord.
SvarSletIh, tak, Lis! :-) Men at anmelde Karen Syberg forpligter, synes jeg.
SletDen bog må jeg læse, dejligt at have noget godt at se frem til!
SvarSletJeg har stiftet bekendtskab med Karen Syberg, og selvom det er mange år siden, jeg sidst har læst noget fra hendes hånd, så husker jeg nøje, hvor dejligt det var.
Iøvrigt er jeg i gang med Danmarks vilde lægeplanter. En formidabel bog. Den er spækket med interessante oplysninger, men jeg læser den ikke i ét stræk, for der er så meget at fordøje. Det er virkelig en bog, som man må eje og hive ned fra hylden, når ånden er over en.
Tak for dine inspirerende boganmeldelser!
Kh
Hanne
Selvtak, Hanne og tak for dine pæne ord! JA, nydebøger - og bøger, der er langsomme er sjældne, men så meget desto mere skattede.
SletGod fornøjelse og god weekend!
Tak for anmeldelsen, den bog vil jeg læse - jeg har set at den kan lånes som ebog på biblioteket:-)
SvarSletDet var da en god nyhed - og helt oplagt især med denne havebog, hvor billederne dannes af modtageren. Tak for tippet, Lisbeth! :-) Og god weekend!
Slet