ANNONCE

søndag den 22. februar 2015

BLÅREGN TIL VEJRS

TEMA: HØJDER I HAVEN

En del af at skabe højder i haven kan være at danne vægge. Vægge af hække, hegn eller måske en kombination af begge. Her viser vi et fint eksempel fra Geografisk Have i Kolding, hvor hegnet er suppleret med en smuk blåregn. 


TEKST & FOTO: LONE






BlåregnBlåregnen her er fotograferet i 2014 under havemarkedet i Geografisk Have, og hvis du selv deltager i juni måned i år, så gå endelig forbi og se den ved selvsyn.

Løsningen er såmænd forholdsvis let at lave, og som rumdeler i haven - fx hvis man gerne vil have et lille gårdrum - så er dette altså en rigtig fin løsning, hvis man er til de klassiske elementer i haven. Løsningen ville også være flot med lodrette lister i stedet for det helt lukkede hegn.

Blåregnen hænger udover tværliggerne på toppen af hegnet og herfra ser man hvordan de fine klaser får lov til at hænge frit, så de rigtigt kan nydes.

Duften fra blåregnen er - som du sikkert ved - ganske parfumeret, og er du ikke til den duft, så kan du jo bare vælge en anden klatreplante til hegnet.

Og så lige en advarsel:
Blåregn er en livskraftig klatreplante med en seriøs vækst. Den skal passes omhyggeligt for ikke at brede sig helt uhæmmet. Derfor skal den beskæres 2 gange årligt. Dette er nærmest en kunstart, som mange mestrer til perfektion og dermed også opnår det mest optimale blomsterflor. Som alt andet kræver det at man sætter sig lidt ind i hvordan - og hvornår. I korte træk er anbefalingerne at man i august klipper alle de grønne skud af fra samme sommer, så der kun er to-tre blade tilbage på disse. Sidst på vinteren beskæres der igen, idet den her primært udtyndes.

Blåregn
Du kan læse lidt mere om beskæring af diverse buske og klatreplanter her.


Du kan finde flere haver med blåregn i disse artikler:

DEN KLASSISKE HAVE
Den klassiske have har sit udspring i tidligere tiders haver, herunder den middelalderlige have, som forfinet udgave af klosterhaven. Det handler om at tøjle et stykke af naturen - naturen underkastes menneskets vilje. Via den kontrollerede streg skabes en fin sammenhæng mellem linier fra bygningerne og ud i haven.
Iris germanica
Blå og gul er komplementærfarver og lyder umiddelbart vildt i en have. Men finder du de rigtige planter og nuancer, så klæder de hinanden på en sofistikeret måde.

West Dean Gardens i West Sussex, syd for London, byder på mange inspirerende haveoplevelser. Én af dem er vandringen gennem Harold Petos pergola.

7 kommentarer:

  1. Blåregnen er en af botanikkens største vidundere. Den er hjerteskærende smuk.

    Gid man havde en meget meget større legeplads....så skulle der være Wisteria all over the place.

    Søndagsknus til redaktionen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jytte - sådan har jeg det også.
      Har set fotos fra japanske haver, hvor de har hele tunneler af blomstrende wisteria. Så smukt, så smukt :)

      Slet
  2. Åh..ja, når blåregnen blomstrer er der altså magi i luften. Dog vidste jeg overhovedet ingenting om blåregn, vildskab eller beskæring, da jeg for omtrent 20 år siden plantede 2 små pinde ved en alt, alt for lille pergola. Den ene fik min mand sat ild til med ukrudtsbrænderen for et par år siden og har nu lidt en langsom død - jeg har lige været uden at klippe lidt i vildskaben idag, og har konstateret, at der ikke længere er liv. Det er nu ikke noget problem, da den anden blåregn har rigeligt vildskab i sig endnu.
    Når blomsterfloret viser sig, kan det være tæt som et forhæng og 1.5 m tykt, blomsterrankerne er 60-70 cm lange og når helt ned på bordpladen af havemøblerne. Af samme grund er siddepladsen kun til pynt i blomstringsperioden. Derfor kunne jeg tænke mig at vide, om blåregnen kan beskæres sådan rigtig kraftigt med sav. Der er nemlig adskillige underlige tværgrene og grenværk hele vejen fra rod til top. Jeg ønsker nemlig en lidt højere passage under blåregnen. Er der nogen, der ved noget eller har erfaring med det?
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt spørgsmål. Hvis du har lyst, kan vi give spørgsmålet videre til havepanelet.
      Der er helt sikkert en der kan hjælpe dig. Du siger bare til.

      kh. Lone

      Slet
  3. Super - det vil da være rart med et råd til opstamning? af blåregn, hvis det kan lade sig gøre.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro - hold øje med svaret her på hjemmesiden. Brevkassen udkommer altid på onsdage.
      Vil du også gerne have svaret i din mailbox, så sender du os bare lige din mailadresse på info@havefolket.com, så vi får sendt det det rigtige sted hen :-)

      Dejlig dag til dig!

      Slet
  4. Hej Lone
    Tak og det er fint med svar her - jeg læser alligevel det hele;0)
    Hilsen Pia

    SvarSlet

ANNONCE