Når man er på ferie kan man ind imellem studse gevaldigt over de træer, man møder. Her er det silketræet, der gør sig til og gør mig nysgerrig. Hvad i himlens navn er det her for en dulle? Det må lige undersøges.


TEKST OG FOTO: MARIANNE

Jeg har passeret forbi dette træ flere gange, uden sådan rigtigt at tage notits af det. Det er vist blevet “siet fra” i mine indre filtre, fordi hverken farven eller faconen rørte noget inde i mig. Men netop denne dag sidder jeg udmattet på en cafestol i skyggen og venter på et glas grenadine og en kop stærk kaffe at blive kvikket op på. Jeg læner mig tilbage og kigger op. For mine øjne vifter nogle strudsefjerslignende blomster oppe i en trækrone af vibrerende, let løv. Ej, det er altså så sært, at det må studeres nærmere! Op at stå. Faktisk op på stol at stå. Flere af de lokale skæver efter mig – nogle stopper direkte op og afventer, om der vil ske noget spændende. Men mit fokus er et andet sted – på blomsterne. En yderst spektakulær farve – lidt mellem koldrøget laks og Barbie-lyserød, men blandet og tonet ud i kridhvid. Og kronbladene… hvad skal jeg sige? Det ligner en makeup-pensel. Dog ville jeg selv være en af dem, der skyndsomt ville betakke mig, hvis en makeup-artist nærmede sig min kind med den farve. Men løvet! Helledusse da – det er fuldstændigt forrygende! Og de lange bælge, der desværre ikke er modne nok til at høste, de er morsomme.

Ja, der var nok tider, hvor jeg ikke i min livligste fantasi havde kunnet forstille mig, at jeg skulle beskæftige mig med at beskrive, hvordan nogle grønne blade kan gøre glad, men sådan kan man jo gå rundt og overraske sig selv. For det gør det – i allerhøjeste grad. Netop nu ved tasterne kan jeg her flere år efter mærke begejstringsboblerne indeni.

Silketræ

 

Træet trives i subtropiske egne og stammer fra Sydøstasien. Derfor overlever det ikke her i Norden under naturlige forhold – dvs. på friland. I Sydeuropa ses det mange steder, og her er væksten ca. den halve af de omkring 10-12 meter, som det kan blive under optimale forhold. Ved en smule research har jeg opdaget, at det faktisk er lykkedes nogle havefolk at få det til at overleve på friland i hvert fald i byområder på Sjælland – og tilmed at få det til at blomstre. Det kræver megen læ, megen sol og beskyttelse om vinteren, men det kan åbenbart lade sig gøre. Så hermed en opfordring til jer, der er til sådanne spændende eksperimenter: Prøv det!

 

Silketræ

Skulle jeg have det i min have, ville jeg nu være tilfreds nok uden blomsterne, selvom de vel ville blive en slags showstoppere, vil jeg tro. De blade – det løv, den krone – det ville være det hele værd. Jeg selv har ikke tænkt mig at binde an med den slags før jeg har et glashus af en vis størrelse at stille det i. Dér til gengæld – vil jeg formentlig sidde under det dagligt og kigge op!

FAKTA

NAVNAlbizia julibrissin 
DANSK NAVN: Silketræ
LYSFORHOLD: Sol  
HÅRDFØR: Nej
JORDBUND: Kalkrig jord
VÆKST: Busket til træ
STØRRELSE: 2-12 m afhængigt af vækstforhold
BLOMSTRING: Blomstrer i juli-august med vifteformede blomsterstande.
ANVENDELSE: Solitært under glas, i opvarmet væksthus, udestue eller drivhus.