Selvom jeg holder mest af skoven om foråret, når den er lysegrøn, er der noget dejligt råt over vinterskoven med dens nøgne og krøllede stammer. Jeg har været på en travetur.
TEKST & FOTO: LENE
På en søndag midt i januar trænger vi, som så mange andre, til en mundfuld frisk luft. Derfor kører vi ned til den nærmeste skov, der ligger blot 10 minutters kørsel fra bopælen. Trylleskoven, som den hedder, ligger helt ned til vandet, så her slår man to fluer med ét smæk!
Der er pivkoldt og blæsende helt nede ved vandet, men når bare man har godt med tøj på, er det dejligt at blive blæst godt igennem. Lige så snart vi kommer op i skoven er der mere læ – også selvom der ingen blade er på træerne.
Jeg holder meget af vinterskoven, hvor man rigtigt får øje på de krogede stammer, der ligger hen ad jorden, og danner fortryllende og eksotiske skulpturer.
Det er dejligt at se, at skovene mere og mere får lov til at passe sig selv – at faldne træer, hvad enten det er storme eller ælde, der er årsagen – får lov til at blive liggende og danne deres egne “biotoper” med dejlige gemmesteder til mennesker og dyr.
Så selv om sofaen uværgerligt kalder højt på én på denne årstid, kan det anbefales at tage en tur i skoven – også om vinteren. Og så er der dobbelt så dejligt på sofaen bagefter!
Hej Lene.Skønne billeder fra din skovtur.Har selv lige lavet et indlæg fra en dejlig tur i Vestskoven…………….fik heldigvis manden med på den.
Godt at kunne komme ud og få rørt sig lidt…………………og få lidt frisk luft.
God dag Knus Jette