ANNONCE

tirsdag den 13. januar 2015

REGNSKOV UNDER GLAS

TEMA: DET EKSOTISKE HJØRNE

Hvis du ikke har mod på at kaste dig ud i at eksperimentere med store, eksotiske planter, kan du i stedet for prøve at imitere en miniregnskov i en cylindervase. Det er ret sjovt!

TEKST & FOTO: LENE








Regnskov i glasvaseDet startede i plantecentret. Jeg gik længe rundt og kiggede på udvalget, som ikke lige på denne årstid var til den eksotiske side, men jeg fandt dog noget, der med lidt god vilje kunne bruges.

Jeg købte tre planter; en ginsengfigen, Ficus microcarpa. som har nogle meget skulpturelle rødder og nogle saftige grønne blade, en Sophora prostrata 'Little Baby', en spinkel plante med nogle små, søde blade og en let og åben vækst samt en lille hvid orkidé.

Cylindervasen købte jeg i IKEA.

Først lagde jeg et pænt lag nyt jord i vasen, og så fjernede jeg så meget af jorden fra planterne som muligt, inden jeg plantede dem i vasen.

Vær omhyggelig, når du lægger jorden i vasen. Der skal helst ikke komme noget op ad kanterne. Til sidst fandt jeg noget mos ude i mine bede og lagde det ovenpå jorden. Jeg fandt også et par gamle pinde, som blev lagt tilfældigt ovenpå.

Regnskov i glasvaseDet var det nemme og sjove, for til sidst kom det svære: At fotografere miniregnskoven.

Regnskov i glasvasePå denne årstid kan det være svært at fange det rigtige lys, men jeg håber alligevel at I kan se, hvordan den ser ud.



7 kommentarer:

  1. Hvor er det fint, tak for inspiration 😆

    SvarSlet
  2. Så hyggeligt og fint, man får lyst til at stikke næsen helt ned i glasset og indsnuse den fugtige regnskovsluft.
    Sådan et lille stykke eksotisk landskab vil jeg gerne have i stuen.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia,
      Ja, når man nu ikke sådan lige kan komme til regnskoven, må den komme til én i stedet for.

      Slet
  3. Men vigtigt at vælge planter der har samme krav til vanding :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er det bestemt, og det håber jeg, at jeg har været opmærksom på. De står i hvert fald stadigvæk fint :)

      Slet
  4. Hvor ser det dejligt ud, det har jeg også lyst til at prøve, men glasset skal være med en stor diameter, ellers bliver det svært at få det til at se fint ud. Det ved jeg af erfaring! grimt bliver resultatet, hvis jordrester hænger fast, og for hver gang man prøver at afhjælpe skaden, desto værre bliver det!
    Kh
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne,
      Du har ret i, at man skal gå forsigtigt til værks, for jordrester op ad glasset ser bestemt ikke godt ud.

      Slet

ANNONCE